Legislator Case Law & Legislation
201014L00301 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven\n(Ægtefællerabat vedrørende multimediebeskatningen)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2010 78 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven

(Ægtefællerabat vedrørende multimediebeskatningen)

[af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)]

BTL L#LOKDOK32 2010 78 Valid

1.

Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1. behandling den 1. december 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 16. november 2010 dette udkast til udvalget, jf. L 78 – bilag 1.

Den 19. november 2010 sendte Skatteministeriet de indkomne høringssvar til udvalget, og den 23. november 2010 sendte skatteministeren yderligere indkomne høringssvar og et høringsnotat til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Hvis ændringsforslagene forkastes, indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

(V)

Karsten Lauritzen

(V)

Mads Rørvig

(V)

Jacob Jensen

(V)

Mikkel Dencker

(DF)

Pia Adelsteen

(DF)

Mike Legarth

(KF)

Charlotte Dyremose

(KF)

Anders Samuelsen

(LA)

nfmd.

Nick Hækkerup

(S)

John Dyrby Paulsen

(S)

Klaus Hækkerup

(S)

René Skau Björnsson

(S)

Thomas Jensen

(S)

Malene Søgaard-Andersen

(SF)

Niels Helveg Petersen

(RV)

fmd.

Frank Aaen

(EL)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

47

Socialdemokratiet

(S)

45

Dansk Folkeparti

(DF)

24

Socialistisk Folkeparti

(SF)

23

Det Konservative Folkeparti

(KF)

17

Radikale Venstre

(RV)

9

Enhedslisten

(EL)

4

Liberal Alliance

(LA)

3

Kristendemokraterne

(KD)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Siumut

(SIU)

1

Tjóðveldisflokkurin

(TF)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

2

BTL L#LOKDOK32 2010 78 Valid

Til § 1

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV)

1)

Nr. 1 affattes således

1.

I § 16, stk. 12, indsættes før 1. pkt.

Værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af ét multimedie, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1, beskattes ikke.

[Skattefrihed for privat rådighed over én enhed multimedie, og ægtefællerabat udgår]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV)

2)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

01.

I § 16, stk. 12, 5. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. pkt.« til

»2. pkt.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

BTL L#LOKDOK32 2010 78 Valid

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer dels, at personer, der kun har privat rådighed over én enhed multimedie, f.eks. enten én arbejdsmobiltelefon eller én arbejds-pc, undtages fra multimediebeskatningen, og dels at den af regeringen foreslåede ægtefællerabat udgår af lovforslaget.

Socialdemokratiet og SF ønsker at imødekomme og friholde de hårdtarbejdende lønmodtagere, som kun har ét arbejdsgiverbetalt multimedie til privat rådighed derhjemme, for betaling af multimedieskat.

Det er en helt pragmatisk imødekommelse af lønmodtagernes mulighed for at løse hverdagens udfordringer med at skabe en god balance mellem arbejds- og familieliv.

Det er f.eks. folkeskolelæren eller underviseren, der som et led i sit arbejde har behov for at kunne rette opgaver, kommunikere med forældre på skolens intranet m.v. hjemmefra.

Det er en imødekommelse af håndværkeren, politimanden/-kvinden, SOSU-assistenten m.fl., som har en mobiltelefon med hjem, så hun/han kan stå til rådighed for tilkaldevagter m.v.

Med denne individuelle fritagelse af den enkelte lønmodtager, som kun har ét multimedie til rådighed, sikres det efter Socialdemokratiets og SF’s opfattelse, at helt almindelige lønmodtagere ikke beskattes, når de blot ønsker at passe deres arbejde i god balance med familie- og fritidslivet.

Socialdemokratiet og SF vil afsætte ca. 100 mio. kr. til lempelsen, der finansieres som anført i Socialdemokratiets og SF’s forslag til finanslov for 2011.

BTL L#LOKDOK32 2010 78 Valid

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1.

Der henvises til bemærkningerne hertil.

BTL L#LOKDOK32 2010 78 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 78

Bilagsnr.

Titel

1

Lovudkast sendt i høring, fra skatteministeren

2

Høringssvar, fra skatteministeren

3

Høringsnotat og supplerende høringssvar, fra skatteministeren

4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 78

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om, hvorfor det er folks civilstand, der er afgørende for, om man kan få multimediebeskatningsrabat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm.

om begrundelsen for, at ægtefællerabat ikke også er gældende for personer, som er samlevende, men som ikke er gift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm.

om, hvilke beregninger der ligger til grund for antagelsen om, at ægtefællerabatten vil resultere i en højere produktionsværdi, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm.

, om ministeren er enig i IT- og Telestyrelsens skøn om, at antallet af hjemmearbejdspladser er faldet med 50.000 siden multimediebeskatningens indførelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm.

om, i hvilket omfang introduktionen af princippet om nytteværdi for den enkelte i forbindelse med beskatningen af multimedier får konsekvenser for den øvrige personalegodebeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm.

om at oplyse, hvem eller hvad der har fået ministeren til at skifte mening med hensyn til ændringer af multimediebeskatningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm.

, om ministeren er enig i, at den foreslåede ægtefællerabat øger uligheden mellem ægteviede, samlevende og singler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm.

om den foreslåede skattemæssige forskelsbehandling af skatteydere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spørgsmålet er tilbagetaget, stillet på L 79 – spm.

4.

10

Spm.

om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, der sikrer, at personer, der kun har privat rådighed over én enhed multimedie, undtages fra multimediebeskatningen, og at ægtefællerabatten udgår, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm.

om, hvorfor styrket vækst i lovforslagets bemærkninger angives som en af bevæggrundene for lovforslaget, når der alene er tale om en uunderbygget antagelse om, at ægtefællerabat vil resultere i øget produktivitet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →