Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven\n(Skærpede straffe for hæleri, tæt samarbejde om udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i forbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet)
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. november 2010
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Skærpede straffe for hæleri, tæt samarbejde om udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i forbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet)
[af justitsministeren (Lars Barfoed)]
1.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2010 og var til 1. behandling den 26. oktober 2010.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 26. juli 2010 dette udkast til udvalget, jf. (2009-10) REU alm. del – bilag 641.
Den 15. oktober 2010 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
1 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Det er vigtigt for Radikale Venstres medlem af udvalget at understrege, at videregivelse af oplysninger af privat karakter, som er foreslået i ændringen til retsplejelovens § 115, stk.1, der sker uden indhentelse af samtykke fra den, oplysningerne vedrører, klart er betinget af, at det sker som hidtil i forhold til SSP- og PSP-samarbejdet, hvor det er nødvendigt, men at det også i forhold til KSP-samarbejdet vil være en betingelse for udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, at dette er nødvendigt for samarbejdet.
Og som det fremgår at bemærkninger til lovforslaget
»En myndighed vil således alene kunne videregive de oplysninger, som er nødvendige for, at de involverede myndigheder kan tilrettelægge en koordineret indsats over for den pågældende person.
Det indebærer bl.a., at de deltagende myndigheder i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om det konkret er nødvendigt at videregive bestemte oplysninger om privatpersoner, for at samarbejdet kan fungere«.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget kan tilslutte sig Radikale Venstres betænkningsbidrag, men stemmer imod lovforslaget, da der ingen dokumentation er for, at det skulle være nødvendigt generelt i KSP-samarbejdet at udveksle oplysninger uden først at indhente samtykke.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kim Andersen
(V)
Kristian Pihl Lorentzen
(V)
Karsten Nonbo
(V)
Peter Skaarup
(DF)
fmd.
Marlene Harpsøe
(DF)
Pia Adelsteen
(DF)
Tom Behnke
(KF)
Vivi Kier
(KF)
Simon Emil Ammitzbøll
(LA)
Karen Hækkerup
(S)
Maja Panduro
(S)
Mogens Jensen
(S)
Julie Skovsby
(S)
Anne Baastrup
(SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF)
nfmd.
Lone Dybkjær
(RV)
Line Barfod
(EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
47
Socialdemokratiet
(S)
45
Dansk Folkeparti
(DF)
24
Socialistisk Folkeparti
(SF)
23
Det Konservative Folkeparti
(KF)
17
Radikale Venstre
(RV)
9
Enhedslisten
(EL)
4
Liberal Alliance
(LA)
3
Kristendemokraterne
(KD)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Siumut
(SIU)
1
Tjóðveldisflokkurin
(TF)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 3
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 3
Spm.nr.
Titel
1
Spm.
om en opgørelse over antallet af tyverier, der begås af udlændinge uden bopæl i Danmark sammenholdt med tyverier, der begås af herboende, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm.
om kommentar til Institut for Menneskerettigheders høringssvar på lovforslaget særlig bemærkningerne vedrørende samtykkekravet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm.
om redegørelse for, hvorfor det er nødvendigt at undlade at kræve samtykke til videregivelse af oplysninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm.
om oversendelse af dokumentation for, at det er nødvendigt at undlade at kræve samtykke til videregivelse af oplysninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm.
om ministerens holdning til at ændre forslagets § 2 således, at der indsættes en indskrænkende tekst i lovteksten i overensstemmelse med det, Institut for Menneskerettigheder foreslår i sit høringssvar om, at »i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om videregivelse er nødvendig og berettiget«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Enhedslisten.
Spørgsmål 5
Hvad er ministerens holdning til at ændre forslagets § 2, således, at der indsættes en indskrænkende tekst i lovteksten i overensstemmelse med det, Institut for Menneskerettigheder foreslår i sit høringssvar om, at »i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om videregivelse er nødvendig og berettiget«?
Svar
Det følger af lovforslagets § 2, nr. 1, at det vil være en betingelse for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold som led i KSP-samarbejdet, at videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til samarbejdet.
Som anført i den kommenterede høringsoversigt skal de deltagende myndigheder således i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det konkret er nødvendigt at videregive oplysninger af den nævnte karakter for, at samarbejdet kan fungere.
Den foreslåede ordning for KSP-samarbejdet svarer til de ordninger, der gælder for henholdsvis SSP- og PSP-samarbejdet, hvor det nævnte nødvendighedskriterium ikke ses at have givet anledning til problemer i praksis.
Jeg finder derfor ikke, at der er behov for yderligere præcisering af, hvornår der kan videregives oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold som led i KSP-samarbejdet.