Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion\n(Pris- og lønregulering af arbejdsgiverbidrag til VEU-godtgørelse m.v.)
Statutory Text (3 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. november 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion
(Pris- og lønregulering af arbejdsgiverbidrag til VEU-godtgørelse m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2010, som ændret ved § 23 i lov nr. 639 af 14. juni 2010 og lov nr. 1230 af 2. november 2010, foretages følgende ændringer
1.
I § 13, 4. pkt., ændres »§ 22, stk. 3, 2.-4. pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 3.-5. pkt.«
2.
I § 16, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 68, stk. 2,« til: »§§ 98 c-98 g«.
3.
I § 18, stk. 1, 4. pkt., ændres »lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsregulering« til: »lov om en satsreguleringsprocent«.
4.
§ 18, stk. 2, affattes således
Stk. 2.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et bidrag på 530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Elevrefusion i 2010-pris- og lønniveau.
Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Arbejdsgivernes Elevrefusion overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b.
Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
5.
I § 22, stk. 2, ændres »jf. dog stk. 3, 4. pkt.« til: »jf. dog stk. 3, 5. pkt.«
6.
I § 22, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.
Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Elevrefusions udgifter til skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.