Legislator Case Law & Legislation
201013L00018 DK

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven\n(Forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold, afskaffelse af garantiordningen i visumsager m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2010 18 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2010

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold, afskaffelse af garantiordningen i visumsager m.v.)

LSV L#LOKDOK27 2010 18 Valid

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret senest ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer

1.

I § 2 a, stk. 2, udgår »§ 28, stk. 6, 2. pkt.,«.

2.

I § 2 b, stk. 2, indsættes som 4. pkt.

Har udlændingen opholdt sig i et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.

3.

§ 2 b, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Udlændinge, der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har i medfør af Schengenkonventionens artikel 21 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen fra den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet.

I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet.

4.

§ 2 b, stk. 4, affattes således

Stk. 4.

Udlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, eller som har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra a.

5.

I § 3, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.

Har udlændingen opholdt sig i et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.

6.

I § 4, stk. 1, indsættes efter »Schengenlandene«

», jf. dog stk. 2«.

7.

§ 4, stk. 2-7, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 2.

Ophold i et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum) medregnes ikke ved beregningen af de 3 måneders ophold, der fremgår af stk. 1.

8.

I § 11, stk. 5, ændres »integrationslovens § 41 a« til

»integrationslovens § 41 b«.

9.

§ 27 b, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Har en udlænding som nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i et andet Schengenland eller i et EU-land, eller har den pågældende visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), træffes afgørelse om udsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel 25, stk. 2, med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse eller langtidsvisum.

Inddrages den pågældendes opholdstilladelse eller langtidsvisum ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.

10.

§ 28, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

11.

§ 40, stk. 11, ophæves.

12.

§ 47 b ophæves.

LSV L#LOKDOK27 2010 18 Valid

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For udlændinge, der har indgivet ansøgning om visum inden lovens ikrafttræden, finder udlændingelovens § 4, stk. 2-7, § 40, stk. 11, og § 47 b som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 7, 11 og 12, fortsat anvendelse.

LSV L#LOKDOK27 2010 18 Valid

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →