Legislator Case Law & Legislation
201012L00024 DK

Forslag til Lov om ophævelse af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik\n(Afskaffelse af bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik)

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

Fremsat den 6. oktober 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik

(Afskaffelse af bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik)

Bemærkninger til lovforslaget

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

§ 1

Lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 14. juli 2007, ophæves.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2.

Bonus optjent før 1. januar 2011 i henhold til lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 14. juli 2007, udbetales efter de hidtil gældende regler.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010 Aftale om genopretning af dansk økonomi.

Som følge af aftalen foreslås det at afskaffe bonusordningen til elever over 18 år i lønnet praktik og skolepraktik i erhvervsuddannelser.

Lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik er fra 2000, jf. lov nr. 1325 af 20. december 2000.

Med loven implementeredes en aftale om bonus til elever i lønnet praktik, som den daværende regering, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik i forbindelse med finanslovsforslaget for 2001.

Loven indførte bonus for elever over 18 år, som var under uddannelse i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse med lønnet praktik.

Bonusordningen vurderes ikke at have betydning for opfyldelsen af regeringens uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Baggrunden herfor er, at den gennemsnitlige bonusydelse pr. elev på ca. 2200 kr. er relativt lille, og at elever i erhvervsuddannelserne som udgangspunkt er økonomisk bedre stillede end øvrige elever og studerende i uddannelsessystemet i kraft af deres elevløn, samt at det formodes at være en ordning, som kun et fåtal af eleverne kender til, før de får udbetalt bonussen.

Lovforslaget indeholder på denne baggrund forslag om ophævelse af bonusordningen for elever i ungdomsuddannelser med lønnet praktik.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

2.

Afskaffelse af bonusordningen

2.1 Gældende ret

Staten yder en bonus til elever over 18 år, der har gennemført en erhvervsuddannelse, og til elever, der har gennemført en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, jf. § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Bonusordningen blev med virkning fra 1. januar 2006 omlagt, jf. lov nr. 1154 af 7. december 2005 om ændring af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik, så den hidtidige årlige udbetaling af bonus ændredes til, at bonus udbetaltes efter elevens gennemførelse af sin uddannelse.

Der ydes ikke bonus for at gennemføre en uddannelse til elever, for hvilke arbejdsgiveren har været berettiget til voksensats efter de regler, der er fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion i forbindelse med udbetaling af lønrefusion efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Bonusordningen administreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Undervisningsministeriet afholder udgifterne til bonus samt administrationen af bonusordningen.

Bonusordningen er et tilskud.

Optjeningsperioden løber fra eleven fylder 18 år, til eleven har afsluttet og bestået en uddannelse.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

2. 2 Den foreslåede afskaffelse af bonusordningen

Det foreslås at afskaffe bonusordningen ved at ophæve loven om bonus til elever i ungdomsuddannelser med lønnet praktik.

Bonusordningen gælder kun for elever i erhvervsuddannelserne, der som udgangspunkt er bedre stillede end de øvrige studerende i uddannelsessystemet, da elevlønnen er højere end SU.

Ordningen er et brud på princippet om, at erhvervsuddannelseselevernes lønforhold er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter.

Endelig er ordningen dyr at administrere.

Udgifterne til administration udgjorde således omkring 6,6 pct. af de samlede udgifter til elevbonusordningen i 2009.

Det foreslås, at lov om bonus til elever i ungdomsuddannelser med lønnet praktik ophæves, så elever fra den 1. januar 2011 ikke længere optjener bonus.

Bonus optjent før 1. januar 2011 vil komme til udbetaling, når hele uddannelsen er afsluttet.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

3.

Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Provenuet forventes at udgøre 13 mio. kr. i 2011, 38 mio. kr. i 2012, 50 mio. kr. i 2013, 54 mio. kr. i 2014 og 54,5 mio. kr. årligt i 2015 og fremover.

Provenuet er korrigeret for ændret aktivitetsskøn i forbindelse med forslag til finanslov for 2011.

Af Aftale om genopretning af dansk økonomi fremgik et provenu eksklusiv ændret aktivitet på 56 mio. kr. i 2011, 81 mio. kr. i 2012 og 93 mio. kr. i 2013.

Potentialet er skønnet og forbundet med usikkerhed.

De samlede udgifter til bonusordningen udgjorde 51,4 mio. kr. i 2009, hvoraf administrationsudgifter udgjorde 3,4 mio. kr.

Arbejdsgivernes Elevrefusion udbetalte i 2009 bonus til 23.229 elever.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

4.

Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for staten, idet ordningen er dyr at administre

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

9.

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende organisationer m.v.

Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesforbund, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landboungdom, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Rigsrevisionen, Rådet for De Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen og Uddannelsesforbundet.

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Der forventes statslige mindreudgifter på 13 mio. kr. i 2011, 38 mio. kr. i 2012, 50 mio. kr. i 2013, 54 mio. kr. i 2014 og 54,5 mio. kr. i 2015 og fremover.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for staten.

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

LSF L#LOKDOK25 2010 24 Valid

Til § 2

I stk. 1 foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.

I stk. 2 foreslås, at bonus optjent før 1. januar 2011 vil komme til udbetaling efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 14. juli 2007 og bekendtgørelse nr. 1120 af 27. september 2007 om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik.

Bonus udbetales én gang årligt i juni måned efter, at eleven har gennemført sin uddannelse.

Skolerne giver løbende Arbejdsgivernes Elevrefusion oplysning om gennemførte uddannelsesaftaler, eller hvad der uden for erhvervsuddannelserne træder i stedet herfor.

Arbejdsgiverne giver på anmodning Arbejdsgivernes Elevrefusion oplysninger af betydning for udbetaling af bonus.

Bonusordningen administreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion, der udbetaler bonus på statens vegne.

Undervisningsministeriet afholder udgiften til bonus samt administrationen af bonusordningen.

AER indsender et budget til Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til bonus og administrationsudgifterne herved.

Undervisningsministeriet udbetaler forskudsvis et beløb til AER til dækning af udgifter til bonus og administrationsudgifter, og AER udarbejder for hvert regnskabsår et særskilt regnskab for bonus.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →