Legislator Case Law & Legislation
20091XX00983 DK

Skriftlig fremsættelse (27. maj 2010) - L 223

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 223 Valid

Skriftlig fremsættelse (27. maj 2010)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 223 Valid

Undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)(Reduktion af støtteperioden med SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse)

(Lovforslag nr. L 223).

I ”Aftale om genopretning af dansk økonomi” (maj 2010) konstateres det, at udgifterne til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er steget med en tredjedel siden 2007, og at den gennemsnitlige periode, hvor der modtages SVU, er blevet længere.

Det er vigtigt, at uddannelse gennemføres hurtigt og er målrettet de kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne.

Der fremsættes derfor forslag om at reducere den periode, hvor der kan modtages SVU til uddannelser på alment niveau, fra 80 til 40 uger.

Lovforslaget omfatter alene en bestemmelse af dette indhold.

Der sker ingen ændringer med hensyn til hvilke uddannelser, det fremover vil være muligt at få SVU til.

Lovforslaget fremsættes i sammenhæng med de øvrige lovgivningsinitiativer i ”Aftale om genopretning af dansk økonomi”, og ønskes hastebehandlet med henblik på færdiggørelse inden folketingssamlingens afslutning.

Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne for Folketingets forretningsorden.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2010.

Idet jeg henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, tillader jeg mig at anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →