Legislator Case Law & Legislation
20091XX00568 DK

Skriftlig fremsættelse (17. marts 2010) - L 167

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 167 Valid

Skriftlig fremsættelse (17. marts 2010)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 167 Valid

Socialministeren (Benedikte Kiær)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social service (Skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge)

(Lovforslag nr. L 167).

Som en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2010 blev det besluttet, at der skal fremsættes forslag om at skærpe reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede børn og unge.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge og forslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder, som fremsættes af justitsministeren.

Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at anvende elektronisk overvågning (fodlænke) i forbindelse med en beslutning om et ungepålæg, der indbefatter, at den unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt.

Hvis den unge forlader hjemmet i strid med indholdet af ungepålægget, registreres dette, og kommunen skal så vurdere, om ungepålægget skal håndhæves straks, dvs. den unge bringes tilbage til hjemmet.

Det er kommunalbestyrelsen, der skal sikre, at afgørelser om ungepålæg overholdes.

Med forslaget indføres derfor en hjemmel til, at kommunen kan hente og bringe den unge til stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes.

Samtidig indføres der hjemmel til, at politiet kan yde bistand til kommunen med at håndhæve et ungepålæg.

Forslaget medfører endvidere, at kriterierne for anbringelse på sikrede afdelinger lempes, således at det bliver lettere for kommunerne at anbringe unge på sikrede afdelinger.

Endelig medfører forslaget, at kommunerne i højere grad motiveres til at forebygge, at unge placeres på Kriminalforsorgens institutioner, ved at kommunerne skal betale for unges ophold på Kriminalforsorgens institutioner.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2010.

Med disse bemærkninger skal jeg indstille lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →