Legislator Case Law & Legislation
20091XX00511 DK

Skriftlig fremsættelse (25. februar 2010) - L 140

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 140 Valid

Skriftlig fremsættelse (25. februar 2010)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 140 Valid

Udenrigsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om visse aspekter af Danmarks Eksportråds virke (Bevillingsudvalgets og bestyrelsens sammensætning).

(Lovforslag nr. L 140).

Formålet med forslag til lov om ændring af lov om visse aspekter af Danmarks Eksportråds virke er at omlægge bevillingsudvalget til at være et udvalg under Eksportrådets bestyrelse og dermed skabe en bedre ressourceudnyttelse og organisering af bevillingsadministrationen på eksportfremmeområdet.

Forslaget vil betyde konkrete administrative og ressourcemæssige besparelser herunder de godt 400.000 kroner udvalget modtager i honorar mv.

Bevillingsudvalgets opgaver er gradvist blevet mindre og antallet af enkeltsager til udvalgets afgørelse er blevet færre.

Udvalget behandlede således kun tre ansøgninger om støtte på over 750.000 kroner i 2008 og kun fem ansøgninger i 2009.

Tilsvarende har udvalget i hele 2008 og 2009 behandlet én klage over afgørelse truffet af Danmarks Eksportråd (sager under 750.000 kroner).

Foruden enkeltsagerne har udvalget over de senere år godkendt enkelte justeringer i retningslinjerne for eksportfremstød.

Det begrænsede antal opgaver og konkrete sager frembyder derfor en utilfredsstillende arbejdsform og en uhensigtsmæssig anvendelse af såvel udvalgsmedlemmernes som Eksportrådets ressourcer.

En omlægning af bevillingsudvalget til et udvalg under bestyrelsen vil samtidig gøre det muligt at få udvalgets virke tættere på de beslutninger og drøftelser, som foregår i bestyrelsen.

Med lovændringen vil der være personsammenfald mellem bevillingsudvalget og dele af bestyrelsen.

For at undgå eventuelle habilitetsproblemer fastholdes bestemmelsen om, at bevillingsudvalgets afgørelser er endelige og ikke kan ankes til bestyrelsen endsige ministeren.

Ud fra samme hensyn afskaffes også bevillingsudvalgets femte medlem fra Danmarks Eksportråd, hvormed Bevillingsudvalgets beslutninger er sikret fuldstændig uafhængighed i forhold til Danmarks Eksportråd og ministeren.

I forbindelse med lovændringen foretages endvidere en justering af reglerne for bestyrelsens sammensætning med henblik på at sikre loven fremadrettet herunder et fortsat tæt sammenspil mellem Danmarks Eksportråd og danske erhvervs- og eksportinteresser.

Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, skal jeg tillade mig at anbefale det til det høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →