Skriftlig fremsættelse (25. februar 2010) - L 137
Statutory Text (2 Articles)
Skriftlig fremsættelse (25. februar 2010)
Transportministeren (Hans Christian Schmidt)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej
(Lovforslag nr. L 137).
Med lovforslaget søges om bemyndigelse til at udbygge Brande Omfartsvej til en 4-sporet motorvej.
Med udbygningen af omfartsvejen til motorvej vil hele strækningen mellem Vejle og Herning i år 2014 være motorvej.
Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen af 2. december 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om ”Bedre veje mv”.
Ifølge aftalen fremsættes der anlægslov for udbygningen af Brande Omfartsvej til motorvej i foråret 2010.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.