Legislator Case Law & Legislation
20091XX00247 DK

Skriftlig fremsættelse (3. december 2009) - L 85

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 85 Valid

Skriftlig fremsættelse (3. december 2009)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 85 Valid

Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til Lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr (Obligatorisk sundhedsrådgivning, beslaglæggelse af lægemidler m.v.)

(Lovforslag nr. L 85).

Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr.

Lovforslaget har til formål at udmønte det veterinærforlig, som blev indgået i august 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

I den forbindelse skal lovforslaget tilvejebringe hjemmelsmæssigt grundlag for at udstede regler om obligatorisk sundhedsrådgivning i større svine- og kvægbesætninger.

Desuden gives mulighed for at indføre obligatorisk sundhedsrådgivning for andre dyrearter, herunder bl.a. mink.

I tilknytning til de foreslåede regler om sundhedsrådgivning foreslås en række tiltag i forhold til ulovlige lægemidler til dyr, herunder bl.a. om effektivisering af kontrollen og mulighed for at give samtykke ved administrativ beslaglæggelse og konfiskation af ulovlige lægemidler til dyr.

Derudover foreslås reglerne om autorisation af dyrlæger, der er uddannet i udlandet, ændret, så relevant, dokumenterbar erhvervserfaring kan tillægges betydning ved skønnet over, om den pågældende uddannelse kan sidestilles med dyrlægeuddannelsen på Københavns Uni­versitet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefales det til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →