Legislator Case Law & Legislation
20091XX00022 DK

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2009) - L 22

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 22 Valid

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2009)

SF.L#LOKDOK28 2009 L 22 Valid

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

(Lovforslag nr. L 22).

(Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer samt tekniske justeringer af Forårspakke 2.0)

Forslaget indeholder først og fremmest en række tekniske ændringer af den ny pensionsafkastbeskatningslov, der blev vedtaget af Folketinget i december 2007.

Der er tale om ændringer, som pensionsbranchen har ønsket, således at der sikres mere smidige regler for pensionsbranchen i den nye pensionsafkastbeskatningslov fra 2010.

Det foreslås blandt andet at justere reglerne i pensionsafkastningsbeskatningsloven for indeholdelse af pensionsafkastskat for forsikringer uden ret til rentebonus, reglerne om forrentning af overtræk på pensionskonti i forbindelse med afregning af pensionsafkastskatten, reglerne for betaling af pensionsafkastskat i forbindelse med ophævelse af pensionsordninger og reglerne, der regulerer pensionsafkastbeskatningen ved ophør af fuld skattepligt for personer.

Desuden foreslås enkelte justeringer af pensionsbeskatningsloven, herunder af overgangsreglerne knyttet til 100.000 kr.’s-loftet for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter, der blev gennemført i Forårspakke 2.0 .

Blandt andet sikres selvstændigt erhvervsdrivende mere smidige overgangsregler for indbetalinger, der sker i 2009.

Endvidere foreslås det at genindføre hjemmel til, at indeholdt udbytteskat i skattefritagne dødsboer ikke udbetales til boet.

Endelig indeholder forslaget en række mindre, tekniske justeringer af Forårspakke 2.0 .

Langt hovedparten af de foreslåede ændringer, herunder ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven skal have virkning fra og med indkomståret 2010.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →