Beretning om informering af Europaudvalget i forbindelse med kapitalkravsdirektivet

Beretning afgivet af Europaudvalget den 23. april 2010

Beretning

om

informering af Europaudvalget i forbindelse med kapitalkravsdirektivet

I et samråd i Europaudvalget den 13. april 2010 redegjorde finansministeren for, hvordan og hvornår Europaudvalget var blevet orienteret om indholdet af forslaget til kapitalkravsdirektivet (KOM (2009) 0362).

Af redegørelsen fremgik det, at forslaget om, at mindst 50 pct. af enhver variabel aflønningskomponent tildeles i form af aktier eller aktielignende instrumenter, stammer fra G20-landenes topmøde i Pittsburgh i september 2009, og at denne bestemmelse blev indsat i formandskabets kompromisforslag den 30. september 2009.

At forslaget var en del af kompromisteksten fremgik dog ikke af samlenotatet før mødet i Europaudvalget den 6. november 2009 eller af finansministerens forhandlingsoplæg på dette møde.

Finansministeren har forklaret dette med, at vurderingen på det tidspunkt var, bl.a. set i lyset af høringssvarene, at det var særlig vigtigt at fremhæve, at aflønningsreglerne blev udformet under hensyn til arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive overenskomster.

Spørgsmålet om de nærmere regler for aflønning indgik imidlertid som et af ministerens ca. 50 beredskabstalepunkter.

Under forelæggelsen på mødet i udvalget den 6. november 2009 blev der spurgt til, hvor stor en del af aflønningen, der må være aktieoptioner eller bonusordninger, og ministeren svarede i forhold til bonusordninger, at »jeg tror at kunne huske, at andelen bonus må udgøre er mellem 40 og 60 pct.« Dermed berørte ministeren ikke spørgsmålet om aktieoptioner.

Ministeren mente således, at han havde besvaret alle spørgsmål, men var efterfølgende blevet klar over, at svaret var upræcist, og det beklagede han over for udvalget på samrådet den 13. april 2010.

Ministeren beklagede også, at han ikke havde været tilstrækkelig opmærksom på spørgsmålet om aflønningsreglers særlige betydning blandt de mange sager og spørgsmål, der blev drøftet på Europaudvalgsmødet den 6. november 2009.

På samrådet den 13. april 2010 sagde finansministeren, at sagen dokumenterer et behov for styrket koordination og ledelsesmæssig fokus i forhold til EU-sager og -temaer, der samtidig indgår i den hjemlige politiske debat.

Han lovede desuden at skrive et brev til det spanske EU-formandskab om, at Europaudvalget ikke var blevet tilstrækkeligt informeret om det specifikke forslag om aflønning, og at regeringens tilslutning til dette aspekt af ændringerne af kapitalkravsdirektivet ikke afspejler ønskerne hos et flertal i Folketinget, således at Danmark burde have indtaget en anden holdning til sagen.

Udvalget udtaler kritik af forløbet vedrørende kapitalkravsdirektivets behandling i Europaudvalget.

Det er meget kritisabelt, at samlenotatet ikke indeholder en orientering om Kommissionens forslag om, at mindst 50 pct. af den variable aflønning skal ske i form af aktierelaterede instrumenter, og meget kritisabelt, at ministeren direkte adspurgt gav upræcise oplysninger om dette, således at udvalget ikke blev orienteret om 50-pct.-kravet.

Udvalget udtaler ligeledes sin kritik af, at finansministeren ikke efterfølgende henvendte sig til udvalget for at rette op på det.

Regeringen har, jf. tiltrædelseslovens § 6, stk. 2, en underretningspligt, for så vidt angår »forslag til rådsvedtagelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig«.

En overholdelse af denne underretningspligt er af stor betydning for den parlamentariske kontrol med EU-politikken.

Udvalget konstaterer, at finansministeren i forbindelse med kapitalkravsdirektivets behandling ikke har overholdt underretningspligten tilfredsstillende, og imødeser regeringens initiativer, således at sager som denne fremover undgås.

P.u.v.

Anne-Marie Meldgaard

formand