Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at domme for våbenbesiddelse skal fremgå af en privat straffeattest
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at domme for våbenbesiddelse skal fremgå af en privat straffeattest
[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]
1.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. marts 2010 og var til 1. behandling den 15. april 2010.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Venstres, Socialdemokratiets og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget og Christian H. Hansen (UGF) lægger vægt på, at justitsministeren har oplyst, at sager, hvor der idømmes 1 års ubetinget fængsel eller derover for overtrædelse af våbenlovgivningen, som den altovervejende hovedregel vil være omfattet af straffelovens § 192 a og derfor allerede efter de gældende regler vil fremgå af en privat straffeattest.
En ændring af kriminalregisterbekendtgørelsen som foreslået i beslutningsforslaget ville derfor næppe få nogen nævneværdig praktisk betydning.
V, S, KF og Christian H. Hansen (UFG) noterer sig samtidig, at Justitsministeriet for tiden er ved at revidere kriminalregisterbekendtgørelsen, og at det forventes, at revisionen af bekendtgørelsen vil være afsluttet inden udgangen af 2010.
V, S, KF og Christian H. Hansen (UFG) har i den sammenhæng noteret sig, at justitsministeren har tilkendegivet, at justitsministeren i den forbindelse vil se nærmere på, om vi i dag har det rette snit for, hvad det er for afgørelser, der optages på den private straffeattest, og at justitsministeren under alle omstændigheder er indstillet på, at alle domme, hvorved der idømmes ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere, skal medtages på den private straffeattest.
Det er V, S, KF og Christian H. Hansens (UFG) opfattelse, at der i forbindelse med den ovennævnte revision af kriminalregisterbekendtgørelsen bør overvejes en ordning, hvorefter alle domme, som indebærer ubetinget frihedsstraf af en vis længde, skal medtages på den private straffeattest.
V, S, KF og Christian H. Hansen (UFG) kan på den anførte baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.
Den foreslåede ordning er således for snæver, da den alene vedrører overtrædelser af våbenlovgivningen, hvor der fastsættes en straf på minimum 1 års fængsel.
Dertil kommer, at en ændring af kriminalregisterbekendtgørelsen i den foreslåede form ikke vil få nogen nævneværdig praktisk betydning.
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget vil afvente resultatet af Justitsministeriets revision af kriminalregisterbekendtgørelsen, som forventes at være afsluttet inden udgangen af 2010, før en endelig stillingtagen til nye regler på området.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at overtrædelser af våbenlovgivningen, som medfører 1 års ubetinget fængsel eller mere, naturligvis bør fremgå af den private straffeattest, ligesom vi i øvrigt mener, at langt flere forbrydelser bør fremgå af straffeattesten, end det i dag er tilfældet.
I forbindelse med førstebehandlingen af indeværende forslag, har justitsministeren tilkendegivet, at regeringen er parat til at gå et skridt videre end det, Dansk Folkeparti foreslår med indeværende forslag, og i forbindelse med revision af kriminalregisterbekendtgørelsen vil lægge op til, at domme for alle særlovsovertrædelser, f.eks. omfattet af færdsels-, skatte- og våbenlovgivningen, der indebærer frihedsstraffe af en vis længde, bliver optaget på en privat straffeattest.
Vi ser i Dansk Folkeparti frem til denne revision af bekendtgørelsen, som altså skal foretages.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kim Andersen
V
Kristian Pihl Lorentzen
V
Karsten Nonbo
V
Peter Skaarup
DF
fmd.
Marlene Harpsøe
DF
Pia Adelsteen
DF
Tom Behnke
KF
Christian H. Hansen
UFG
Simon Emil Ammitzbøll
LA
Karen Hækkerup
S
Maja Panduro
S
Mogens Jensen
S
Julie Skovsby
S
Anne Baastrup
SF
nfmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt
SF
Lone Dybkjær
RV
Line Barfod
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
3
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 153
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 153
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om en redegørelse for omfanget af fængselsstraffe på over 30 dage for de store særlovsområder, f.eks. miljø, arbejdsmiljø, skat, erhverv, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvornår ministeren forventer at revisionen af bekendtgørelsen er tilendebragt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå