Legislator Case Law & Legislation
20091DB01023 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod sms-lån

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BTB B#LOKDOK38 2009 218 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 28. maj 2010

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod sms-lån

[af Benny Engelbrecht (S) m.fl.]

BTB B#LOKDOK38 2009 218 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. april 2010 og var til 1. behandling den 11. maj 2010.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at udbydere af sms-lån i stort omfang ikke lever op til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for sms-lån, som det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 1.

Overtrædelserne drejer sig om misvisende information om lånevilkår, mangelfulde oplysninger om de reelle årlige omkostninger (ÅOP) og manglende overholdelse af fortrydelsesreglerne.

Det er også blevet oplyst, at Forbrugerombudsmanden har rettet henvendelse til flere af udbyderne med krav om at bringe forholdene i orden, hvis de vil undgå bøde og politianmeldelse.

Dette finder partierne er en naturlig reaktion, men overtrædelserne er af en sådan karakter og er sket så kort efter en klokkeklar aftale med Forbrugerombudsmanden, at tålmodigheden må være opbrugt.

Disse alvorlige forhold understreger endnu engang, at formidling af lån via sms er uhensigtsmæssigt, og at Forbrugerombudsmandens retningslinjer ikke er tilstrækkelige til at sikre forbrugeren.

Økonomi- og erhvervsministeren tilkendegavn under 1. behandling af beslutningsforslaget, at ministeren mener, at den beskyttelse, Forbrugerombudsmandens retningslinjer yder, er tilstrækkelig, og at der, da der ikke er nogen aktuelle problemer med sms-lån i Danmark, ikke er behov for at forbyde sms-lån.

De nye oplysninger understreger, at ministerens opfattelse af situationen i Danmark ikke er retvisende, og at de retningslinjer, som Forbrugerombudsmanden udstak, ikke er tilstrækkelige til at regulere et marked for sms-lån.

Mindretallet mener derfor, at det er nødvendigt at forbyde formidlingen af lån via sms.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Helge Sander

V

fmd.

Torsten Schack Pedersen

V

Marion Pedersen

V

Lars Christian Lilleholt

V

Erling Bonnesen

V

Colette L. Brix

DF

nfmd.

Pia Adelsteen

DF

Carina Christensen

KF

Mike Legarth

KF

Orla Hav

S

Benny Engelbrecht

S

Henrik Dam Kristensen

S

Niels Sindal

S

Karsten Hønge

SF

Flemming Bonne

SF

Morten Østergaard

RV

Frank Aaen

EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTB B#LOKDOK38 2009 218 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

3

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

BTB B#LOKDOK38 2009 218 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 218

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 218

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til artiklen »SMS-penge kan forgælde dig dybt« fra nyhedsbureauet Newspaq 20/5-10, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →