Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forkortelse af dagpengeperioden
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 28. april 2010
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forkortelse af dagpengeperioden
[af Anders Samuelsen (LA) m.fl.]
1.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. februar 2010 og var til 1. behandling den 6. april 2010.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .
Et mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget er enig i, at en dagpengereform er et vigtigt bidrag til at skabe holdbarhed i dansk økonomi og undgå øget gældsætning. RV fremlagde allerede i januar 2010 som det hidtil eneste parti en samlet genopretningsplan for dansk økonomi, hvori en dagpengereform indgik sammen med en forbedret beskæftigelsesindsats.
RV finder, at en dagpengereform skal forhandles bredt i Folketinget og hænge sammen med en forbedret beskæftigelsesindsats.
Derfor vil RV undlade at stemme ved 2. behandlingen af beslutningsforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Liberal Alliances medlem af udvalget tror sammen med Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og de økonomiske vismænd på, at reformvejen med bl.a. en halvering af dagpengeperioden er den rigtige vej at gå for Danmark.
Danmark er i en situation, hvor der ikke er råd til, at arbejdsdygtige danskere går ledige i op til 4 år.
I de kommende år vil der blive hårdt brug for arbejdskraft, og ved at forkorte dagpengeperioden kan vi få 10.000 flere danskere ud på arbejdsmarkedet og dermed medvirke til at skabe den vækst, der er afgørende for vores velstand.
I Sverige forkortede man allerede i 2006 dagpengeperioden til 300 dage – til sammenligning kan danske ledige få understøttelse i 1.460 dage.
Der er ingen grund til, at vi ikke skulle gøre det samme i Danmark, som, bortset fra i Belgien og Island, er det land i OECD, der har den længste dagpengeperiode.
En 2-årig dagpengeperiode vil sikre en rimelig indkomst for personer, der ufrivilligt bliver ledige – og fortsat i en længere periode end i størstedelen af de øvrige OECD-lande.
Endvidere vil en kortere dagpengeperiode motivere jobsøgende til mere aktivt at søge nyt arbejde – og vi har brug for dem på arbejdsmarkedet.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Vibjerg
V
Peter Juel Jensen
V
Louise Schack Elholm
V
Ulla Tørnæs
V
Bent Bøgsted
DF
Colette L. Brix
DF
Helle Sjelle
KF
fmd.
Rasmus Jarlov
KF
Anders Samuelsen
LA
Torben Hansen
S
Anne‑Marie Meldgaard
S
Lone Møller
S
Leif Lahn Jensen
S
nfmd.
Eigil Andersen
SF
Karsten Hønge
SF
Morten Østergaard
RV
Line Barfod
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 130
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
3
1. udkast til betænkning