Legislator Case Law & Legislation
20091BB00247 DK

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af mindre pensionskonti

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2009 247 Valid

Fremsat den 21. maj 2010 af Orla Hav (S), Yildiz Akdogan (S) og Jens Christian Lund (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om sikring af mindre pensionskonti

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Orla Hav (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af mindre pensionskonti.

(Beslutningsforslag nr. B 247).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2009 247 Valid

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer, at mindre, ikke aktive pensionskontis indhold overføres til opsparernes ATP-konti.

Har den enkelte opsparer ikke en ATP-konto, overføres midlerne til den pågældendes aktive og blivende pensionsordning.

BSF B#LOKDOK41 2009 247 Valid

Danskerne handler meget ansvarligt og sparer op til deres alderdom.

Desværre rummer de opsparingsordninger, som er etableret, en stor risiko for, at den enkelte sparer mister penge.

Årsagen hertil er typisk, at den enkelte i ungdommen har haft kortvarige jobforløb, inden han eller hun har fundet det blivende job med fast og aktiv indbetaling til en pensionsordning, der får en størrelse, som tæller i relation til forsørgelse i alderdommen.

Midlerne fra de relativt kortvarige ansættelser i ungdommen risikerer at gå tabt for den enkelte, fordi omkostningerne ved at administrere de små beløb udhuler beløbene og bevirker, at opsparingen ikke kan holde trit med forringelsen af købekraften.

Dette er en utilsigtet virkning af, at unge prøver deres færdigheder af i forskellige jobs og kortvarigt knyttes til de pensionsordninger, der følger jobbene.

Risikoen for, at de små opsparinger tabes som aktiver til forsørgelse i alderdommen, betyder, at motivationen til at spare op gennem pensionsordninger sættes over styr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →