Forslag til folketingsbeslutning om effektiv lettelse af erhvervslivets administrative byrder

Fremsat den 19. maj 2010 af Colette L. Brix (DF), Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om effektiv lettelse af erhvervslivets administrative byrder

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Colette L. Brix (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om effektiv lettelse af erhvervslivets administrative byrder.

(Beslutningsforslag nr. B 245).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2010 at ændre indsatsen og strategien med at lette erhvervslivets administrative byrder på følgende områder

–

Virksomhedernes oplevelse af de administrative byrder og konsekvenser af lovgivning og regulering skal måles løbende mindst én gang årligt.

–

Virksomhedernes oplevelse af de administrative byrder og konsekvenser af lovgivning og regulering skal overordnet reduceres med 10 pct. inden 2015 i forhold til 2010.

I dag måler regeringen og ministerierne virksomhedernes administrative byrder og konsekvenser af lovgivning og regulering ved hjælp af den såkaldte AMVAB-metode.

AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder.

Gennem kortlægning af virksomhedernes tidsforbrug måles virksomhedernes administrative omkostninger ved at følge erhvervsrettet regulering.

Der er typisk tale om indberetninger om overholdelse af lovregler.

Denne metode har været anvendt til at følge virksomhedernes administrative omkostninger som følge af lovgivningen siden 2001.

Ifølge de årlige redegørelser til Folketinget om erhvervslivet og reguleringen er virksomhedernes administrative byrder målt ved AMVAB-metoden faldet med 15 pct. – fra 32 mia. kr. i 2001 til 27,2 mia. kr. i juli 2008 (folketingsåret 2007-08).

Regeringen har i marts 2009 fremlagt redegørelsen »Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område«, som med 37 initiativer kan lette de administrative byrder – målt ved AMVAB-metoden – med yderligere knap 4 mia. kr.

Ifølge denne redegørelse når regeringen sit mål med at reducere de administrative byrder med 25 pct. inden 2010 – endda med 25,3 pct.

En ting er at måle de administrative byrder ved hjælp af AMVAB-metoden.

En anden ting er, hvordan virksomhederne opfatter og oplever de administrative byrder.

Flere undersøgelser de seneste år fra bl.a.

Greens Analyseinstitut (offentliggjort senest i Dagbladet Børsen den 18. august 2009) og fra de store erhvervsorganisationer viser, at virksomhederne under ét ikke oplever, at de administrative byrder som følge af lovgivning og regulering er blevet mindre.

Der er faktisk flere virksomheder, som oplever, at de administrative byrder er steget siden 2001 i forhold til virksomheder, der oplever lettelser.

Samtidig viser undersøgelserne, at flere virksomheder oplever, at byrderne stiger fra år til år.

Dette paradoks er et stort problem.

Det essentielle er, at virksomhederne oplever, at de administrative byrder falder.

Selv om regeringen de seneste år har intensiveret reduktionen af de såkaldte irritationsbyrder og har etableret ordninger med »byrdejægere«, bruges stadig den samme målemetode

AMVAB.

Denne målemetode kan ikke opfange administrative byrder, som tidsmæssigt måske ikke er store, men som mentalt fylder meget.

En indberetning, der måske kun tager 10 min., men hvor oplysningerne skal skaffes via et særudtræk fra bogholderi- og faktureringssystemet eller via en separat lagertælling, opleves som en forholdsvis stor byrde.

Arbejdet kan ikke bruges andre steder i virksomheden og er derfor overflødige for virksomheden.

Andre opgaver, der måske tager 2 timer, opleves ikke på samme måde som en byrde.

Regn­skabsarbejde, konteringsopgaver og kontotjek foretages alligevel i virksomheden, da virksomheden ellers ikke kan have styr på debit- og kreditposter.

Et andet eksempel er, at administrative lettelser kan fylde lidt tidsmæssigt, men kan opleves langt større.

Elektroniske indberetninger kan f.eks. kædes sam­men med det øvrige bogføringsarbejde.

I dag kan momsen f.eks. indberettes døg­net rundt, samtidig med at man på SKAT’s hjemmeside kan se tidligere indberetninger, omsæt­ning etc. Det gør det meget lettere at udarbejde momsregnskabet og foretage indbe­talinger, som også kan foretages elektronisk.

Det samme gør sig gældende på selskabsområdet, hvor der er sket mange digitale forbedringer de seneste år.

Mange af lettelserne på det elektroniske og digitale område fylder således lidt målt i AMVAB, men har stor gavnlig virkning i virksomhederne.

Omvendt er der lettelser, der fylder meget i AMVAB, men opleves mindre i virksomhederne.

Afskaffelse af revisionspligten, kapitalforklaringen, den år­lige momsafstemning, obligatorisk regnskabsudarbejdelse efter års­regnskabslovens bestemmelser for selvstændige erhvervsdrivende og senest ændring af faktureringspligten for regningsarbejde er eksempler på lettelser, som ikke på samme måde opleves som lettelser i virksomhedernes dagligdag.

Selv om kravene er fjernet i lovgivningen, vælger virksomhederne at få udført revision, udarbejdet regnskab, udskrevet en udspecificeret faktura etc. AMVAB tæller imidlertid disse lettelser med, selv om virksomhederne fortsætter med at udføre de pågældende opgaver.

Dette er hovedårsagen til, at så få virksomheder oplever, at de administrative byrder falder, mens flere virksomheder oplever, at de administrative bryder stiger.

Administrative opgaver opleves derfor forskelligt.

AMVAB-metoden måler alle administrative byrder ens og er derfor ikke et tilstrækkeligt redskab til at måle virksomhedernes administrative byrder som følge af lovgivning og regulering.

Det er derfor nødvendigt at supplere med en ny målemetode, der kan måle virksomhedernes oplevelser af de administrative byrder og konsekvenser af lovgivning og regulering.

Det kan f.eks. gøres ved at oprette testpaneler og brugergrupper i de forskellige brancher skaleret efter virksomhedernes størrelse.

Det vigtigste er, at virksomhederne oplever, at de administrative byrder falder.

Derfor skal der også være en målsætning om, at de oplevede administrative byrder som følge af lovgivning og regulering skal reduceres med 10 pct. inden 2015.

Forslaget skal derfor også ses som en ny vej til at nå målet om, at virksomhedernes administrative byrder lettes.