Legislator Case Law & Legislation
20091BB00195 DK

Forslag til folketingsbeslutning om optagelsessamtaler på universiteterne

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2009 195 Valid

Fremsat den 26. marts 2010 af Kirsten Brosbøl (S), Christine Antorini (S), Yildiz Akdogan (S), Benny Engelbrecht (S), Per Husted (S), Ole Hækkerup (S), Rasmus Prehn (S), Jonas Dahl (SF), Marianne Jelved (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om optagelsessamtaler på universiteterne

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Brosbøl (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om optagelsessamtaler på universiteterne.

(Beslutningsforslag nr. B 195).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2009 195 Valid

Folketinget pålægger regeringen at fremme brugen af optagelsessamtaler på universiteterne, ved at

BSF B#LOKDOK41 2009 195 Valid

1)

fjerne de bureaukratiske barrierer for brugen af optagelsessamtaler og give universiteterne frihed til selv at bestemme, om de vil benytte sig af dette redskab i optagelsesproceduren, og

2)

oprette en pulje på 10 mio. kr. til gennemførelse af forsøg med optagelsessamtaler på universiteterne.

BSF B#LOKDOK41 2009 195 Valid

Universitetsuddannelserne er præget af et alt for højt frafald.

Således er det 30-40 pct. af de studerende, der falder fra i løbet af en universitetsuddannelse.

For at nå globaliseringsmålsætningen om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, er der behov for at sikre, at flere af de unge faktisk gennemfører uddannelsen, som de startede på.

Tal fra Videnskabsministeriet viser, at det primært er på bacheloruddannelserne, der er stort frafald.

DI har i 2007 beregnet, at frafald på bacheloruddannelserne koster omkring 200 mio. kr. alene i spildte midler til undervisning (Se bl.a.

DI

Indsigt nr. 15, 15. oktober 2007).

Dertil kommer, at andre studerende med fordel kunne have udfyldt de frafaldnes pladser.

Der er således et stort spild af offentlige midler og af de studerendes tid og virkelyst.

Både økonomi og menneskelig hensyntagen taler for at sætte ind over for problemet.

En DI-undersøgelse blandt frafaldne universitetsstuderende har vist, at frafaldet i hovedsagen skyldes, at uddannelsen ikke svarede til de studerendes forventninger og ønsker om fremtidigt erhvervsarbejde.

Når frafaldet skal reduceres, er det derfor vigtigt, at universiteterne fra starten har mulighed for at optage de studerende, som ud over de faglige kvalifikationer er mest motiveret for at gennemføre uddannelsen.

Brug af optagelsessamtaler har vist sig at have god effekt på at nedbringe frafald.

Eksempelvis har Syddansk Universitet gennemført et forsøg med optagelsessamtaler blandt kvote 2-ansøgere til medicinstudiet.

Det har haft en markant effekt, idet frafaldet blandt de studerende fra kvote 2 er bragt ned til halvdelen af frafaldet under kvote 1.

Dette på trods af at kvote 1-ansøgerne ellers havde højere karakterer på ungdomsuddannelserne og derfor i udgangspunktet burde have bedre faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Der bør på baggrund af Syddansk Universitets succes (jf. bl.a.

Syddansk Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultets evalueringer) være en mulighed for, at flere universiteter laver forsøg med forskellige typer af optagelsessamtaler som supplement til det eksisterende optagelsessystem.

Derfor foreslås det, at universiteterne får frihed til selv at bestemme, i hvilket omfang og hvordan de vil benytte optagelsessamtaler.

Det er i dag kun muligt at indføre optagelsessamtaler på kvote 2 med en ministeriel godkendelse, jf. adgangsbekendtgørelsen § 21 stk. 4.

Denne regel ønskes fjernet, så det i fremtiden vil være muligt for universiteterne mere frit selv at fastlægge planer for optagelsessamtaler med ansøgere.

En yderligere barriere for, at flere universiteter benytter optagelsessamtaler, er, at det i udgangspunktet er omkostningstungt.

Syddansk Universitetet brugte i gennemsnit 3.000 kr. pr. samtale.

Dette skal imidlertid ses i forhold til besparelsen – både for samfundet og for det enkelte universitet – ved det efterfølgende mindskede frafald, som erfaringerne fra Syddansk Universitet påviser.

For at motivere flere universiteter til at lave forsøg med optagelsessamtaler og høste flere erfaringer foreslås det at afsætte en pulje på 10 mio. kr., som universiteterne kan søge til at gennemføre optagelsessamtaler.

Puljen kan f.eks. finansieres via globaliseringsmidlerne.

Universiteter, der får midler fra denne pulje, skal efterfølgende være forpligtet til at evaluere ordningen både i forhold til frafald, retssikkerhed og interviewplaner.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →