Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af aldersgrænsen for at modtage handicapkompenserende ydelser og tillæg

Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af aldersgrænsen for at modtage handicapkompenserende ydelser og tillæg

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af aldersgrænsen for at modtage handicapkompenserende ydelser og tillæg.

(Beslutningsforslag nr. B 194).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2010 at fremsætte lovforslag om at fjerne aldersgrænsen for at modtage handicapkompenserende ydelser og tillæg, således at disse ikke bortfalder, når man bliver folkepensionist.

Forslagsstillerne ønsker at fjerne den aldersdiskrimination, der finder sted over for folkepensionister, der tidligere har modtaget handicapbetingede ydelser og tillæg, beregnet til at dække de ekstra udgifter, man har på grund af sit handicap, men som mister disse, når de bliver folkepensionister.

Mange mennesker, der har modtaget handicapkompenserende ydelser og tillæg i flere år, bliver meget overraskede, når de får at vide, at de mister ydelserne, den dag de bliver folkepensionister.

Mister man disse beløb hver måned, når ydelserne falder bort, så bliver det meget svært at opretholde et socialt liv.

Hvis man kun har sin folkepension, så er der meget få penge at gøre godt med.

Man må så hele tiden søge kommunen om hjælp til ekstraydelser for at få dækket sine ekstraudgifter som følge af handicappet i stedet for fortsat at modtage de handicapkompenserende ydelser og så selv være ansvarlig for at dække sine udgifter.

Det er ydmygende for den enkelte borger, og det giver langt mere bureaukrati for kommunerne.

På samme måde som det er muligt at bevare bistandstillæg og plejetillæg, som man har fået tilkendt som modtager af førtidspension eller invaliditetsydelse (gammel ordning), når man overgår til folkepension, bør det også være muligt at bevare andre handicapkompenserende tillæg og ydelser, når man når folkepensionsalderen.

De relevante tillæg og ydelser er de beløb, der er beregnet til at dække de ekstra udgifter, man har på grund af sit handicap.

For man bliver jo ikke pludselig rask eller får et mindre handicap, fordi man bliver folkepensionist.

En af de ydelser, der fortsat bør kunne udbetales til folkepensionister, er merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100.

Merudgiftsydelsen skal dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med nedsat funktionsevne, hvor merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne.

Merudgiftsydelsen kan ydes, uanset om personens forsørgelsesgrundlag er førtidspension (ny ordning), arbejdsindtægt eller dagpenge, og udgør som basisbeløb 1.500 kr. om måneden, der kan forøges med 500 kr. ad gangen afhængigt af de skønnede merudgifter.

Derudover bør også invaliditetsbeløbet, som er et af de beløb, som højeste og mellemste førtidspension i den gamle førtidspensionsordning er sammensat af, kunne videreføres efter folkepensionsalderen.

Invaliditetsbeløbet udgør 2.650 kr. om måneden.

Invaliditetsydelsen er endnu et eksempel på en ydelse, som bør kunne bevares ved overgangen til folkepension.

Ydelsen kunne efter de gamle førtidspensionsregler tilkendes personer, der opfyldte de helbredsmæssige betingelser for højeste eller mellemste førtidspension, men som ikke kunne tilkendes førtidspension på grund af deres erhvervsindtægt.

Deres nedsatte erhvervsevne ville have berettiget dem til højeste eller mellemste førtidspension, men de er stadig på arbejdsmarkedet og kan forsørge sig selv.

Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Invaliditetsydelsen udgør 2.666 kr. om måneden.

Derudover kan der være andre handicapkompenserende ydelser og tillæg, som skal kunne bevares, når man når folkepensionsalderen.

Det afgørende er, at ydelserne gives som kompensation for de ekstra udgifter, man har på grund af sit handicap, og ikke er ydelser, man får som kompensation for lavere indkomst.