Forslag til folketingsbeslutning om informantordning til afsløring af skattesvindel via skattely

Fremsat den 26. marts 2010 af Jesper Petersen (SF), Ole Sohn (SF), Nick Hækkerup (S) og Klaus Hækkerup (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om informantordning til afsløring af skattesvindel via skattely

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Jesper Petersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om informantordning til afsløring af skattesvindel via skattely.

(Beslutningsforslag nr. B 185).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at oprette en dansk informantordning, således at informationer om danskeres skatteunddragelse ved placering af formuer i såkaldte skattely kan tilvejebringes.

Danmark skal aktivt tilkendegive, at Danmark er interesseret i at købe sådanne informationer, f.eks. fra tidligere eller nuværende bankansatte i skattelylande.

En informantordning vil bidrage til at afsløre skattesvindel og dermed sende et klart signal om, at Danmark ikke tolererer skattesnyd via skattelylandenes bankhemmelighed.

Det vil have en stærkt præventiv effekt, og det vil muliggøre inddrivelse af millioner af manglende skattekroner.

Ubeskattede midler skjules i form af personlige konti eller i selskabsform.

Erfaringer fra en række af de lande, Danmark ofte sammenligner sig med, viser, at der efter al sandsynlighed ligger store danske formuer uden for skattemyndighedernes rækkevidde i såkaldte skattelylande, som f.eks.

Liechtenstein, Luxembourg og Schweiz.

De danske skattemyndigheder skønnede i 2008, at der i disse 3 lande alene gemmer sig danske formuer for mindst 5,5 mia. kr.

(»Skatteskandale

Dansk skatteskandale ulmer«, Jyllands-Posten, 27.2.2008).

Senest har de tyske myndigheder betalt 2,5 mio. euro til en anonym sælger for oplysninger om 1.500 tyske bankkunder med konti i Credit Suisse (»Staten skal købe navne på svindlere«, Politiken, 9.2.2010).

Oplysningerne forventes at indbringe den tyske stat 400 mio. euro i hidtil forsvundne skatteindtægter.

Også Frankrig har brugt en informantordning.

En undersøgelseskomité under det amerikanske senat anslog i 2008, at »USA hvert år går glip af 100 mia. dollars på grund af skattesvindel via skattelylande.« (»I ly af Liechtenstein«, Jyllands-Posten, 22.10.2008).

At en informantordning kan have en stor præventiv effekt, underbygges af de nyeste tal fra Tyskland, der viser, at over 100 skatteunddragere meldte sig i ugen efter Tysklands køb af oplysningerne fra Schweiz (»Skatteål melder sig i stimer«, Jyllands-Posten, 11.2.2010).

Da Tyskland i 2008 købte informationer om kontoindehavere i LGT Bank, Liechtenstein, måtte SKAT trods en udleveringsaftale med Tyskland vente 2 år på at få oplysninger om ca. 50 danskere (»Skat bruger stjålne oplysninger«, Jyllands-Posten, 10.2.2010).

Der er god grund til at oprette en dansk informantordning, så SKATs reaktionstid kan forbedres og Danmark ikke er afhængig af håndsrækninger fra andre lande.

Ud over at SKAT allerede bruger oplysninger fra den tyske informantordning, underbygger en lang række danske og udenlandske eksperter, at en informantordning kan sammensættes uden juridiske problemer.

Professorerne Vagn Greve (CBS) og Lars Bo Langsted (AAU) mener ifølge »Moral er godt, dobbeltmoral er …« (Jyllands-Posten, 10.2.2010), at det er »helt i orden at bruge oplysninger, som er stjålet fra banker i skattely.« Som Langsted siger i Politiken 9.2.2010 (»Staten skal købe navne på svindlere«), kan hensynet til almenheden veje tungere end hemmeligholdelse af bankoplysninger om skatteunddragelse.

Også professor i strafferet Gorm Toftegaard (ÅU) finder det naturligt at bruge meddelere i kampen mod, hvad han kalder en kriminel sammensværgelse mellem bankvæsen og skattekriminelle (»Skatteskandale

Eksperter

O.k. at bruge stjålne oplysninger«, Jyllands-Posten, 27.2.2008).

Tyske juraeksperter kalder desuden køb af bankdata fuldt lovligt (»Skatteål er jaget vildt«, Politiken, 3.2.2010), og en førende schweizisk ekspert i strafferet afviser, at køb af bankoplysninger kan betegnes som hæleri (»Schweiz kontra retssamfundet«, Politiken, 14.2.2010).

Nu og her er en informantordning et af de mest effektive værktøj i kampen mod skatteunddragelse i stor skala.

I Politiken 3.2.2010, »Skatteål er jaget vildt«, refereres Süddeutsche Zeitung, hvor jurist og tidligere statsadvokat Herbert Prantl er indlandsredaktør, for, at den eksisterende danske skatteaftale med Schweiz er så dårlig, at det nærmest er umuligt at komme skatteunddragelsen til livs.