Forslag til folketingsbeslutning om ændring af tidsfristen for kommunalbestyrelsens og regionsrådets konstituering efter et kommunalvalg og regionsrådsvalg

Fremsat den 26. marts 2010 af Maja Panduro (S), Lennart Damsbo‑Andersen (S), Vibeke Grave (S), Magnus Heunicke (S), Thomas Jensen (S), Rasmus Prehn (S), Julie Skovsby (S) og Flemming Bonne (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af tidsfristen for kommunalbestyrelsens og regionsrådets konstituering efter et kommunalvalg og regionsrådsvalg

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Maja Panduro (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af tidsfristen for kommunalbestyrelsens og regionsrådets konstituering efter et kommunalvalg og regionsrådsvalg.

(Beslutningsforslag nr. B 180).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag til ændring af tidsfristen for kommunalbestyrelsens og regionsrådets konstituering til maksimalt 10 hverdage efter valgdagen.

I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget i 2009 var borgerne vidner til en række uskønne konstitueringsforløb, efter at sammensætningen af de nye kommunalbestyrelser og regionsråd var afgjort.

Fælles for mange af de uskønne forløb var, at de ofte indebar, at en nyvalgt kandidat med henblik på at opnå personlige fordele ved konstitueringen valgte at blive løsgænger eller ligefrem skiftede parti.

Formålet med disse udemokratiske manøvrer var at indgå i alternative flertalskonstellationer og dermed sikre sig selv politiske poster.

Forslagsstillerne ser med stor alvor på denne tendens til, at en nyvalgt sætter sig selv over hensynet til demokratiet og det parti eller den liste, vedkommende er opstillet for.

Det er samtidig forslagsstillernes opfattelse, at fænomenet med partiskifte i forbindelse med konstitueringerne er et stigende problem.

I forbindelse med efterårets kommunal- og regionsrådsvalg foregik nogle partiskift umiddelbart efter valghandlingen, dvs. i timerne eller måske få dage efter, at stemmerne var optalt.

Men langt de fleste partiskift foregik i det relativt lange forløb, der går, fra stemmerne er optalt, til den nye kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde − en periode, der kan vare det meste af en måned.

En løsning på problemet kunne være at fastlåse en nyvalgt kandidats partitilhørsforhold, indtil konstitueringen er gennemført.

Således vil ingen kandidat kunne skabe alternative flertal ved at bryde med sit parti eller liste, hvorpå vedkommende er valgt.

Forslagsstillerne finder det dog problematisk at lægge begrænsninger på nyvalgte kandidaters partitilhørsforhold.

Et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er – som det også gælder for folketingsmedlemmer – alene bundet af sin egen overbevisning og ikke af nogen forskrift fra et parti eller vælgerne.

Dertil kommer, at det ikke nødvendigvis vil løse problemet.

For hvad skulle forhindre en nyvalgt kandidat i at stemme imod sit partis eller sin listes beslutning på det konstituerende møde, hvis vedkommende havde indgået en politisk aftale med et alternativt flertal?

En anden mulighed kunne være at lave en bestemmelse om, at partitilhørsforholdet er fastlåst, og at partiets stemmer afgives under ét i forbindelse med konstitueringen.

Det vil dog efter forslagsstillernes opfattelse ligeledes være problematisk, fordi det kræver regulering af den måde partigrupperne/listerne træffer deres interne beslutninger på.

Der er som bekendt ikke formelle regler om, hvordan partigrupper/lister træffer deres beslutninger, eller hvem der i givet fald tegner partiet/listen.

Forslagsstillerne har derfor vurderet, at den bedste løsning vil være at begrænse perioden, fra stemmerne er optalt, til det konstituerende møde skal finde sted.

Dette vil efter forslagsstillernes opfattelse betyde, at muligheden for at indgå alternative aftaler alt andet lige mindskes, og dermed vil fristelsen til at foretage partiskift være mindre.

Vores erfaringer fra sidste kommunalvalg bekræfter dette.

Her var tidsfaktoren af betydning for antallet af partiskift og dermed alternative løsninger.

Lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009) fastsætter i § 6, at »Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg«.

En lignende bestemmelse for regionsrådene findes i regionslovens § 9 (lovbekendtgørelse nr. 693 af 3. juli 2009).

Forslagsstillerne ønsker reglerne ændret, så den nyvalgte kommunalbestyrelse eller det nyvalgte regionsråd pålægges at afholde sit konstituerende møde, senest 10 hverdage efter valget er afholdt, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg.

I nogle tilfælde vil de politiske forhandlinger om konstitueringen ikke være endeligt på plads inden for tidsfristen på 10 hverdage.

Derfor bør reglerne give mulighed for, at der indkaldes til konstituerende møde om valg af borgmester for den nye valgperiode, og at beslutning om fordeling af øvrige poster kan afvente et senere konstituerende møde, der dog så skal afholdes senest den 15. december i det år, hvori valget afholdes.