Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i pensionssektoren

Fremsat den 24. marts 2010 af Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Karsten Hønge (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om åbenhed i pensionssektoren

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pia Olsen Dyhr (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i pensionssektoren.

(Beslutningsforslag nr. B 166).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag, der sikrer åbenhed i pensionssektoren.

Forslaget skal indeholde følgende elementer

–

Der skal indføres oplysningspligt om simple nøgletal for prisen på at spare op til pension.

–

Nøgletallene skal defineres ud fra direkte og indirekte omkostninger.

–

Der skal anvendes en ensartet beregningsmetode, hvilket vil sikre fair konkurrence på området.

–

Prisen skal oplyses, når pensionen tegnes.

Pensionssystemet i Danmark hviler på tre søjler

Danskerne sparer mere og mere op til pension, og en stadig større del af pensionen kommer i dag fra privat opsparing.

Herved bliver det lettere for staten at overkomme de fremtidige pensionsudgifter til det stigende antal ældre.

Til gengæld bør staten sikre, at borgerne har de nødvendige redskaber, når de skal vælge, hvordan de bedst sparer op til pensionen.

Men der mangler i dag information om prisen på at spare op.

Den samlede pensionsformue er i dag 2.600 mia. kr., og pensionsformuen er i gennemsnit 650.000 kr. pr. person.

Den årlige opsparing er i gennemsnit 30.000 kr. pr. person.

Frie valg af pensionstype og investering stiller store krav til viden, især om omkostninger og konsekvenserne af at investere med højere eller lavere risiko.

Forkerte valg får store konsekvenser for den enkelte, der kan risikere ikke at få pension nok.

Der er store forskelle på prisen på pensionsopsparing, og prisen har stor betydning for den fremtidige levestandard.

Der udbydes især to private pensionsprodukter

Prisen varierer med over 100 pct., hvilket fremgår af Danica’s pensionsmåler.

(Kilde: www.danicapension.dk, 1. februar 2010.)

Brancheløsning

Forsikring & Pension har lavet en plan for større åbenhed om prisen på at spare op.

Planen er et godt skridt fremad, men vil samtidig ikke bringe sagen i mål.

Det skyldes følgende

De to største aktører på markedet, Danica Pension og PFA, har modeller klar (foråret 2010), som viser ÅOK/ÅOP (Årlige Omkostninger i Kroner/Procent).

Det er altså muligt at vise alle omkostninger.

Virkelighedens verden

Forbrugerrådets pengeblad, Tænk Penge, undersøgte i juni 2009 pensionsomkostninger for ratepension.

Undersøgelsen viste udbredt frygt blandt pensionsselskaberne for at vise egne omkostninger, som andre ikke viste.

Et pensionsselskab afslog at deltage i undersøgelsen, medmindre det kunne garanteres, at alle andre viste alle omkostninger.

Ligeledes undersøger Tænk Penge i marts 2010 pen­sions­omkostninger for livrenter.

Trods stor vilje til åbenhed var det ikke muligt at opgøre omkostninger.

Der findes ganske enkelt ingen fælles metode.

Markedspladsen

Pensionsopsparing kan i dag ske såvel i regi af et pensionsselskab som via en bank.

Størstedelen af pen­sions­formuen i bankregi er placeret i investeringsforeninger.

Mange af disse investeringsforeninger anvendes tillige af pensionssektoren.

For disse er der for længst etableret et fælles offentligt ÅOP-nøgletal, som beregnes ens: www.ifr.dk

Det er hensigtsmæssigt at have ensartede regler.

Teknisk løsning – ÅOK/ÅOP

Den løsning, som vælges, skal være enkel og let at anvende for forbrugere og samtidig retvisende.

Det vil være naturligt at bygge videre på branchens forarbejde og dertil sammenholde med metoden for investeringsforeninger og metoden fra kreditaftaleloven.

Det er afgørende, at alle omkostninger medtages, uanset hvilken betegnelse sektoren har givet dem.

Det vil sige alle fradrag, som sker fra bruttoinvesterings­afkastet: administrations-, investerings- eller rådgivningsomkostninger.

–

Offentlig pension, især folkepension.

–

Arbejdsmarkedspension og ATP.

–

Privat supplerende pension.

–

Traditionel pension kaldet garanteret ydelse.

–

Markedsrentepension og unit-link.

–

Det er frivilligt at følge de retningslinjer, som foreslås.

–

Planen indeholder ikke en fælles metode til at beregne omkostninger.

Hvert selskab udvikler selv en metode.

–

Det er frivilligt, hvordan der gives oplysninger.

–

Oplysninger om udgifter og udbytte foreligger ikke ved aftaleindgåelse om pensionsordning.