Forslag til folketingsbeslutning om uvildig rådgivning i finansielle sager

Fremsat den 4. marts 2010 af Bente Dahl (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om uvildig rådgivning i finansielle sager

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Bente Dahl (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om uvildig rådgivning i finansielle sager.

(Beslutningsforslag nr. B 144).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som pålægger bankerne at opdele deres gebyrer i gebyrer for henholdsvis långivning og rådgivning.

Herved bliver det muligt for forbrugerne at fravælge rådgivning i banken til fordel for andre rådgivere i finansielle sager, hvilket giver mulighed for lige konkurrence imellem banker og uvildige rådgivere.

Formålet med beslutningsforslaget er at give mulighed for forbrugerne til at fravælge en udgift til rådgivning i en bank og i stedet at vælge rådgivning andre steder.

Gennem en fri konkurrence øges forbrugerens sikkerhed ved rådgivning i finansielle sager.

Enhver, der ikke har faglig indsigt i den finansielle sektor, er afhængig af god rådgivning omkring huskøb, pension og andre store investeringer.

Medarbejdere i den finansielle sektor er ansat til at fremme indtjeningen for virksomheden i konkurrence med andre virksomheder og kan derfor risikere at komme i en situation, hvor der ikke er overensstemmelse mellem bankens og kundens interesser.

Finanskrisen har vist, at mange forbrugere er kommet i klemme, fordi de har fået en rådgivning, der i højere grad har taget afsæt i finansinstituttets interesser end i forbrugerens.

Forslagsstillerne vil give forbrugerne adgang til en neutral, fagligt funderet rådgivning til en overkommelig pris.

Den overkommelige pris og den kvalificerede rådgivning opnås ved at øge den frie konkurrence på rådgivningsmarkedet.

Det forudsætter, at bankerne pålægges at opdele deres gebyrer i gebyrer for låntagning og gebyrer for rådgivning, så det bliver muligt for forbrugerne at fravælge rådgivningen i banken til fordel for en anden, uvildig rådgiver.

Andre udbydere er f.eks. tidligere bankansatte, advokater og revisorer med uddannelse eller efteruddannelse, der sikrer, at de kan varetage den komplekse opgave, det er at rådgive forsvarligt om finansielle forhold.

De pågældende skal certificeres af Finanstilsynet, og det skal sikres, at de kan gøres økonomisk ansvarlige for deres rådgivning.

Forslagsstillerne mener at kunne opnå en række gevinster gennem adgang til uvildig rådgivning på det finansielle område

Endelig vil forslagsstillerne pege på, at andre lande har uvildig rådgivning, som befolkningen nyder godt af at have adgang til.

Forslaget vil ikke belaste økonomisk, da det udelukkende drejer sig om en åbenhed om gebyrpolitikken i finanssektoren.

Der oprettes en klageinstans, som skal sikre, at kunden kan håndhæve sin ret til at få opdelt sine gebyrer og dermed mulighed for at fravælge banken til fordel for anden rådgivning.

–

Uvildige rådgivere vil kunne rådgive om det bedste produkt på markedet og ikke blot produkter, som banken udbyder.

–

Uvildige rådgivere vil blande sig i samfundsdebatten, bl.a. for at gøre opmærksom på sig selv.

Det vil give en mere nuanceret debat, f.eks. om hensigtsmæssigheden af at spekulere i opkonverteringer, spekulere i aktier for lånte penge m.v.

–

Der opnås en afsmittende effekt i form af en opstramning af bankernes rådgivning på grund af konkurrencen med de uvildige rådgivere.