Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik

Fremsat den 18. december 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at styrke den rytmiske musik

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mogens Jensen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik.

(Beslutningsforslag nr. B 99).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at udarbejde en national handlingsplan for styrkelse af den rytmiske musik i Danmark, som skal forhandles med alle Folketingets partier.

Formålet med forslaget er at sikre gode udviklings- og vækstbetingelser for den rytmiske musik i Danmark.

Den rytmiske musik har gennem mange år – trods sin udbredelse – kun opnået en begrænset bevågenhed, når det gælder offentlige bevillinger og midler fra private fonde.

Støtten svarer med andre ord ikke til det faktum, at den rytmiske musik er en af de mest borgernære kulturformer, vi har.

Et eksempel på dette er bevillingerne på finansloven, hvor den rytmiske musik hvert år modtager 105,4 mio. kr., og hvor den klassiske musik til sammenligning hvert år modtager 457,6 mio. kr.

Den rytmiske musik står over for væsentlige udfordringer i de kommende år.

Den rytmiske musik er den mest populære musik blandt danskerne og samtidig en givtig eksportvare.

Der er mange udøvere af rytmisk musik i Danmark, gode bands og et bredt vækstlag.

Alene de 75 vigtigste spillesteder producerer årligt 8.000-10.000 koncerter til glæde for ca. 1 million billetkøbere.

Alle aldersgrupper hører rytmisk musik og de forskellige undergenrer som rock, pop, jazz, hiphop og elektronisk musik.

Rytmisk musik må således betragtes som en væsentlig kulturbærende kunstart i Danmark.

På den anden side er der tydelige krisetegn for den rytmiske musik.

Spillestederne har været blandt de første til at mærke den økonomiske nedtur.

Allerede før krisen skete der store ændringer i musikbranchen

Pladesalget blev halveret fra 2000 til 2007 som følge af bl.a. ulovligt download på internettet m.v.

Dansk kulturpolitik er kendt for at bane vej for kvalitet og mangfoldighed i danskernes kulturudbud.

Hvis man ikke understøtter den rytmiske musikscene i Danmark bedre, vil danskerne formodentlig fortsat lytte til rytmisk musik – om ikke andet den amerikanskproducerede, der klarer sig udmærket uden støtte.

Men spørgsmålet er, om udbuddet af rytmisk musik i så lille et sprog- og kulturområde som det danske vil kunne holde et tilstrækkelig højt og mangfoldigt niveau, som tiderne skifter.

De seneste års ændringer viser tydeligt, at den rytmiske musik trods sin popularitet ikke nødvendigvis kan klare sig på markedsvilkår.

Den rytmiske musik er ganske vist populær, men det ville være forfejlet at tage den for givet.

I stedet er det vigtigere end nogensinde, at den rytmiske musikscene tages alvorligt.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at kulturministeren indkalder til brede politiske forhandlinger om en national handlingsplan for styrkelse af den rytmiske musik i Danmark.

Statens Kunstråds Musikudvalg har i efteråret 2009 fremlagt en række forslag til styrkelse af den rytmiske musik.

Det samme har [spillesteder dk] og Henrik Marstals tænketank.

I forhandlingerne kan disse forslag inddrages sammen med følgende fem indsatsområder, som er forslagsstillernes indspil til debat og forhandlinger

I det følgende uddybes de 5 indsatsområder.

1.

Digitalisering

Digitaliseringen har åbnet for den rytmiske musiks tilgængelighed for et større publikum – et potentiale, der kan udnyttes bedre, end det sker i dag, hvis de rette tiltag og investeringer foretages.

En styrkelse af dette økonomiske og kreative udviklingspotentiale for musiklivet kunne f.eks. være tiltag, der sikrer et mere direkte samarbejde mellem de virksomheder, der anvender musik i deres slutprodukter, og musiklivet via nogle af de eksisterende forskningscentre inden for oplevelsesøkonomi, fokus på digital formidling i Kunstrådets Musikudvalg og styrkelse af Den Digitale Formidlingspulje.

2.

Rytmisk musikeksport

Dansk musiks internationale potentiale er stort, og eksporten ligger på over 1 mia. kr.

http://www.danishmusic.info/index.php?id=1869

Men det nye marked har brug for nytænkning af den musikeksportstøtte, der er udtænkt for år tilbage.

Forslagsstillerne mener, at der er brug for en eksportstøtte, som både kan sikre tilskud til kunstnere, der vil internationalisere, og til at rådgive musikbranchen i eksportstrategier.

Som led i denne opkvalificering kunne der bruges flere kræfter på at frembringe dokumentation og statistik samt analyser af potentielle markeder.

Det foreslås, at man ser nærmere på Music Export Denmarks (MXD) opgaveportefølje og ressourcer samt mulighederne for at styrke samarbejdet med Danmarks Exportråd.

3.

Den rytmiske musikudøvelses støtte- og lånemuligheder

Forslagsstillerne opfordrer til en nytænkning af støttesystemet for den rytmiske musik, så den i højere grad målrettes enten kunstneriske formål eller erhvervsformål.

Musikken i Danmark har allerede fået erhvervspolitisk støtte med etablering af det tværfaglige tiltag Musikzonen.

Det kunne med fordel følges op af et serviceeftersyn af støttesystemet i et tværfagligt perspektiv.

F.eks. kan der ud fra de eksisterende rammer af den nuværende erhvervsstøtte – eventuelt på forsøgsbasis – udvikles en række støttepuljer, der kan fremme den rytmiske musiks erhvervspotentiale.

4.

Livescenen

Spillestederne er i stigende grad blevet en vigtig kulturel platform, der er præget af udvikling og dynamik.

Men spillestederne er ramt af krisen og det medfølgende dalende ølsalg.

De får dermed dårligere muligheder for at klare sig på markedsvilkår og flere spillesteder meldes »lukningstruede«.

Foreslagsstillerne mener, at den statslige støtte til spillestederne skal styrkes, for at spillestederne i højere grad kan fungere som nøglespillere i den musikalske vækst, hvor nye talenter får mulighed for at prøve kræfter med livescenen.

Det foreslås, at der nedsættes et udvalg til at se på en revision af spillestedsloven.

Det kunne være en del af kommissoriet at komme med oplæg til en forenkling af støtten til rytmiske spillesteder.

Derudover mener forslagsstillerne, at der skal ses nærmere på mulighederne for at etablere en nationalscene for den rytmiske musik, for at øge antallet af regionale spillesteder og for at anvende musikfestivalers overskud, så det inden for rammerne af skattelovgivningen om momsfritagelse bliver muligt at understøtte de rytmiske spillesteder, der modtager støtte fra Statens Kunstråd.

5.

Vækstlaget

Forslagsstillerne mener, at den unge talentmasse er afgørende for at sikre fødekæden i det danske musikliv.

Derfor kan vækstlaget styrkes ved at skabe bedre rammebetingelser for musikudøvelsen blandt unge landet over.

Det kan overvejes at nedsætte deltagerbetalingen på musikskolerne, da en høj pris kan være medvirkende til at afholde børn fra at deltage i musikskolernes aktiviteter.

Ligeledes foreslås musikhandlingsplaner og musiske vækstcentre i alle kommuner, videreførelse af finansieringen til de nuværende musikalske grundkurser samt oprettelse af en udgivelsespulje til støtte for indspilning, udgivelse, distribution og markedsføring af dansk musik inden for alle musikgenrer, men med særligt fokus på vækstlaget og nye talenter.

Finansiering

En række af forslagene er finansieret på forslagsstillernes finanslovforslag for 2010

.

Samtlige forslag er udtryk for langsigtede målsætninger, der kan være forpligtende med gennemførelsen af en national handlingsplan for styrkelse af den rytmiske musik i Danmark.

1.

Digitalisering.

2.

Rytmisk musikeksport.

3.

Den rytmiske musikudøvelses støtte- og lånemuligheder.

4.

Livescenen.

5.

Vækstlaget.

1I flg.

Danish Arts Agency,

Jf. henvendelse af 4. december 2009 fra [spillesteder dk]

»VEGA risikerer at blive første offer for spillestedslovens konstruktionsfejl«, KUU alm. del - bilag 58.

Socialdemokratiets finanslovforslag 2010 »Vækst og Velfærd – sikkert gennem krisen«, Socialistisk Folkepartis finanslovforslag 2010 »Beskæftigelse og grøn vækst – nu og i fremtiden«, Radikale Venstres finanslovudspil 2010 »Velfærd gennem reformer« og Enhedslistens finanslovforslag 2010 »Økonomisk ansvarlighed fra venstre side«.