Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Fremsat den 3. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger.

(Beslutningsforslag nr. B 72).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen snarest at ændre reglerne for humanitære organisationers og patientorganisationers mulighed for landsindsamlinger.

Forslagsstillerne ønsker, at der sker en modernisering og liberalisering af reglerne for, hvem der må foretage landsindsamlinger.

De nuværende regler blev fastsat i 1971 og står i dag uændret.

Men flere af de organisationer, som fik mulighed for landsindsamlinger i 1971, eksisterer slet ikke i dag.

Der er siden kommet en række nationale og internationale humanitære aktører og patientorganisationer, herunder soldaterforeninger til, som efter gældende regler er afskåret fra landsindsamlinger.

Derudover er der foreninger, der alene har ret til at samle ind i et geografisk afgrænset område, men som også gerne vil have mulighed for at lave landsdækkende indsamlinger.

Den forældede liste over organisationer, der kan lave offentlige indsamlinger

I dag er det kun en lille klub af privilegerede organisationer, der bejler til danskernes velvilje og pengepung.

Det medfører en skævvridning, at nye foreninger ikke har mulighed for at indsamle på lige vilkår med de foreninger, som er omfattet af indsamlingsloven fra 1971.

Det er på tide at lave nye og mere fleksible regler.

Reglerne skal være mere tidssvarende og tage højde for den udvikling, samfundet har gennemgået, siden loven om landsindsamlinger blev lavet for små 40 år siden.

Listen over organisationer, der kan lave offentlige indsamlinger, tæller 30 foreninger, jf. bekendtgørelse nr. 523 af 15. december 1971 om offentlige indsamlinger.

Kun foreninger, der figurerer på denne forældede liste, har mulighed for at foretage landsindsamlinger.

Den forældede liste dækker over flere foreninger, som slet ikke eksisterer længere, og flere, som aldrig benytter sig af muligheden for at landsindsamle.

Som eksempler kan nævnes Foreningen Mødres og Børns Bespisning og Damekomiteen dansk jul i Sydslesvig.

Nye organisationer, der ikke kan lave landsindsamlinger

Siden reglerne blev indført i 1971, er der til gengæld kommet flere nye humanitære foreninger og patientforeninger, som ikke har lov til og mulighed for at foretage indsamlinger.

Dette gælder for foreninger som Læger uden Grænser, Frelsens Hær og Hjerteforeningen.

I 2006 blev indsamlingsloven dog ændret således, at der skete en begrænset udvidelse i adgangen til at foretage gade- og husindsamlinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006.

Det medførte, at organisationer, der driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet krav om egenfinansiering, en gang årligt kan foretage landsindsamlinger.

Konsekvenser af den manglende liberalisering og modernisering

Ordningens nuværende indretning har især store konsekvenser for de foreninger, der udelukkende opererer i Danmark, eller som ikke er involveret i projektarbejde for Udenrigsministeriet, idet de reelt er afskåret fra muligheden for at foretage gade- og husstandsindsamlinger.

F.eks. får foreninger som Læger uden Grænser hovedparten af deres midler ind via private donationer, men kan ikke foretage landsindsamlinger.

Derudover findes der organisationer, som har en tilladelse til indsamlinger i geografisk afgrænsede områder, f.eks.

LungePatient.dk (tidligere Boserups Minde).

De har tilladelse til at foretage indsamlinger i »Storkøbenhavn eller flere amter« og kun gennem udstedelse af indsamlingslister til erhvervsvirksomheder og institutioner i den nuværende Region Sjælland.

LungePatient.dk ønsker i dag at lave landsindsamlinger, men er forhindret på grund af de nuværende regler.

Udover de økonomiske konsekvenser, som forfordeler de organisationer, som allerede er omfattet af loven, medfører de forældede regler en skævvridning af konkurrencen.

Der er derfor brug for at liberalisere reglerne på området.

Det skal være op til danskerne selv at bestemme, hvad og hvem de ønsker at støtte.

Som indsamlingsloven er i dag, favoriserer den de foreninger, som var så heldige at komme med på listen for små 40 år siden.

Danskere giver flest bidrag ved landsindsamlinger

I den forbindelse er det også vigtigt at fremhæve, at forskellige undersøgelser viser, at danskerne foretrækker at give deres bidrag ved husstandsindsamlinger.

En The Nielsen Company-undersøgelse fra juni i år viser, at 71 pct. af danskerne, der støtter velgørende formål, gør det ved gade- eller dørindsamling.

Landsindsamlingerne er samtidig med til at synliggøre organisationerne, og det betyder, at organisationerne ikke kun nyder godt af danskernes økonomiske vilje til at støtte gode formål, de opnår samtidig en profilering og synlighed, som gør det langt nemmere for dem at indsamle midler ad anden vej, f.eks. via Internettet.

Krav til de nye regler

De nye regler skal tage højde for, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis alle velgørende organisationer omfattes af de nye regler og foretager landsdækkende indsamlinger.

Det ville dels være svært at administrere, og samtidig ville danskerne blive trætte af at blive overrendt.

Derfor skal de nye regler tage højde for, at det er de færreste organisationer, der er i stand til at foretage landsdækkende husstandsindsamlinger.

Man kunne derfor ændre reglerne således, at der kan gives tilladelse til husstandsindsamlinger i særligt udvalgte regioner eller områder.

Nogle organisationer har deres målgrupper i provinsen, andre i forstæderne og atter andre i storbyerne.

De organisationer, der har interesse i at lave landsdækkende indsamlinger, kan groft sagt deles ind i fire hovedområder

Der kunne afsættes 4-8 indsamlingsdage om året, således at hver hovedgruppe fik tildelt 1-2 indsamlingsdage, som organisationerne inden for den pågældende hovedgruppe i fællesskab måtte finde ud af at benytte. 12 af nødhjælps- og udviklingsorganisationerne samarbejder allerede nu med stor succes i Danmarks Indsamling, hvor der bruges en fordelingsnøgle, der sikrer, at organisationerne får den del af de indsamlede midler, der svarer til deres størrelse og aktiviteter.

Det bør således være muligt for de pågældende organisationer at lave et lignende arrangement, når det drejer som husstandsindsamlinger.

–

Nødhjælp/udvikling (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke osv.).

–

Sygdomsbekæmpende aktiviteter (Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen osv.).

–

Miljø/dyrebeskyttelse (Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse osv.).

–

Sociale aktiviteter (Kirkens Korshær, Caritas osv.).