Legislator Case Law & Legislation
20091BB00067 DK

Forslag til folketingsbeslutning om særligt børnetilskud til selvvalgt enlige forældre

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2009 67 Valid

Fremsat den 27. november 2009 af Lone Dybkjær (RV), Bente Dahl (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om særligt børnetilskud til selvvalgt enlige forældre

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Lone Dybkjær (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om særligt børnetilskud til selvvalgt enlige forældre.

(Beslutningsforslag nr. B 67).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2009 67 Valid

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag, der sikrer, at selvvalgt enlige forældre får ret til særligt børnetilskud på lige fod med alle andre enlige forældre.

BSF B#LOKDOK41 2009 67 Valid

Formålet med det særlige børnetilskud er at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under børn, der kun har en forsørger.

Alligevel er eneadoptanter og enlige kvinder, der er blevet kunstigt befrugtet, ikke berettiget til ydelsen.

Forslagsstillerne mener, at det er urimeligt, at børn, der er adopteret eller blevet til på en jordemoderklinik, stilles dårligere end andre børn af enlige.

Forslagsstillerne har det helt principielle synspunkt, at støtten gives til barnet, der ikke selv vælger sin egen familie.

Derfor bør tildelingen af ydelsen heller ikke afhænge af, hvorvidt moren eller faren selv har valgt at påtage sig eneforsørgerrollen.

Derudover er det ikke altid muligt at afgøre, hvorvidt en kvinde selv har valgt at blive eneforsørger.

Det har den uheldige konsekvens, at den nuværende lovgivning stiller børn, der er blevet til efter tilfældig sex, bedre end børn, der er blevet til ved hjælp af kunstig befrugtning.

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at rette op på den uhensigtsmæssige forskelsbehandling og sende et signal om, at en god familie kan blive til på mange forskellige måder.

Forslaget forventes at medføre merudgifter for 2,5 mio. kr. første år, stigende til ca. 75 mio. kr., når forslaget er fuldt ud indfaset.

Forslaget er finansieret på Det Radikale Venstres forslag til finanslov for 2010.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →