Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 16 år

Fremsat den 18. november 2009 af Jonas Dahl (SF), Ole Sohn (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Flemming Møller Mortensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 16 år

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Jonas Dahl (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 16 år.

(Beslutningsforslag nr. B 54).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2009-10 at fremsætte lovforslag om forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 16 år.

Gennem de seneste 20 år har der været en eksplosiv stigning på 95 pct. i forekomsten af modermærkekræft i Danmark.

I forhold til tidligere er det i højere grad unge, der rammes af sygdommen.

Modermærkekræft har således nu overhalet livmoder­halskræft som den mest almindelige form for kræft blandt kvinder i alderen 15-34 år.

Denne udvikling i udbredelsen af modermærkekræft udgør en af de største stigninger blandt europæiske lande og har sendt Danmark op på en syvendeplads på verdensplan.

Det er et særdeles alvorligt problem, da modermærkekræft er en både aggressiv og livstruende kræftform.

Det er videnskabeligt påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem brug af solarier og modermærkekræft.

Sammenhængen er så markant, at WHO i juli 2009 omkategoriserede farligheden af UV-stråling fra solarier til kræftgruppe 1, der omfatter kræftfremkaldende stoffer som asbest og tobaksrøg.

En undersøgelse i nordisk regi har også vist, at unge kvinders risiko for modermærkekræft stiger med 158 pct. ved blot ét månedligt solariebesøg.

Undersøgelser viser samtidig, at børn og unge er mest påvirkelige af kræftfremkaldende UV-stråling.

Det er baggrunden for, at internationale organisationer som WHO og IARC, og herhjemme Kræftens Bekæmpelse, anbefaler, at der indføres et forbud mod kosmetisk solariebrug for unge under 16 år.

SF og S ønsker med dette beslutningsforslag at støtte op om denne anbefa­ling.

Danmark bør gå samme vej som bl.a.

Skotland, Frankrig, Tyskland, Australien og stater i USA, der allerede har indført forbud mod solarier for de yngste aldersgrupper.

Et sådant forbud er afgørende for at kunne beskytte børn og unge, som udgør de mest udsatte, mod et kræftfremkaldende miljø.

Der er behov for at sætte ind mod forholdene, som de er i Danmark i dag, hvor børn helt ned til 8 år bruger solarium, og hvor 21 pct. havde deres solariedebut inden de fyldte 14. år.

Hvis udviklingen i kræfttallene skal vendes, er informationskampagner ikke nok.

En dansk repræsentativ undersøgelse har vist, at mere end en fjerdedel af unge mellem 15 og 19 år går i solarium månedligt eller oftere, selvom de fleste af dem er informeret om kræftrisikoen.

Ønsket om at følge med modeidealerne blandt de jævnaldrende vejer tungere end de langsigtede sundhedskonsekvenser.

Erfaringer med såvel informations­kampagner som lovforbud fra bl.a.

Australien viser da også, at et forbud giver en signifikant reduktion i brugen af solarium.

Samtidig kan det støtte og vejlede familier i at forhindre teenageres solariebrug, da forbruget ofte er uden for familiens kontrol.

Et forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 16 år vil sænke risikoen for at udvikle kræft i huden væsentligt i denne aldersgruppe.

Dermed vil det samtidig reducere de betydelige sundhedsudgifter, som samfundet i dag oppebærer til diagnose, behandling og kontrol af disse kræftformer (almindelig hudkræft og modermærkekræft).

Forslagsstillerne understreger, at forbuddet kun gælder kosmetisk og ikke sundheds­fagligt begrundet solariebrug.

I tilfælde hvor der eksisterer et lægefagligt skøn, der tilråder medicinsk brug af solarier, skal den enkelte patient tilses og behandles på en dermatologisk klinik.

I flere europæiske lande, hvor der allerede er indført et solarieforbud for unge, håndhæves forbuddet via et lovkrav om, at solarierne skal være bemandede med uddannet personale.

Det sikrer ikke blot alderstjek, men giver samtidig mulighed for, at voksne får den rigtige vejledning om dosis i forhold til deres hudtype m.v.

Landene støtter op om bemandingsmodellen ved at udstede bøder ved lovovertrædelse.

På den måde undgår man lovbrud, samtidig med at solarierne fortsat vil være tilgængelige for den voksne del af befolkningen, der selv kan vælge til og fra på et oplyst grundlag.

Andre europæiske lande benytter sig af personlig identifikation via tekniske/elektroniske adgangsinstallationer.

Forslagsstillerne konstaterer således, at der allerede findes former for håndhævelse, som fungerer i praksis, men lader det være op til videre drøftelse at finde den mest hensigtsmæssige udformning af håndhævelsen i Danmark.