Forslag til folketingsbeslutning om alternative trafikinvesteringer i Frederikssundsfingeren

Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om alternative trafikinvesteringer i Frederikssundsfingeren

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om alternative trafikinvesteringer i Frederikssundsfingeren.

(Beslutningsforslag nr. B 36).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer regeringen til at medvirke til, at der foretages en række trafikinvesteringer i Frederikssundsfingeren som alternativ til anlæg af en motorvej til Frederikssund.

Dette beslutningsforslag fremsættes for at styrke den kollektive trafik mellem Frederikssund og hovedstadsområdet, og for gennem en udbygning af den nuværende Frederikssundsvej at tilvejebringe et alternativ til den planlagte motorvej til Frederikssund, der behandles af Folketinget, jf. lovforslag nr. L 2.

Hermed modvirkes de relativt omfattende skader på store naturområder, som anlæg af en motorvej vil forårsage.

Enhedslisten finder, at anlæg af en motorvej til Frederikssund ikke vil bidrage til at løse de nuværende trængselsproblemer.

Hertil kommer, at en motorvej vil forøge vejtrafikkens udslip af en række klimaskadelige stoffer, og den vil gøre det endnu sværere at opfylde kravene til nedskæring i CO 2 udslippet, som Danmark nationalt har forpligtiget sig til.

Ombygning af vejinfrastrukturen

Et antal ombygninger af den nuværende Frederikssundsvej vil reducere antallet af stoplys på strækningen fra Frederikssund til Ring 4.

Dette vil ikke alene give en mere glidende trafik med færre stop, færre kødannelser, færre uheld og mindre forurening.

Det vil også reducere den samlede køretid.

Chokoladekrydset

Det vigtigste forslag til forbedring er ombygningen af Chokoladekrydset (Frederikssundsvej-Ring 4) i Ballerup til niveaufri skæring.

Der anlægges udfletning med samme funktion som en firkløverudfletning, for at alle trafikstrømme kan glide uhindret, og uden at der vil skulle standses for trafiklys.

Øvrige kryds i Ballerup

Lyskrydsene ved Hold-An Vej og Vestbuen i Ballerup forsinker trafikken, og skal køerne reduceres, er det nødvendigt at ombygge de to kryds til niveaufrie skæringer, hvor sidevejene føres i bro over Frederikssundsvejen.

Stenløse

Ved Krogholmvej anlægges højresvingsbane, der drypvis leder bilerne ind på Frederikssundsvej.

Fra Rute 6 til Frederikssund

Vejen er tosporet landevej.

Den udvides med to spor i hver retning, dog uden at blive opgraderet til motortrafikvej eller lign.

Forberedende anlæg til Ydre Ringvej (B5)

Et hvert forberedende anlægsarbejde med henblik på anlæg af en Ydre Ringvej (B5) standses.

Denne vej er overhovedet ikke blevet vurderet ud fra dens virkninger på miljøet og de fredede områder, der findes langs linjeføringen.

Trafikunderlaget er uvist, og det samme er såvel anlægsøkonomi som samfundsmæssig nytte.

Udbygning af S-togs-trafikken

–

Spor- og perronkapaciteten på Frederikssund Station udbygges.

–

Der anlægges overhalingsspor mellem Frederikssund og Ballerup.

–

Der anlægges nye stationer i Store Rørbæk og Frederikssund Syd.

–

Der anlægges vendesporsanlæg ved Flintholm henholdsvis Valby Station med henblik på at indsætte tog, der kører Frederikssund-Flintholm/Valby, foruden de tog, der i dag kører i almindelig drift fra Ballerup til henholdsvis Farum og København H. Forslaget er affødt af, at der i myldretiden køres med afgang hvert 5. minut fra Frederikssund, men da der ikke vil være plads til flere S-tog mellem Valby og Hellerup, kører et antal (korte) S-tog til enten Flintholm (hvor man kan skifte til metro, Ringbanen eller efterfølgende S-tog), eller til Valby (hvor man kan skifte til efterfølgende S-tog eller fjerntog).

Placeringen af vendesporsanlægget afhænger af pladsforhold og logistiske muligheder.

–

Der indsættes S-tog med varierende standsningsmønstre, så de yderste stationer i højere grad betjenes af hurtige, gennemkørende tog.

Udbygning af bustrafikken

Samtidig med at vejnettet forbedres og der sker en markant udbygning af S-togs-trafikken, skal der satses på at gøre bustrafikken mere attraktiv.

For hvis ikke de rejsende kan komme til/fra S-toget eller kun kan gøre det med besvær, fordi bustrafikken enten er reduceret eller dårligt koordineret, så vil mange fortsat tage bilen.

Problemet er, at vejen til nærmeste S-togs-station kan være for lang.

Cirka en tredjedel af pendlerne tager bilen til/fra toget, fordi de har ærinder undervejs.

Resten har sådan set ikke brug for bilen til andet end transport til/fra toget, og det er denne gruppe pendlere, det er vigtigt at få til at lade bilen blive hjemme og klare turen til stationen enten på cykel eller med bussen.

Løsningen er et finmasket net af smidige og hurtige pendlerbusser, der kører både mellem hjem og station og station og arbejdsplads.

Vigtig er hyppige afgange, få stoppesteder på ruten, kort rejsetid (10-12 minutter) og gode ventefaciliteter ved såvel busstoppestedet som på stationen.

Kan den kollektive trafik klare det, kan den også konkurrere med bilerne.

Pendlerbusserne kører kun i myldretiderne.

Chaufførjobbet kan eventuelt varetages som et skånejob eller være attraktivt for seniorer, der vil nedtrappe arbejdstiden.

Der indsættes pendlerbusser til nærmeste S-togs-station morgen og eftermiddag fra Jyllinge, Ganløse, Slagslunde, Slangerup, Græse Bakkeby, Jægerspris og Gundsømagle og eventuelt andre bysamfund, hvis der er behov for det.

Midt på dagen køres med almindelig, men forbedret busdrift.

Der vil desuden være behov for at forbedre bustrafikken mellem station og arbejdspladser i især Ballerup Kommune.

Her er forholdene så gunstige, at arbejdspladserne er koncentreret i klynger, hvilket gør det lettere at betjene dem med busser.

Ca. 25 pct. af de biler, der kommer vestfra, skal til Lautrupparken/Malmparken.

Også her vil pendlerbusser i hyppig drift være et realistisk alternativ til bilen.

Jo flere pendlere, der benytter busserne, desto bedre er mulighederne for, at der kan indsættes busser til forskellige destinationer.

Det giver korte køreture og mulighed for, at de rejsende bliver bragt næsten til døren.

Busserne kan eventuelt køre ad særlige busgader for at komme uden om bilkøer.

Koordination mellem trafikoperatørerne

For at alle disse tiltag skal kunne lykkes, skal koordinationen mellem de forskellige operatører forbedres betydeligt.

Der etableres et regionalt pendlerkontor, der primært dækker byerne langs Frederikssundsfingeren.

Pendlerkontoret styres af en brugergruppe med bl.a. deltagelse af pendlerne, kommunerne, arbejdsmarkedets parter, relevante interesseorganisationer m.v.