Forslag til folketingsbeslutning om øget støtte til breddeidrætten

Fremsat den 22. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om øget støtte til breddeidrætten

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om øget støtte til breddeidrætten.

(Beslutningsforslag nr. B 26).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at afsætte 500 mio. kr. til at gennemføre et massivt løft af breddeidrætten med udgangspunkt i Breddeidrætsudvalgets 42 konkrete forslag.

Dette forslag træder i stedet for regeringens forslag om at indføre en særlig ordning, der gør det muligt for både offentlige og private arbejdsgivere at tilbyde gratis og skattefri motion for deres medarbejdere.

Da regeringen den 3. juli 2007 besluttede at nedsætte et Breddeidrætsudvalg, lå det i fin forlængelse af dens hidtil høje prioritering af idrætten.

I årene før havde man sat fokus på at tiltrække store sportsbegivenheder til Danmark og styrke talentudviklingen i dansk eliteidræt.

Nu var turen kommet til breddeidrætten, som ikke siden betænkning nr. 1094 i 1987 havde været genstand for officiel opmærksomhed.

Men i modsætning til regeringens »Handlingsplan for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark« (Kulturministeriet, 2007) fulgte der ikke nogen check med til Breddeidrætsudvalgets arbejde.

Tværtimod fik udvalget et yderst snærende kommissorium

Udvalgets forslag skulle holdes inden for de nuværende udgifter på området.

Udfordringer er der ellers rigeligt af

Børn og unge bevæger sig mindre og mindre, idrætsfaciliteterne er nedslidte og umoderne, livsstilssygdomme truer, de frivillige er under pres osv.

Breddeidrætsudvalgets rapport »Idræt for alle« (Kulturministeriet, 2009) peger på de mange samfundsmæssige muligheder, der ligger i idrætten

Desværre viser rapporten også, at store dele af den danske befolkning fortsat bevæger sig for lidt.

Der er derfor en række konkrete anbefalinger i rapporten, som især retter sig imod at gøre børn og unge mere aktive samt iværksætte særlige indsatser over for idrætssvage og socialt udsatte grupper.

En betydelig barriere for at udløse de mange positive følgeeffekter af idrætsudfoldelse − og herunder særlig den politisk højt prioriterede sundhedsfremmende effekt − er situationen på facilitetsområdet.

Selv om vi i Danmark kan bryste os af relativt mange idrætsfaciliteter pr. indbygger, er mange af disse idrætsfaciliteter i dag nedslidte og utidssvarende.

Lokale- og Anlægsfonden vurderer, at vi i dag har et renoveringsefterslæb på ca. 10 mia. kr. på idrætsanlæg og -haller.

Dertil kommer et behov for at modernisere, opgradere og udvikle nye typer anlæg, byrum og andre arealer.

Det er − for at sige det ligeud − svært at få folk til at bevæge sig, hvis faciliteterne er så uindbydende, som de er mange steder i dag.

Regeringens Kvalitetsfond kommer desværre næppe til at bidrage markant til at få renoveret, moderniseret og udviklet idrætsfaciliteterne.

Alt tyder på, at kommunerne prioriterer andre nedslidte offentlige bygninger højere.

Hvis de mange udfordringer skal løses, kommer vi ikke uden om, at der skal iværksættes en helt anderledes langsigtet og systematisk indsats.

Med dette forslag lancerer forslagsstillerne et forslag, der på én gang er udgiftsneutralt for staten og skaber en platform for en vidtrækkende og gennemgribende indsats.

Regeringen lancerede midt under udvalgets arbejde en plan om at indføre en særlig skattefri ordning, der giver både offentlige og private arbejdsgivere mulighed for at tilbyde medarbejderne gratis motion i f.eks. fitnesscentre og idrætsforeninger, uden at medarbejderne beskattes.

Regeringen har indskrevet denne målsætning i sit seneste regeringsprogram »Mulighedernes samfund« (VK-regeringen, 2007) under henvisning til den sundhedsfremmende effekt, en sådan ordning skulle have.

Forslaget er bemærkelsesværdigt.

Hvis det gennemføres, vil det efter alt at dømme være det økonomisk mest vidtrækkende idrætspolitiske initiativ nogen sinde − og samtidig vil det være helt virkningsløst.

Forslaget vil gavne dem, der er i arbejde, og dem, der er i stand til at forhandle individuelle ordninger igennem over for arbejdsgiveren.

Forslaget vil ikke gavne de områder, hvor der er størst behov for en indsats − børn og unge, socialt udsatte, faciliteter m.v.

Ordningen vil gavne den omkring halve million danskere, som allerede er fysisk aktive i fitnesscentre rundtom i landet.

Undersøgelser tyder på, at denne halve million danskere ikke er afskrækket af prisniveauet i fitnesscentrene og derfor næppe vil holde op med at dyrke fitness, hvis den annoncerede skattefrie ordning udebliver.

Efter vore beregninger vil forslaget koste samfundet mellem 0,5 og 1 mia. kr. årligt i mistet skatteprovenu − afhængigt af, hvordan ordningen mere præcis udformes.

Et idrætspolitisk initiativ af sådanne dimensioner er ikke set før.

Midlerne vil være meget bedre givet ud, hvis de anvendes til at realisere nogle af de gode ideer, der er skitseret i Breddeidrætsudvalgets rapport.

Det er en omfattende plan for at aktivere børn og unge, en særlig indsats over for idrætsuvante borgere, en gennemgribende modernisering af idrætsfaciliteterne osv.

Virksomhederne har i dag mulighed for at tilrettelægge idræt og motion for deres medarbejdere inden for rammerne af firmaidrætten.

Sideløbende har arbejdsgiverne hidtil haft mulighed for med fradragsret at finansiere medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes motionsaktiviteter, eksempelvis gennem personaleforeninger.

Denne praksis bør vi holde fast i.

Den fungerer glimrende og er i høj grad i stand til at ramme de relevante målgrupper.

Med en plan, som baserer sig på den økonomi, der ligger i regeringens forslag, vil Breddeidrætsudvalgets rapport ikke blot være de gode intentioners rapport, men en rapport, der vil skabe en sammenhængende, visionær og dynamisk indsats for de aktive, de knap så aktive og de frivillige i dansk idræt.

Så ville Breddeidrætsudvalget rapport gøre en reel forskel.

–

Idrætten kan skabe spænding, leg og bevægelsesglæde.

–

Idrætten kan virke sundhedsfremmende og forebyggende.

–

Idrætten kan integrere socialt udsatte grupper.

–

Idrætten kan give naturoplevelser.

–

Idrætten kan udvikle sociale kompetencer.

–

Idrætten kan via det frivillige leder- og trænerarbejde udvikle realkompetencer, som kan overføres til arbejdsmarkedet.

–

Idrætten kan bidrage til samfundets »sammenhængskraft« ved at kitte folk sammen i lokalforeningernes fællesskaber.

–

Idrætten kan bidrage til oplevelsesøkonomi og den almindelige erhvervsudvikling i samfundet.