Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af arbejdsløshedsdagpengene

Fremsat den 22. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om forhøjelse af arbejdsløshedsdagpengene

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af arbejdsløshedsdagpengene.

(Beslutningsforslag nr. B 23).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen, under indtryk af den stigende arbejdsløshed og udhulingen af dagpengenes kompensationsgrad, at fremsætte et lovforslag, der hæver dagpengemaksimum, således at almindelige lønmodtagere kan opnå en dækning på 90 pct. af deres tidligere løn.

Arbejdsløsheden er i stadig vækst – den registrerede ledighed er godt over 100.000 − og intet tyder på, at kurven vender foreløbig.

Byggeriets fagforeninger har en ledighed på over 12 pct., 3F uden for byggeriet 9,5 pct. og Dansk Metal 7,5 pct.

Samtidig er arbejdsløshedsdagpengenes kompensationsgrad i frit fald.

Ifølge Ugebrevet A4 (nr. 26, 18. august 2008) er kompensationsgraden for en gennemsnitlig lønmodtager faldet fra 52 til 47 pct. i løbet af de seneste 10 år.

I 1982 var kompensationsgraden på 70 pct.

En gennemsnitlig privatansat lønmodtager, der bliver arbejdsløs, kan således forvente en månedlig indtægtsnedgang på mere end 16.000 kr.

Et svar fra beskæftigelsesministeren (AMU alm. del – svar på spørgsmål 144 af 13. marts 2009) sætter kompensationsgraden for en mandlig faglært LO-arbejder lidt højere – nemlig til 58 pct.

Uanset hvad man anslår er en »almindelig lønmodtagers« indtægt, er der ingen tvivl om, at meget få får opfyldt intentionen om 90 pct. dækning ved ledighed.

Det drejer sig kun om mennesker med månedslønninger på under 17.500 kr.

Derfor opfylder den nuværende sats for dagpengemaksimum på 15.708 kr. om måneden langt fra intentionen om, at arbejdsløshedsunderstøttelsen sikrer mod store indtægtstab ved ledighed; en intention, der ellers er et hovedargument for, at der skal være let adgang til at fyre folk på danske arbejdspladser.

Dette er blevet kaldt krumtappen i den danske flexicuritymodel, men vi kan i dag konstatere, at den lave kompensationsgrad gør dette til en myte.

Hensigten med Enhedslistens beslutningsforslag er at genskabe en fornuftig kompensationsgrad ved arbejdsløshed for almindelige lønmodtagere.

Konkret kunne dagpengemaksimum hæves til 30.000 kr.

Kun med en rimelig dækning ved arbejdsløshed giver det mening, at det er så let at fyre folk, som tilfældet er i Danmark.