Forslag til folketingsbeslutning om boligområder med forskellige boligformer

Fremsat den 22. oktober 2009 af Rasmus Prehn (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S) og Julie Skovsby (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om boligområder med forskellige boligformer

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Prehn (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om boligområder med forskellige boligformer.

(Beslutningsforslag nr. B 18).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at udstyre kommunerne med en klar hjemmel i lovgivningen til at kræve blandede boligområder med forskellige boligformer.

Forslagsstillerne ønsker at gøre op med den udvikling, der deler de store danske byer op i de socialt udsatte områder og velhaverområder.

Forslagsstillerne ønsker at holde fast i et Danmark, hvor mennesker med forskellig indkomst og uddannelse bor dør om dør, og hvor børn med vidt forskellig baggrund går i de samme skoler.

Derfor skal kommunerne have en klar hjemmel i lovgivningen til at kræve blandede boligområder med forskellige boligformer.

En blanding af boligformerne, hvor der både findes almene boliger og ejerboliger, er et effektivt instrument til at undgå, at boligområder ender enten som kedelige velhaverområder eller som udsatte boligområder med en alt for høj andel af kontanthjælpsmodtagere og personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Således var 26 pct. af beboerne i den arbejdsdygtige alder i de almene boliger i 2006 enten arbejdsløse eller førtidspensionister.

Den samme gruppe udgjorde kun 5 pct. i ejerboligerne.

Det er en forskel, der kan skabe alvorlige sociale problemer.

Det har bl.a. regeringens egen »ghettokommission«, den såkaldte Programbestyrelse for dialog og balance i udsatte boligområder, slået fast i sin rapport

»… den koncentration af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, som de udsatte boligområder og dets beboere er præget af, fører til betydelige problemer − både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet.« (Programbestyrelse for dialog og balance i udsatte boligområder

Fra udsat boligområde til hel bydel, 2008, side 8).

Kommissionens anbefaling til regeringen lyder derfor

»For at sikre, at alle nye bydele, der udvikles i de kommende år, har social balance, som også muliggør, at mennesker fra de udsatte områder kan bosætte sig her, finder Programbestyrelsen det er vigtigt, at kommunerne udstyres med en klar hjemmel i lovgivningen til at kræve blandede boligområder, hvor forskellige boligformer kan skabe en blandet beboersammensætning og effektive muligheder for gennem kommunal jordpolitik at realisere disse krav.« (Programbestyrelse for dialog og balance i udsatte boligområder

Fra udsat boligområde til hel bydel, 2008, side 25).

På trods af det åbenlyse behov for handling og Programbestyrelsens klare anbefaling har regeringen intet gjort.

Kommunerne har ikke fået hjemmel i lovgivningen til at kræve blandede boligområder, så vi kan undgå social marginalisering og skabelse af udsatte boligområder.

I London har man i en årrække haft gode erfaringer med, at kommunen kunne lave aftaler med bygherrerne om at sikre blandede beboersammensætninger, når nye boligområder skulle udvikles.

(Hans Thor Andersen

Europæiske erfaringer – redskaber til etablering af billige boliger, Bygningskultur Danmark, 2009).

Lokale beslutningstagere har derfor også på linje med regeringens Programbestyrelse efterspurgt hjemmel i planlovgivningen til sikring af blandede boligområder.

Denne hjemmel skal give kommunerne et operationelt og effektivt værktøj til at sætte ind mod polarisering af boligområder og bringe den danske indsats i udsatte boligområder fra ord til handling.

I 2006 afsluttede Dansk Byplanlaboratorium en undersøgelse af behovet for nye instrumenter i bypolitikken (projektet »Fornyelse af Planlægningen«, Dansk Byplanlaboratorium for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Realdania, 2006).

Mere end 50 kommuner blev interviewet, og i den forbindelse pegede kommunerne på behovet for at kunne regulere, så man kunne fremme etableringen af blandede ejerformer i boligområder.

Det skal understreges, at der i planloven allerede findes en udstrakt mulighed for kommunerne til at stille fysiske krav til såvel private som almene bygherrer, f.eks. hældningen på bygningers tage, bredden på vinduessprosser, og hvilke udvendige materialer der må bruges.

Det er forslagsstillerens opfattelse, at det ligeledes er afgørende at give kommunerne mulighed for at planlægge socialt mangfoldige og velfungerende boligområder, så vi undgår problemer med socialt udsatte områder i fremtiden.

Derfor bør kommuner have mulighed for at stille krav til bygherrer om blandede boligformer i nyt boligbyggeri – som regeringens egen Programbestyrelse anbefaler.