Legislator Case Law & Legislation
200917L01078 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven\n(Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

ÆF2 L#LOKDOK35 2009 163 Valid

Ændringsforslag stillet den 2. juni 2010 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven

(Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.)

[af justitsministeren (Lars Barfoed)]

ÆF2 L#LOKDOK35 2009 163 Valid

Til § 1

Af Benny Engelbrecht (S)

20)

I det under nr. 3 foreslåede § 1 a, stk. 1, udgår

8)

Kangal.

9)

Centralasiatisk ovtcharka.

10)

Kaukasisk ovtcharka.

11)

Sydrussisk ovtcharka.

12)

Tornjak.

13)

Sarplaninac.

[Forbuddet mod besiddelse m.v. af seks hunde og krydsninger, hvori disse indgår, udgår]

ÆF2 L#LOKDOK35 2009 163 Valid

Til nr. 20

Ændringen indebærer, at forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel m.v. af hunderacerne kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, sarplaninac og tornjak udgår.

Det samme gælder krydsninger, hvori disse indgår.

Forbuddet begrænses således til at omfatte de hunde, der ifølge Justitsministeriets udvalg om hunde i almindelighed anses som kamp- eller muskelhunde.

Forbuddet vil derimod ikke omfatte gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien, som ifølge udvalget vil kunne blive næste generation af farlige hunde i Danmark.

Som det fremgår af pkt. 1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil Justitsministeriet, når det foreslåede forbud mod visse hunderacer har været i kraft i tre år, foretage en evaluering af ordningen, herunder af, om der er behov for justeringer på baggrund af de praktiske erfaringer med forbuddet.

Evalueringen skal bl.a. omfatte afgrænsningen af, hvilke hunderacer der omfattes af forbuddet.

Endvidere vil det indgå i evalueringen, om der bør indføres særlige regler for visse hunde f.eks. om båndpligt.

Til brug for evalueringen vil Justitsministeriet udarbejde en vejledende observationsliste over hunderacer, der efter ministeriets vurdering har sådanne egenskaber, at det kan overvejes, om de i forbindelse med en eventuel revision af hundeloven bør omfattes af forbuddet eller af særlige regler f.eks. om båndpligt, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 36 vedrørende lovforslaget.

Racerne kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, sarplaninac og tornjak, som ved dette ændringsforslag tages af forbudslisten, vil skulle omfattes af denne observationsliste.

Til nr. 21

Ændringen er en konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af hunderacerne kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, sarplaninac og tornjak samt krydsninger, hvori disse racer indgår, udgår.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →