Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om social service\n(Forbedring og forenkling af regler om støtte til køb af bil)
Statutory Text (5 Articles)
Ændringsforslag stillet den 12. maj 2010 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Forbedring og forenkling af regler om støtte til køb af bil)
[af socialministeren (Benedikte Kiær)]
Til § 1
Af Anne Baastrup (SF)
1)
Nr. 3 affattes således
3.
§ 114, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, affattes således
1)
betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om udmåling af støtten og om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte,
[Hjemmel til at udstede regler om udarbejdelse af en voucher (servicebevis) ved valg af handicapbil]
Af Anne Baastrup (SF)
2)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer
01.
I § 114 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke
Stk. 5.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om en forsøgsordning med en varighed af op til 3 år om udmåling af støtte til køb af de mest miljøvenlige biler til borgere, som er berettiget til støtte til køb af bil.
Hvis en borger ønsker at deltage i forsøgsordningen, er kommunen forpligtet til at give støtte til den mest miljøvenlige bil, som samtidig er bedst egnet i forhold til den enkelte borgers behov.
[Hjemmel til en forsøgsordning om støtte til de mest miljøvenlige biler]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at borgere, der bevilges støtte til køb af handicapbil, kan få udbetalt et standardbeløb til købet uafhængigt af valg af bil og dermed til fri anvendelse til køb af netop den bil, som vedkommende ønsker, dog sådan at støtten udgør et maksimumsbeløb, hvoraf der højest kan udbetales, hvad der svarer til bilens pris.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at der igangsættes en forsøgsordning for borgere, der er berettiget til støtte til køb af handicapbil, og som ønsker at deltage i forsøgsordningen.
Forsøgsordningen indebærer, at kommunen forpligtes til at give støtte til den mest miljøvenlige bil, som samtidig er bedst egnet i forhold til den enkelte borgers behov.