Legislator Case Law & Legislation
200915L01076 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 2. juni 2010

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild

[af miljøministeren (Karen Ellemann)]

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

1.

Ændringsforslag

Miljøministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2010 og var til 1. behandling den 22. april 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Udvalget afgav betænkning den 28. maj 2010.

Lovforslaget var til 2. behandling den 1. juni 2010, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget skriftlige henvendelser fra

Landsforeningen for Bedre Miljø,

Lene Flarup, Frøstrup og

Peter Rørdam, Viborg.

Samråd

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 4 spørgsmål til miljøministeren til mundtlig besvarelse.

Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 2. juni 2010.

Ministeren har i forlængelse af samrådet sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 87.

Dette spørgsmål forventes besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.

3.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, SF og KF og Per Ørum Jørgensen (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Peter Juel Jensen

V

nfmd.

Eyvind Vesselbo

V

Erling Bonnesen

V

Birgitte Josefsen

V

Hans Christian Thoning

V

Jørn Dohrmann

DF

Liselott Blixt

DF

Per Ørum Jørgensen

UFG

Tage Leegaard

KF

Torben Hansen

S

Mette Gjerskov

S

Flemming Møller Mortensen

S

Ida Auken

SF

fmd.

Steen Gade

SF

Johs. Poulsen

RV

Per Clausen

EL

Sofia Rossen

IA

Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Til § 15

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, SF, KF og Per Ørum Jørgensen (UFG))

1)

Stk. 4 affattes således

Stk. 4.

Ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500 m fra nærmeste mølle-plads, kan anmode miljøministeren om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i lov om vurdering af landets faste ejendomme fratrukket udbetalt værditab efter §§ 17-20.

[Ændring af grundlag for beregning af overtagelsespris]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, SF, KF og Per Ørum Jørgensen (UFG))

2)

I stk. 5 indsættes efter »§§ 17-20« ordene: », og såfremt der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse, jf. § 9, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi«.

[Begrænsning i adgangen til at anmode om statens overtagelse]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, SF, KF og Per Ørum Jørgensen (UFG))

3)

Stk. 9 affattes således

Stk. 9.

Miljøministeren indtræder i krav på værditabsbetaling for ejendomme overtaget efter stk. 4.

[Ændring af processen ved værditabsbetaling for overtagne ejendomme]

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Til § 18

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, SF, KF og Per Ørum Jørgensen (UFG))

4)

I stk. 2 ændres »§ 15« til: »§ 15, stk. 1 og 2,«.

[Lovteknisk korrektion]

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Til nr. 1

Ændringen medfører, at den pris, som staten skal overtage en ejendom til efter § 15, stk. 4, bliver fastsat på baggrund af den offentlige ejendomsværdi fastsat efter vurderingslovens bestemmelser.

Alle landets faste ejendomme vurderes hvert andet år.

Ejerboliger vurderes i ulige år, og andre ejendomme – herunder bl.a. landbrugsejendomme – vurderes i lige år.

I de »omvendte« år foretages vurderinger af ejendomme, der er blevet ændret, f. eks. ved nybyggeri.

Derudover kan enhver ejendom efter anmodning fra ejeren optages til omvurdering efter vurderingslovens § 4.

Alle vurderinger foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret.

Vurderinger efter vurderingslovens § 4 foretages dog efter ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, men efter prisforholdene ved senest forudgående almindelige vurdering.

Det er et vilkår for statens tilbud om overtagelse, at der gennemføres en vurdering efter § 4 i vurderingsloven.

Seneste vurdering af ejerboliger er foretaget pr. 1. oktober 2009, og vurderinger af andre ejendomme vil blive foretaget pr. 1. oktober 2010.

Det sikres, at prisen for overtagelse fastsættes på baggrund af en aktuel og individuel vurdering af ejendommens værdi.

Som det fremgår af bestemmelsen, er retten til at anmode om overtagelse begrænset til, at overtagelsen kan ske til den ejendomsvurdering, som fastsættes i forbindelse med den offentlige vurdering efter bestemmelserne i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Bestemmelsen sikrer således ejeren den salgspris, som efter en konkret vurdering findes at være ejendommens værdi.

Bestemmelsen giver således ikke hjemmel til, at staten kan overtage ejendommen til en højere pris, end den som fastsættes ved den fornyede offentlige vurdering, heller ikke hvis den offentlige vurdering påklages, og rekursmyndigheden skulle vurdere, at ejendommen har en højere værdi.

Begrænsninger, som er pålagt ejendommen som følge af allerede gennemførte ekspropriationer, og begrænsninger ved verserende sager vil blive inddraget i forbindelse med den fornyede vurdering.

Værditabsbetaling, der ikke er udbetalt til ejeren, vil ikke skulle fradrages vurdering af ejendomsværdien, da en anmodning om overtagelse afskærer ejeren fra at modtage værditabsbetaling, jf. § 15, stk. 8.

Miljøministeren indtræder i kravet, jf. § 15, stk. 9.

Er der forud for anmodningen om overtagelse udbetalt værditabsbetaling til ejeren, vil denne dog skulle fradrages.

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Til nr. 2

Med ændringen begrænses adgangen til at anmode om statens overtagelse til tilfælde, hvor der ikke er indgået frivillig aftale om værditabets størrelse mellem lodsejeren og den driftsansvarlige.

Da en frivillig aftale forudsætter lodsejerens accept, vil den enkelte lodsejer også i forbindelse med aftaleforhandlingerne kunne sikre sig, at det aftalte værditab svarer til det tab, som lodsejeren mener at have lidt.

Der er derfor ikke behov for, at lodsejeren derudover kan sikre sig ved at anmode om salg til staten.

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Til nr. 3

Med ændringen forenkles processen ved værditabsbetaling for ejendomme, som miljøministeren har overtaget efter stk. 4.

Efter ændringen vil miljøministeren indtræde i allerede fremsatte krav på værditab, og kravet skal ikke fremsættes på ny.

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Til nr. 4

Ændringen er en lovteknisk korrektion, der sikrer overensstemmelse med § 15, stk. 9.

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

3

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

TBL L#LOKDOK33 2009 206 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 206 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

46

Betænkning afgivet 28/5-10

47

Supplerende notat fra Peter Pagh af 24/5-10, fra miljøministeren

48

Henvendelse af 28/5-10 fra Peter Rørdam, Viborg

49

Henvendelse af 1/6-10 fra Landsforeningen for Bedre Miljø

50

Ændringsforslag til 3. behandling fra miljøministeren

51

1. udkast til tillægsbetænkning

52

Henvendelse af 1/6-10 fra Lene Flarup, Frøstrup

53

Talepapir fra åbent samråd 2/6-10, fra miljøministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 206 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

85

Spm., om henvendelsen af 28/5-10 fra Peter Rørdam, Viborg, giver anledning til yderligere kommentarer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/6-10 fra Landsforeningen for Bedre Miljø, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/6-10 fra Lene Flarup, Frøstrup, til miljøministeren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 206 efter afgivelse af betænkning

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om kommentarer til, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er enige om, at lovforslaget ikke overholder EU-reglerne, til miljøministeren

B

Samrådsspm., om den standard, der har karakteriseret udarbejdelsen af VVM-undersøgelsen, lever op til normal standard for en sådan undersøgelse, til miljøministeren

C

Samrådsspm. om, hvordan befolkningen i området konkret skal inddrages i arbejdet, indtil loven skal træde i kraft den. 1. oktober 2010, og derefter, til miljøministeren

D

Samrådsspm., om der er givet nogen som helst løfter om arbejdspladser eller andet til Thy i forbindelse med forhandlingerne med Thisted Kommune om placeringen af testcenteret ved Østerild, til miljøministeren

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →