Legislator Case Law & Legislation
200914L01102 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)\n(Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2009 223 Valid

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. juni 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

(Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse)

[af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)]

BTL L#LOKDOK32 2009 223 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. maj 2010 og var til 1. behandling den 31. maj 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Dispensation fra reglerne i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1

Udvalget indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en udmøntning af en del af aftalen af 25. maj 2010 om genopretning af dansk økonomi mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Der henvises i øvrigt til

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Forhøjelse af det betingede bloktilskud og nedsættelse af bloktilskud ved budgetoverskridelser) (L 219).

Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

(Midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre) (L 220).

Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven.

(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen) (L 221).

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Nedsættelse af dagpengeperioden) (L 222).

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Harmonisering af beskæftigelseskravet) (L 224).

Høring

Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring, jf. L 223 – bilag 1.

Den 7. juni 2010 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlig henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Danske Erhvervsskoler – Lederne,

Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen,

LO og

Uddannelsesforbundet.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Forbundet Træ-Industri-Byg, TIB Danmark,

Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen,

LO m.fl. forbund og

3F-arbejdsløshedskassen, Roskilde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 11 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå, er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører et dybt usympatisk forslag, der forringer kortuddannede voksnes mulighed for at efteruddanne sig markant.

Som det fremgår af svarene på en række spørgsmål optrykt i betænkningen, vil nedskæringerne betyde følgende

500 voksne rammes af nedskæringen på SVU’en fra 80 til 40 uger, arbejdsgiverne vil begrænse brugen af voksenefteruddannelse, og også ordblindeundervisningen rammes af forslaget.

Profilen på de voksne, der anvender SVU’en, viser, at det er de kortest uddannede voksne, der mangler grundlæggende fag både fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og 3.300 voksne ville have været ramt af regeringens nedskæring, hvis den var blevet gennemført i 2001, da regeringen kom til.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten konstaterer samtidig med beklagelse, at ministeren og ordførerne fra V, KF og DF under 1.-behandlingen af lovforslaget slog nedskæringen hen med, at de voksne da bare kunne fortsætte med efteruddannelse på SU-niveau, hvis de ramte det nye loft på maksimum 40 ugers voksenuddannelse på SVU.

Som det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 4, er det ikke muligt bare at fortsætte på den i øvrigt langt lavere ydelse, som SU’en er sammenlignet med SVU’en.

SU gives kun til sammenhængende uddannelsesforløb på mindst 23 timer om ugen, og hele ideen med voksenuddannelse på SVU er, at det skal være muligt at kunne tage kortere uddannelsesforløb.

Det forhindres med nedskæringerne på SVU’en.

Partierne konstaterer endelig, at der ikke er sket en markant stigning i anvendelsen af voksenuddannelse, som regeringen ellers henviser til.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 8 har der hen over årene været forskellig brug af SVU.

Således blev der f.eks. i 2005 brugt flere penge på almen uddannelse end i 2008.

De to uddannelser, hvor der er sket en stigning, er ordblindeundervisning og FVU, som begge er nogle af de allervigtigste uddannelsesmuligheder for voksne, der vil kvalificere sig fra ufaglært til faglært.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten mener i øvrigt ikke, at det er et problem, at mange voksne anvender mulighederne for voksenuddannelse.

Det er tværtimod en styrke, at voksne vælger at udvikle deres kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Per Bisgaard

V

Britta Schall Holberg

V

Ulla Tørnæs

V

Anne‑Mette Winther Christiansen

V

nfmd.

Troels Christensen

V

Marlene Harpsøe

DF

fmd.

Hans Kristian Skibby

DF

Rasmus Jarlov

KF

Villum Christensen

LA

Christine Antorini

S

Carsten Hansen

S

Kim Mortensen

S

Kirsten Brosbøl

S

Pernille Vigsø Bagge

SF

Nanna Westerby

SF

Marianne Jelved

RV

Johanne Schmidt‑Nielsen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTL L#LOKDOK32 2009 223 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

3

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

BTL L#LOKDOK32 2009 223 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 223

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsbrev og lovforslag, fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 31/5-10 Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

LO’s høringssvar

6

Henvendelse af 4/6-10 fra Uddannnelsesforbundet

7

Henvendelse af 6/6-10 fra Danske Erhvervsskoler – Lederne

8

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

9

Henvendelse af 4/6-10 fra Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforening

10

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 223

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke personer der typisk modtager SVU, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvor mange personer der bliver omfattet af lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvordan det efterfølgende går personer, som har modtaget SVU, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om SVU kan gives til kortere kurser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om der vil være mange af de almene kurser, som voksne over 25 år ikke vil have mulighed for at kunne tage med SU, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om kommentarer til henvendelse af 31/5-10 fra Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren vil uddybe, hvad der menes med følgende bemærkning i L 223: »Lovforslaget vil medføre en vis begrænsning i virksomhedernes tilskyndelse til at lade deres ansatte deltage i efter- og videreuddannelse«, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren vil give en præcis beskrivelse af, hvilke tal der dokumenterer den nævnte stigning på en tredjedel siden 2007, og fremsende en oversigt over tildelingen af SVU og tildelte støttebeløb fra 2001-2008, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om ministeren kan bekræfte, at begrænsningen omfatter FVU og derfor også ordblindeundervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om ikrafttrædelsesdatoen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren vil fremsende en profil på de voksne, der typisk anvender SVU til almen uddannelse i forhold til uddannelsesniveau, indkomst, køn og alder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvornår lovforslaget om, at SVU-retten til videregående uddannelse skal begrænses fra 52 til 40 uger fremsættes, og hvornår det skal træde i kraft, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om den gældende SVU-bekendtgørelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til LO’s høringssvar af 1/6-10, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/6-10 fra Uddannelsesforbundet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/6-10 fra Danske Erhvervsskoler – Lederne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om oversendelse af analysen af Centre for Undervisningsmidler udført af Boston Consulting Group, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/6-10 fra Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

BTL L#LOKDOK32 2009 223 Valid

Bilag 2

11 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra S, SF, RV og EL.

Spørgsmål 1

Hvilke personer modtager typisk SVU, herunder i forhold til beskæftigelse og alder?

Svar

SVU er målrettet kortuddannede personer, der er fyldt 25 år, og som er i beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende.

Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor – eller indenfor hvilke brancher - de personer, der søger om SVU til almen uddannelse, er beskæftigede.

Af nedenstående tabel fremgår fordelingen på alder, særskilt efter beskæftigelsesstatus for de personer, der i 2009 har fået tildelt SVU til almen eller videregående uddannelse

Tabel 1

Antal personer, der har fået tildelt SVU i 2009 til almen eller videregående uddannelse, fordelt på alder særskilt efter beskæftigelsesstatus.

Alder

Beskæftigede

Ikke beskæftigede

I alt

antal

antal

antal

20 – 24 år

182

0

182

25 – 29 år

1.167

319

1.486

30 – 34 år

2.453

430

2.883

35 – 39 år

3.389

276

3.665

40 – 44 år

3.784

177

3.961

45 – 49 år

3.880

133

4.013

50 – 54 år

3.061

101

3.162

55 – 59 år

2.134

42

2.176

60 – 65 år

586

12

598

I alt

20.600

1.500

22.100

Det bemærkes, at fra den 1. august 2009 har ledige ikke kunnet tildeles SVU.

Fra denne dato er ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse til ledige med ret til dagpenge overført til beskæftigelsesministeriet.

Spørgsmål 2

Hvor mange personer bliver omfattet af lovforslaget?

Svar

I 2009 var der ca. 8.500 personer, der modtog SVU til almen uddannelse.

Det skønnes, at heraf ville ca. 400 – 500 personer have fået begrænset støtteperioden, hvis der havde været en maksimal grænse for støtte på 40 uger.

Spørgsmål 4

Det fremgik af debatten under 1. behandling, at enhver voksen kunne fortsætte med at læse almene uddannelser på SU, når de 40 uger var brugt.

Kan ministeren bekræfte, at SVU kan gives til kortere kurser (ned til minimum 3 timer om ugen), men at SU gives til heltidsuddannelser dvs. uddannelser af minimum 23 timer om ugen?

Svar

Jeg kan oplyse, at hovedreglen for tildeling af SVU til deltidsuddannelse er, at der skal være tale om en ugentlig uddannelsestid på mindst seks timer.

Der kan dog gives SVU til deltidsuddannelse til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne eller specialundervisning for voksne, når den ugentlige uddannelsestid er mindst tre timer, jf. i det hele SVU-bekendtgørelsens § 24, stk. 3 og 4.

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 9 vedrørende L 223.

Hovedreglen er, at der efter lov om Statens Uddannelsesstøtte (SU-loven) kan tildeles SU til enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau, til gymnasiale uddannelser, andre ungdomsuddannelser og endelig til suppleringskurser, når undervisningen kan afsluttes inden for 23 måneder og omfatter mindst 23 skemalagte timer, normalt på samme kursus, jf. SU-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1 og 2.

Har den uddannelsessøgende et barn under syv år, eller får den uddannelsessøgende et barn, efter at undervisningen er begyndt, kan der dog tildeles uddannelsesstøtte, når undervisningen kan afsluttes inden for 35 måneder og omfatter mindst 17 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus, jf. SU-bekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2.

Spørgsmål 5

Såfremt det er korrekt, kan ministeren så bekræfte, at der vil være mange af de almene kurser, som voksne over 25 år derfor ikke vil have mulighed for at kunne tage med SU, da de ikke er heltidsuddannelser.

Svar

Voksne kortuddannede, som er i beskæftigelse og er fyldt 25 år, vil også efter 1. juli 2010 have mulighed for at deltage i uddannelse med SVU i op til 40 uger omregnet til heltid.

Først når de 40 uger er brugt, kan der blive behov for at supplere med uddannelse med SU - hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. mit svar på udvalgets spørgsmål 4 vedrørende L 223 – eller med uddannelse, som den enkelte selv finansierer.

Spørgsmål 7

Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med følgende bemærkning i L 223

»Lovforslaget vil medføre en vis begrænsning i virksomhedernes tilskyndelse til at lade deres ansatte deltage i efter- og videreuddannelse«?

Svar

Efter de gældende regler er der mulighed for, at SVU udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen, jf. SVU-lovens § 13, stk. 7.

I det omfang, en medarbejder har opbrugt sin ret til SVU, vil der ikke være mulighed for at udbetale godtgørelse til arbejdsgiveren, og det kan eventuelt påvirke dennes tilskyndelse til at lade medarbejderen deltage i efter- og videreuddannelse i negativ retning, når det drejer sig om uddannelsesforløb på over 40 uger.

Spørgsmål 8

I L 223 står der

»I de senere år er de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesordninger blevet anvendt i stigende omfang.

Dette har specielt været gældende for så vidt angår statens voksenuddannelsesstøtte, hvor udgifterne er steget med en tredjedel siden 2007«.

a)

Ministeren bedes beskrive præcist, hvilke tal der dokumenterer den nævnte stigning på en tredjedel siden 2007.

b)

Ministeren bedes fremsende en oversigt over tildelingen af SVU samt tildelte støttebeløb fra 2001-2008 til almen uddannelse både opgjort generelt samt opdelt på de enkelte støtteberettigende uddannelser f. eks.

AVU, FVU, HF og ordblindeundervisning m.v.?

Svar

Ad a.

Opgørelsen af, at udgifterne til SVU er steget med en tredjedel siden 2007 tager udgangspunkt i finansloven for 2010 (§ 20.93.11 10), hvoraf det fremgår, at udgifterne udgjorde 333,7 mio. kr. i 2007 og 457,5 mio. kr. i 2009, altså en stigning på 37 pct.

De regnskabsførte udgifter udgjorde imidlertid 516,3 mio. kr. i 2009, hvilket vil sige en faktisk stigning på 54,7 pct.

Ad b.

Af tabel 1 nedenfor fremgår oversigt over antal tildelinger af SVU i årene 2001-2009 fordelt på de enkelte støtteberettigende uddannelser, og af tabel 2 fremgår de tildelte støttebeløb i samme år, ligeledes fordelt på de enkelte støtteberettigende uddannelser.

Tabel 1

Tildelinger af SVU til almen uddannelse 2001 - 2009

Tildelinger

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

……………………… antal ……………………

Almen uddannelse

2.515

4.244

4.890

5.558

5.845

4.787

3.886

5.287

10.314

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

13

28

27

12

10

17

20

13

17

Almen voksenuddannelse (AVU)

1.107

1.451

1.594

2.062

1.818

985

1.012

1.063

2.634

Dansk uddannelse for voksne udlændinge

65

216

236

296

125

86

100

92

155

Enkeltfag på folkeskoleniveau

15

15

15

22

18

1

0

0

0

Forberedende voksenundervisning (FVU)

577

1.371

1.924

2.055

2.721

2.753

2.002

2.837

4.797

HF

252

448

401

365

352

326

292

403

458

HHX og HTX

6

10

54

122

73

20

2

7

5

Specialundervisning for voksne

139

107

112

76

82

118

98

16

16

Studentereksamen

6

4

7

6

13

14

13

13

10

Kombinerede forløb

335

594

520

540

167

61

65

64

369

Kombinerede forløb FVU og anden uddannelsesaktivitet

2

466

406

139

327

1.171

Ordblindeundervisning

0

143

452

682

Deltagerbetaling (almen uddannelse)

655

1.131

1.102

2.143

2.159

1.246

805

1.256

2.435

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

1

1

1

1

0

5

Almen voksenuddannelse

405

670

753

1.425

1.216

790

587

732

1.316

HF

90

154

111

156

154

129

121

233

223

HHX og HTX

31

117

69

19

1

4

3

Kombinerede forløb FVU og anden uddannelsesaktivitet

3

86

655

272

59

245

672

Kombinerede forløb

160

307

201

357

59

34

35

42

215

Studentereksamen

2

1

1

0

1

Anm.

Tabellen omfatter tildelinger, der vedrører uddannelse i 2006, 2007 og 2008.

Uddannelsesforløbet kan strække sig over flere fi­nansår og vil i givet fald registreres som tildeling i tilsvarende flere finansår.

Tabel 2

SVU støttebeløb til almen uddannelse 2001- 2009

Tildelt støtte

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

…………………………… 1.000 kr. ……………………………

Almen uddannelse

45.271

84.606

77.102

87.159

112.312

97.472

66.003

69.414

189.921

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

925

2.125

1.886

674

480

1.313

1.257

818

1.266

Almen voksenuddannelse (AVU)

19.345

31.467

24.114

35.137

55.241

40.587

22.299

18.265

65.695

Dansk uddannelse for voksne udlændinge

1.683

4.232

4.558

5.466

1.811

2.473

2.762

2.400

3.022

Enkeltfag på folkeskoleniveau

498

673

726

1.100

662

62

0

0

0

Forberedende voksenundervisning (FVU)

2.855

6.517

10.222

10.773

14.859

13.496

9.546

15.112

31.043

HF

11.668

24.712

24.267

22.722

22.954

21.600

19.076

19.536

24.337

HHX og HTX

198

570

940

1.506

961

235

73

203

146

Specialundervisning for voksne

911

852

721

543

403

675

729

152

149

Studentereksamen

200

352

375

384

922

1.417

952

874

1.011

Kombinerede forløb

6.987

13.106

9.291

8.845

5.269

5.285

4.875

3.918

17.059

Kombinerede forløb FVU og anden uddannelsesaktivitet

8

8.742

10.330

3.849

5.927

42.212

Ordblindeundervisning

0

584

2.211

3.981

Deltagerbetaling (almen uddannelse)

341

615

740

1.462

1.365

1.093

534

665

1.718

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

0

1

16

0

0

0

11

Almen voksenuddannelse

198

329

306

646

608

566

274

273

776

HF

60

101

196

276

249

195

180

192

322

HHX og HTX

105

359

207

57

1

21

14

Kombinerede forløb FVU og anden uddannelsesaktivitet

1

20

199

194

24

133

345

Kombinerede forløb

104

185

129

158

70

68

42

46

249

Studentereksamen

13

13

0

1

Anm.

Tabellen omfatter tildelinger, der vedrører uddannelse i 2006, 2007 og 2008.

Uddannelsesforløbet kan strække sig over flere fi­nansår og vil i givet fald registreres som tildeling i tilsvarende flere finansår.

Spørgsmål 9

Kan ministeren bekræfte, at begrænsningen også omfatter FVU og derfor også ordblindeundervisning?

Svar

Ja, jeg kan bekræfte, at den foreslåede forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) fra 80 til 40 uger omregnet til heltid også omfatter forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne.

Jeg vil gerne tilføje, at der med virkning fra 1. januar 2005 blev gennemført en lovændring, som gjorde det muligt at reducere mindstetimetallet for deltagelse i FVU, ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne fra de oprindelige seks timer til tre timer pr. uge.

Denne lovændring blev gennemført for at gøre det mere overskueligt for målgruppen at deltage i de nævnte undervisningstilbud.

Statistikken over tildelinger af SVU (jf. mit svar på udvalgets spørgsmål 8 vedrørende L 223) i 2009 viser, at der har været 4.752 tildelinger til FVU, 682 tildelinger til ordblindeundervisning for voksne og 16 tildelinger til specialundervisning for voksne.

Desuden har der været 1.159 tildelinger til forløb kombineret af FVU og anden uddannelsesaktivitet.

Langt de fleste af disse tildelinger er givet til korte forløb med en varighed på i gennemsnit omkring to uger omregnet til heltid.

Der er mindre end 5.500 personer, der har deltaget i de nævnte forløb med SVU inden for et kalenderår, og de har i gennemsnit deltaget i, hvad der svarer til ca. to uger på heltid.

Spørgsmål 10

L 223 skal træde i kraft for SVU-ansøgninger, der modtages efter 1. juli 2010.

Hvorfor mener ministeren, det er rimeligt, at den enkelte uddannelsessøgende får mindre end én måned til at indrette sig på væsentligt forandrede vilkår for den uddannelse, der for manges vedkommende begynder i august 2010?

Svar

Uddannelsessøgende, som afleverer en ansøgning om SVU senest den 30. juni 2010, vil få ansøgningen behandlet efter de nugældende regler og bliver derfor ikke påvirket af lovændringen pr. 1. juli 2010.

Hvis der er tale om uddannelsessøgende, som på nuværende tidspunkt har planlagt et længere forløb af op til 80 ugers varighed, er der efter min opfattelse en meget høj grad af sandsynlighed for, at de allerede har afleveret deres ansøgning om SVU til uddannelsesforløbet.

I den forbindelse kan jeg oplyse, at en ansøgning om SVU kan afleveres op til 3 måneder før uddannelsen begynder, jf. SVU-bekendtgørelsen § 17, stk. 3.

Spørgsmål 11

Ministeren bedes fremsende en profil på de voksne, der typisk anvender SVU til almen uddannelse i forhold til uddannelsesniveau, indkomst, køn og alder.

Svar

Det er en betingelse for at få SVU til almen uddannelse, at den uddannelsessøgende er kortuddannet.

Kortuddannede er som udgangspunkt personer, der har indtil 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil eller 9-10 års skolegang suppleret med to års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse, jf. i det hele SVU-lovens § 3.

Adgang til SVU er uafhængig af personernes indtægtsforhold.

Undervisningsministeriet kan derfor ikke bidrage med oplysninger herom.

For så vidt angår oplysninger om uddannelsesbaggrund, køn og alder fremgår fordelingen af nedenstående oversigt

Tabel 1

SVU-modtagere i almen uddannelse i 2009, fordelt på uddannelsesbaggrund, køn og alder

Ingen erhvervsrettet uddannelse

Erhvervsrettet ud-dannelse op til 2 år

Erhvervsrettet uddannelse mere end 2 år

I alt

Alder

M

K

M

K

M

K

M

K

……………………..………. antal ………………………………………

25 – 29 år

326

183

42

108

199

61

567

352

30 – 34 år

205

128

33

104

206

68

444

300

35 – 39 år

216

227

57

164

269

114

542

505

40 – 44 år

359

294

59

212

371

145

789

651

45 – 49 år

388

351

54

226

364

140

806

717

50 – 54 år

319

303

46

195

350

90

715

588

55 – 59 år

316

358

44

196

489

130

849

684

I alt

2.129

1.844

335

1.205

2.248

748

4.712

3.797

Spørgsmål 13

Den gældende lov med ret til 80 ugers voksenuddannelsesstøtte stammer fra 1989.

Det fremgår af gældende SVU-bekendtgørelse, kapitel 3, § 13, at

»Voksenuddannelsesstøtte, der er tildelt siden 1. oktober 1989, fradrages i den periode på 80 uger, der er nævnt i § 12, stk. 1 og 2.«

a)

Hvordan skal voksnes ret til 80 ugers voksenuddannelsesstøtte opgøres med L 223?

(Optælles de voksnes forbrug af SVU siden 1989)?

b)

Hvor mange har i løbet af de sidste 10 år f. eks. deltaget i sammenlagt 30 ugers undervisning på nuværende tidspunkt?

Svar

Ad a.

Den lov, der gav mulighed for et forsørgelsesgrundlag i forbindelse med voksne, kortuddannedes deltagelse i uddannelse i perioden 1989-2000, hed lov om støtte til voksenuddannelse, i daglig tale kaldet VUS.

Loven gav oprindelig kun mulighed for 16 ugers uddannelse med støtte, men det blev gradvist sat op, og i 1995 kom den lovændring, der fastsatte det maksimale antal uger med støtte til 80.

Den nuværende lov, som i høj grad viderefører den ovennævnte lov, trådte i kraft den 1. januar 2001, hvorefter ydelsen skiftede kaldenavn til statens voksenuddannelsesstøtte, i daglig tale kaldet SVU.

Alt forbrug af uddannelse med støtte, enten VUS eller SVU, trækkes fra i det maksimale antal uger, i dag 80, fremover 40, den enkelte kortuddannede har mulighed for at få SVU i.

Ad b

Antal uger, anvendt til deltagelse i almen uddannelse med SVU, i perioden 2001 – 2009, fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1.

SVU-modtagere 2001 – 2009 (samlet opgørelse), fordelt på støttens varighed

Varighed

SVU-modtagere

antal

%

0 - 10 uger

28.300

83

- 20 uger

1.400

4

- 30 uger

500

1

- 40 uger

500

1

- 50 uger

900

3

- 60 uger

200

1

- 70 uger

300

1

- 80 uger

1.900

6

I alt

34.000

100

Spørgsmål 16

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. juni 2010 fra Danske Erhvervsskoler − Lederne, jf. L 223 − bilag 7.

Svar

Finansieringen af den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik indgår i aftalen mellem Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Aftale om flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 .

I aftalen tilføres erhvervsskolerne i alt 460 mio. kr. årligt, heraf 60 mio. kr. årligt i 2010-2012 til den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik.

Med de afsatte midler er den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik fuldt finansieret i aftalen for 2010-2012.

De afsatte midler skal finansiere statens udgifter til SVU, erhvervsskolernes lønudgifter til lærere under uddannelse bortregnet SVU og erhvervsskolernes udgifter til deltagerbetaling.

Den pædagogiske diplomuddannelse i erhvervspædagogik er fastsat til 60 ECTS svarende til 1 studenterårsværk eller 40 uger på fuld tid.

En forkortelse af SVU-perioden fra 52 til 40 uger vil derfor ikke berøre den pædagogiske diplomuddannelse og følgelig heller ikke erhvervsskolernes udgifter til lærernes løn under uddannelse.

Med hensyn til reduktionen af SVU-satserne kan jeg oplyse, at erhvervsskolernes udgifter til løn under uddannelse som følge heraf skønnes at blive ca. 3,4 mio. kr. højere årligt end de afsatte midler, jf. ovenfor.

Regeringen agter ikke at kompensere erhvervsskolerne herfor.

Erhvervsuddannelserne fik i modsætning til de gymnasiale uddannelser tilført de ovennævnte 460 mio. kr. årligt i perioden 2010-2012, og set i det lys anser jeg ikke en manglende kompensation for en merudgift på 3,4 mio. kr. som en forfordeling af erhvervsskolerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →