Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven\n(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. juni 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven

(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen)

[af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)]

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. maj 2010 og var til 1. behandling den 31. maj 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden, således at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en udmøntning af en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 25. maj 2010 om genopretning af dansk økonomi.

Der henvises i øvrigt til L 218 (forslag til lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning), L 219 (forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner), L 220 (forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre), L 222 (forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.), L 223 (forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)) og L 224 (forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.).

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Den 2., 3. og 4. juni 2010 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Et forældrepar til tvillinger,

Foreningen Rejsearbejdere.dk,

Claus Kirstejn Jensen, Holte, og

Henrik Lund Jensen, Randers.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af 1 henvendelse, som forventes kommenteret inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 35 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 4 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Flertallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, som er en del af regeringens asociale og økonomisk ukloge spareplan.

De to partier anerkender, at Danmark står med en økonomisk udfordring, som partierne i lighed med regeringen vil løse.

Partierne mener ikke, at regeringen i dette lovforslag viser en farbar vej ud af krisen, og henviser i stedet til Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis fælles udspil »En Fair Løsning«.

Med spareplanen vil regeringen øge skellene i det danske samfund, ramme enkeltgrupper på urimelig vis og ikke magte at skabe beskæftigelse og vækst.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti hæfter sig især ved, at begrænsningerne i børnefamilieydelsen er en forringelse af børnefamiliernes og børnenes vilkår i Danmark.

Forringelsen tager ingen sociale hensyn, hvorfor flere familier vil blive fattige som følge af den generelle begrænsning af ydelsen, og ikke mindst familier med mere end to børn vil blive hårdt ramt.

Den udvikling er de to partier imod.

Endvidere er disse begrænsninger ikke, hvad Danmark har brug for − tværtimod er det nødvendigt med gode forhold for børnefamilierne, både af sociale hensyn og af hensyn til fremtiden.

Med forslaget løber regeringen fra sine løfter til børnefamilierne og fra løfter og tilkendegivelser i forbindelse med den nylige forhøjelse af børnefamilieydelsen til de mindste børn.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vender sig også imod loftet over fradraget for fagforeningskontingentet.

Loftet svarer til en mærkbar skattestigning for f.eks. lavtlønnede i den private sektor, og det er et asocialt og forkert tiltag.

En høj organiseringsgrad på det danske arbejdsmarked er en forudsætning for, at den danske model virker, og forslaget er en del af et ensidigt angreb på lønmodtagersiden.

Fradragsretten for arbejdsgivere til disses organisationer vil kun delvis blive begrænset, og virksomheder organiseret som selskaber har fortsat fuld fradragsret.

Med dette lovforslag udskydes den vedtagne forhøjelse af topskattegrænsen.

Dette forslag er tidligere kommet fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti selv, og de to partier støtter, at de velstillede dele af befolkningen bidrager til at få underskuddet på statsbudgettet ned de kommende år.

Det noteres samtidig, at topskattegrænsen allerede er blevet hævet ved årsskiftet til 2010 og vil blive det igen fra 2014.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at man efterhånden kan se enden på den økonomiske krise.

Danmark er i kraft af den fornuftige økonomiske politik, der har været ført forud for krisen, kommet relativt bedre igennem denne.

Det har imidlertid ikke været uden omkostninger.

Den internationale krise har slidt på den offentlige økonomi, hvorfor Danmark i dag har et stort underskud på statens budget.

Underskuddet vil uundgåeligt medføre gældsætning, og såfremt vi ikke griber ind, vil denne gældsætning blive drastisk forøget.

Større gæld vil ligeledes medføre øgede renteudgifter – en udgiftspost, der i givet fald skal finansieres ved at spare andre steder på det offentlige budget, herunder på velfærdsydelser.

Endvidere er der risiko for, at et varigt og uforholdsmæssigt stort underskud og øget gældsætning vil svække tilliden til dansk økonomi og dermed medføre, at renten på Danmarks statsgæld hæves, hvilket ligeledes vil øge Danmarks udgifter til renter.

Af den grund finder Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der allerede nu må udvises rettidig omhu og iværksættes en række initiativer, der kan reducere det offentlige underskud − en holdning, der i øvrigt deles af de økonomiske vismænd.

Derfor kan Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget og de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Forslagene er en udmøntning af to aftaler indgået af de tre partier om genopretningen af dansk økonomi.

Det er i alle danskeres interesse, at den danske økonomi bliver genoprettet, hvorfor alle i et vist omfang må bidrage.

Den i forårspakke 2.0 aftalte hævelse af bundgrænsen for topskattebetaling udsættes til 2014, og den automatiske regulering af beløbsgrænser på personskatteområdet suspenderes.

Endelig ændres vilkårene for udbetaling af børnefamilieydelse.

For alle familier sænkes børnefamilieydelsen med 5 pct., og der indføres et loft på 35.000 kroner over den maksimale ydelse, der kan udbetales til en familie.

Forslaget om et loft skal ses i lyset af, at børnefamiliers udgifter i overvejende grad knytter sig til det første barn på grund af store engangsanskaffelser af diverse former for udstyr.

Ligeledes er de økonomiske omkostninger i forbindelse med de efterfølgende børn lavere på grund af daginstitutionernes søskenderabatter.

Af hensyn til store børnefamiliers mulighed for at tilpasse deres privatøkonomi til de ændrede vilkår indfases loftet gradvis ved at indføre en maksimumgrænse over nedgangen i børnefamilieydelse på 12.000 kr. pr. familie for 2011, 2012 og 2013.

Herefter udfases denne maksimumgrænse frem mod 2020.

Det er Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis opfattelse, at nærværende lovforslag yder et omfattende bidrag til at genoprette Danmarks økonomi, samtidig med at det er socialt velafbalanceret.

De tre nævnte partier kan derfor tilslutte sig lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Mads Rørvig

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Rasmus Jarlov

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

René Skau Björnsson

S

Thomas Jensen

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

1)

Titlen affattes således

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, børnefamilieydelsesloven og ejendomsavancebeskatningsloven

(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen)

[Konsekvens som følge af ændringsforslag nr. 5]

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

2)

Indledningen affattes således

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008 og § 2 i lov nr. 537 af 26. maj 2010, og som ændres ved § 1 i det af Folketinget den 4. juni 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskellige andre love.

(Ungeydelse for 15-17 årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.), foretages følgende ændringer

[Konsekvens af vedtagelsen af L 201]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

3)

Den under nr. 1 foreslåede § 1 affattes således

§ 1.

For børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse.

Børneydelsen udgør 16.992 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.452 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.584 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 15. år.

Stk. 2.

For børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse.

Ungeydelsen udgør 10.584 kr. årligt (2011-niveau).

Stk. 3.

Den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager, jf. § 4, kan højst udgøre 35.000 kr. (2011-niveau) årligt, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Overstiger den samlede børne- og ungeydelse efter stk. 1 og 2 beløbsgrænsen i stk. 3, udbetales der i 2011 tillige et beløb svarende til to tredjedele og i 2012 et beløb svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede børne- og ungeydelse og beløbsgrænsen i stk. 3.

Stk. 5.

Uanset begrænsningen af den samlede ydelse efter stk. 3 og 4 udgør udbetalingen pr. ydelsesmodtager i 2011-2019 mindst et beløb svarende til den samlede ydelse efter stk. 1 og 2 med procenttillæg efter 2. pkt. fratrukket beløbet efter 3. pkt.

Procenttillægget udgør 1,3 pct. i 2011, 3,3 pct. i 2012 og 5,3 pct. i 2013 til og med 2019.

Beløbet, der fratrækkes efter 1. pkt., udgør 12.000 kr. i 2011-2013, 15.000 kr. i 2014, 18.000 kr. i 2015, 21.000 kr. i 2016, 24.000 kr. i 2017, 27.000 kr. i 2018 og 30.000 kr. i 2019.

Stk. 6.

Såfremt betingelsen i § 2, nr. 5 og 6, ikke er opfyldt, skal beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede børne- og ungeydelse overstiger beløbs-grænsen efter stk. 3, jf. dog stk. 4 og 5.

Ved en eventuel beskæring af den samlede børne- og ungeydelse reduceres ydelsen efter aldersrækkefølge med det yngste barn først.

Først for børn, som opfylder betingelserne, og derefter for børn, som ikke opfylder betingelserne.

Stk. 7.

De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009.

Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales.

Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009.

Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 1,9 procentenheder.

I 2013 og efterfølgende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 3,9 procentenheder.

Den procentvise ændring beregnes med én decimal.

De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.

[Nyaffattelse af lovens § 1 som følge af ændret reguleringsmekanisme og indfasning af loft over ydelsen samt korrektioner som følge af vedtagelsen af L 201 den 4. juni 2010]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

4)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

01.

I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »ham« til: »ham, forudsat han ikke er samlevende med barnets moder«.

[Værn mod omgåelse af loftet over udbetaling af børne- og ungeydelsen]

Ny paragraf

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

5)

Efter § 3 indsættes som ny paragraf

§ 01

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 6 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 18 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring

1.

I § 5 A, stk. 1, ændres »ændringen fra indkomståret 2010« til: »ændringen fra indkomståret 2013«.

[Regulering af anskaffelsessummer efter § 5 A, stk. 1]

Til § 4

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

6)

I stk. 2 indsættes efter »§ 2«: »og § 01«.

[Ikrafttræden for ændringsforslag nr. 5]

Til nr. 1

Der er tale om en korrektion af lovforslagets titel som følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 2

Lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love.

(Ungeydelse for 15-17 årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.), blev vedtaget den 4. juni 2010 og træder i kraft den 1. januar 2011.

Til nr. 3

Det fremsatte lovforslag udmønter de ændringer i reglerne for modtagelse af børnefamilieydelsen, der er indeholdt i aftalen om genopretning af dansk økonomi af 25. maj 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

For at sikre en mere ligelig fordeling af ændringerne i børnefamilieydelsen har aftaleparterne den 31. maj 2010 aftalt at revidere ændringerne af børnefamilieydelsen.

Ændringerne i forhold til lovforslaget er følgende

–

Der indføres en begrænsningsordning, hvor den maksimale årlige virkning af loftet begrænses til 12.000 kr. frem til 2013.

Begrænsningsbeløbet forhøjes med 3.000 kr. årligt fra 2014, således at begrænsningsbeløbet er forhøjet til 30.000 kr. i 2019.

Med virkning fra 2020 bortfalder begrænsningsordningen.

–

Loftet over den samlede børnefamilieydelse hæves fra 30.000 kr. til 35.000 kr. (2011-niveau).

–

Satserne for børnefamilieydelse nedsættes gradvist med 5 pct. frem mod 2013 i forhold til gældende regler.

Dette ændringsforslag udmønter den aftalte reviderede model for modtagelse af børnefamilieydelsen.

Ændringsforslaget indeholder endvidere nogle konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af lovforslag L 201 om ændring af børnefamilieydelsen til en børne- og ungeydelse, som Folketinget har vedtaget den 4. juni 2010.

Den samtidige behandling af L 201 og nærværende lovforslag har nødvendiggjort konsekvensændringer i dette lovforslag.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Provenumæssige konsekvenser

De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget i forhold til lovforslaget fremgår af nedenstående oversigt.

Provenuvirkning af de foreslåede ændringer af reglerne for børne- og ungeydelsen

Mio. kr. i 2010-niveau

Varig virkning

Indkomstår

2011

2012

2013

2014

Finansår

2011

Loft over børne- og ungeydelsen, ændringsforslag

1.150

350

725

1.050

1.100

350

Loft over børnefamilieydelsen, lovforslag

975

350

650

1.000

1.000

350

Ændring i provenu

175

0

75

50

100

0

Anm.: Provenuvirkningen er opgjort før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger.

Den ændrede model medfører de første år besparelser på børne- og ungeydelsen af samme størrelse som modellen i lovforslaget.

Målt på varig virkning medfører den ændrede model en samlet besparelse, der er ca. 175 mio. kr. større end lovforslagets.

I tabellen nedenfor vises en konsolideret udgave af oversigten i afsnit 4 i lovforslaget over de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget inkl. ændringsforslaget.

Provenuvirkning af lovforslaget inkl. ændringsforslag

Mio. kr. i 2010-niveau

Varig virkning

Indkomstår

2011

2012

2013

2014

Finansår

2011

Nulregulering af beløbsgrænser

6.400

2.100

4.200

6.600

6.600

2.100

Udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen

100

1.800

1.900

2.000

0

1.800

Begrænsning af fradraget for faglige kontingenter

1.500

850

850

850

850

800

Loft over børne- og ungeydelsen ifølge ændringsforslag

1.150

350

725

1.050

1.100

350

Lovforslaget inkl. ændringsforslag i alt

9.150

5.100

7.675

10.500

8.550

5.050

- heraf kommuneskat

-

1.500

2.400

3.150

3.200

0

Anm.: Provenuvirkningen er opgjort før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger.

Med forslaget vil alle ca. 685.000 modtagere af børnefamilieydelse få reduceret ydelsen i forhold til gældende regler.

For de fleste vil reduktionen være begrænset til den generelle satsreduktion på 5 pct. i løbet af 2011 til 2013.

For godt 50.000 modtagere vil reduktionen være større som følge af loftet over den samlede børnefamilieydelse, jf. tabellen.

I 2013 vil det maksimale tab være 12.000 kr. som følge af overgangsordningen, der begrænser beskæringen.

I 2020 er der ingen begrænsning på tabet.

Modtagere af børnefamilieydelse, fordelt efter beskæringens størrelse (1.000 personer)

2013

2020

Beskæring af ydelsen

Alle modtagere

Heraf modtagere, hvor ydelsen begrænses af loftet

Alle modtagere

Heraf modtagere, hvor ydelsen begrænses af loftet

Under 6.000 kr.

647

13

647

13

6.000 - 12.000 kr.

39

39

23

23

12.000 - 18.000 kr.

0

0

7

7

18.000 - 24.000 kr.

0

0

4

4

Over 24.000 kr.

0

0

4

4

I alt

686

52

686

52

Den ændrede model for loft over børne- og ungeydelsen vurderes ikke at medføre nævneværdige ændringer i skønnet over effekterne på arbejdsudbuddet, som fremgår af lovforslaget.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at den ændrede model for loft over børne- og ungeydelsen vil medføre engangsomkostninger til systemtilretning på i alt 4,5 mio. kr.

Der er tale om en merudgift på 0,5 mio. kr. i forhold til det fremsatte lovforslag.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Ad stk. 1 og 2.

Den foreslåede opdeling af det hidtidige stk. 1 i to stykker er en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af L 201 om omlægning af børnefamilieydelsen til en børne- og ungeydelse.

Det foreslås, at den aftalte generelle nedsættelse af børne- og ungeydelsen med 5 pct. over 3 år udmøntes gradvis med 1,3 pct. i 2011, 1,9 pct. i 2012 og 1,9 pct. i 2013.

Det tilstræbes med denne indfasning, at ydelsesbeløbene i kommende år ikke bliver nominelt mindre end året forud.

Efter gældende regler skulle børne- og ungeydelsen reguleres med 1,3 pct. pr. 1. januar 2011.

Det foreslås derfor, at nedsættelsen med 1,3 pct. i 2011 udmøntes ved, at grundbeløbene i stk. 1 og 2 i 2011-niveau fastholdes på samme nominelle beløbsstørrelser som i 2010.

Som konsekvens af, at ungeydelsen fremover skal udbetales månedligt og den årlige ydelse derfor skal være delelig med 12, forhøjes de fire ydelseskategorier med 4 kr. i forhold til 2010.

Hidtil er ydelsesbeløbene blevet oprundet til nærmeste beløb, der kan deles med 4.

Ydelsesbeløbene foreslås som hidtil reguleret årligt svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset 2 år forud for kalenderåret, som ydelsen vedrører.

Reguleringen reduceres dog i 2012 og fra 2013 med den resterende del af den generelle nedsættelse på 5 pct., jf. den foreslåede affattelse af stk. 7 og bemærkningerne hertil.

I L 201, forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love, som blev vedtaget den 4. juni 2010, fremgår det af § 7, stk. 2, at ungeydelsen for kalenderåret 2011 udgør 894 kr. om måneden.

Da dette ændringsforslag tillige fastlægger ydelsesniveauet for 2011 for børne- og ungeydelsen, vil der således være en dobbeltregulering af ydelsesniveauet for ungeydelsen.

Det er ikke hensigtsmæssigt, og der vil derfor blive stillet ændringsforslag til 3.-behandlingen af dette lovforslag.

Ændringsforslaget kan af lovtekniske grunde ikke stilles før til 3.-behandlingen, da lovforslaget, L 201, som vedtaget ved 3. behandlingen den 4. juni 2010 skal stadfæstes først.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Ad stk. 3

Det foreslås, at der indføres et loft på 35.000 kr. for den samlede årlige børne- og ungeydelse, som en ydelsesmodtager kan modtage.

Der indføres dog samtidigt overgangsbestemmelser, der begrænser den årlige reduktion af ydelsen, jf. de foreslåede stk. 4 og 5 og bemærkningerne hertil.

Beløbsloftet foreslås reguleret efter de samme regler som ydelsesbeløbene i stk. 1 og 2.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Ad stk. 4

Tilpasningen til det nye ydelsesniveau sker gradvis over en årrække ved to overgangsordninger i henholdsvis stk. 4 og 5, der delvis supplerer hinanden.

I stk. 4 foreslås det, at alle ydelsesmodtagere i 2011 modtager en kompensation på et beløb svarende til to tredjedele af den del af børne- og ungeydelsen opgjort efter stk. 1 og 2, der overstiger 35.000 kr.

I 2012 modtager de en kompensation på et beløb svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede børne- og ungeydelse efter stk. 1 og 2 (reguleret) og 35.000 kr. (reguleret).

Eksempel

En ydelsesmodtager har i 2011 tre børn på henholdsvis 1 år, 4 år, og 8 år.

Den beregnede børne- og ungeydelse udgør summen af 16.992 kr., 13.452 kr. og 10.584 kr. eller i alt 41.028 kr.

Dette beløb overstiger loftet med 6.028 kr. (41.028 kr. – 35.000 kr.).

I 2011 ydes der kompensation svarende til to tredjedele af denne forskel, dvs. 4.019 kr.

Den samlede ydelse, der udbetales til modtageren i 2011, udgør således 39.019 kr. (35.000 kr. + 4.019 kr.).

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Ad stk. 5

Den foreslåede overgangsordning for 2011 og 2012 i stk. 4 foreslås suppleret med en ordning, der begrænser beskæringen i ydelsen i 2011 til 2019.

I stk. 5 foreslås det, at beskæringen af den samlede børne- og ungeydelse pr. modtager opgjort efter stk. 1 og 2 og begrænset efter stk. 3 og 4 maksimalt kan udgøre 12.000 kr. i hvert af årene 2011, 2012 og 2013.

Det beløb, som beskæringen højst må udgøre, forhøjes gradvis med 3.000 kr. årligt i 2014 til 2019, således at beskæringen af den samlede ydelse i 2019 i forhold til nugældende regler højst må udgøre 30.000 kr.

Fra 2020 bortfalder denne begrænsningsordning.

For at opgøre, hvad den samlede ydelse ville have udgjort efter de hidtil gældende regler, skal ydelsen beregnet efter stk. 1 og 2 korrigeres for den generelle nedsættelse af ydelserne med 5 pct., som dels sker ved den foreslåede fastsættelse af grundbeløbene i stk. 1 og 2, dels ved korrektion af reguleringen med 1,9 procentenheder i 2012 og med 3,9 procentenheder fra og med 2013, jf. stk. 7 og bemærkningerne hertil.

Ved at fastholde beløbsstørrelserne i 2011 på samme nominelle niveau som i 2010 undlades en regulering på 1,3 procent.

Sammen med korrektionen på 3,9 pct. fra og med 2013 giver det en nedregulering på 5,3 pct. beregnet som ((1/((1-0,013)*(1-0,019)*(1-0,019))-1)*100=5,3).

For at der skal ske en reduktion af den hidtidige ydelse på 5,0 pct., skal korrektionen være på 5,3 pct.

Det skyldes, at det er et spørgsmål, om reduktionen af børnefamilieydelse skal ses i forhold til den hidtidige ydelse eller i forhold til den foreslåede ydelse.

Set i forhold til de gældende beløbsstørrelser udgør reduktionen 5,0 pct.

Set i forhold til de foreslåede beløbsstørrelser udgør reduktionen 5,3 pct.

Beregningsteknisk er sammenhængen 1/1,053=0,95.

Opgørelsen af de ydelsesbeløb, der ville have været gældende uden lovforslaget, kan således opgøres som ydelsesbeløbene efter stk. 1 og 2 med tillæg af 1,3 pct. i 2011, 3,3 pct. i 2012 og 5,3 pct. i 2013 til 2019.

Tillægget skal udgøre 5,3 pct., idet det ses i forhold til niveauet for den nugældende ydelse.

Eksempel

(Den forudsatte regulering og beløbsstørrelser er valgt af illustrative hensyn.

De faktiske regulerede beløbsgrænser fra 2012 og følgende år kendes ikke på indeværende tidspunkt).

En ydelsesmodtager har i 2013 fire børn på henholdsvis 1, 4, 8 og 12 år.

Inkl. regulering frem til 2013 udgør den beregnede børne- og ungeydelse i alt 51.720 kr.

Efter de hidtil gældende regler ville den samlede ydelse have udgjort 5,3 pct. mere eller 54.575 kr.

Dette beløb overstiger loftet i 2013 på 35.136 kr. med 19.439 kr. (54.575 kr. – 35.136 kr.).

Beskæringen må dog i 2013 højest udgøre 12.000 kr.

Derfor udbetales der i 2013 i alt 42.575 kr. til modtageren (54.575 kr. – 12.000 kr.).

Efter bemærkningerne til stk. 7 er vist et udbygget eksempel, der viser effekten af overgangsordningerne over en årrække.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Ad stk. 6

L 201, forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love, blev vedtaget den 4. juni 2010.

Det vedtagne lovforslag opstiller en ny betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 6.

Efter bestemmelsen er det en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17 årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning, uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standse.

Det foreslås med ændringsforslaget, at såfremt kommunalbestyrelsen har givet meddelelse i henhold til bestemmelsen, skal beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede børne- og ungeydelse overstiger den beregnede udbetaling.

I så fald vil den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager kunne blive mindre end den beregnede efter kompensation.

En tilsvarende opgørelsesmåde fremgår af det fremsatte lovforslag, for så vidt angår betingelsen efter børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 5, hvorefter det er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service.

Ved beregningen af, hvorvidt den samlede ydelse er over det beregnede beløb til udbetaling, foreslås det, at der tages udgangspunkt i beløbet for det ældste barn først.

Hvis der eksempelvis er tre børn i en familie, der er henholdsvis 13 år, 10 år og 5 år, skal der således ved beregningen først tages udgangspunkt i ydelsen til den unge, som er 13 år, dernæst ydelsen til barnet, som er 10 år, og endelig fyldes der op til det beregnede beløb til udbetaling med den del af ydelsen til barnet, der er 5 år, som kan rummes her inden for.

Det vil med andre ord sige, at der skæres i ydelsen for det yngste barn først.

Først for børn, som opfylder betingelserne, og derefter for børn, som ikke opfylder betingelserne.

Den foreslåede prioriteringsrækkefølge skyldes, at §§ 2-3 i børne- og ungeydelsesloven stiller en række betingelser, som skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører, og det er således nødvendigt, at der er taget stilling til, hvilket barn ydelsen vedrører.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Ad stk. 7

Det foreslås at den resterende del af den generelle nedsættelse af ydelsen med 5 pct., der ikke blev indregnet ved fastsættelse af grundbeløbene i stk. 1 og 2, jf. bemærkningerne hertil, udmøntes med 1,9 pct. i 2012 og 1,9 pct. i 2013 ved at korrigere den gældende reguleringsbestemmelse.

Det fastholdes, at reguleringen af ydelsesbeløbene skal foretages svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset 2 år forud for det kalenderår, som ydelsen vedrører.

Reguleringen i 2012, der svarer til udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2010, nedsættes dog med 1,9 procentenheder, og reguleringen i 2013, der svarer til udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2011, nedsættes med 3,9 procentenheder.

Reguleringen i de følgende år, der tager udgangspunkt i forbrugerprisindekset for 2009 nedsættes ligeledes med 3,9 procentenheder.

Eksempel

(Den forudsatte regulering er valgt af illustrative hensyn.

Den faktiske udvikling i forbrugerprisindekset efter 2009 kendes ikke på indeværende tidspunkt).

Regneeksempel til illustration af reguleringsmekanismen i stk. 7

Reguleringsår

2011

2012

2013

2014

År for forbrugerprisindeks

2009

2010

2011

2012

Forbrugerprisindeks (* = skøn)

119,7

122,4*

124,9*

127,4*

Stigning i forbrugerprisindeks (* = gæt)

1,3

2,3*

2,0*

2,0*

Forslag til korrektion i henhold til stk. 7

-1,3 1)

-1,90

-3,90

-3,90

Reguleringsprocent for børne- og ungeydelsen

= akkumuleret korrigeret stigning i forbrugerprisindekset i forhold til forbrugerprisindekset i 2009

0,0

0,4

0,4

2,5

1) Korrektionen er indregnet i fastsættelsen af grundbeløbene i stk. 1 og 2.

I nedenstående oversigt er vist et flerårigt eksempel for 2011 til 2020 for en modtager med fire børn.

For eksemplets skyld er det valgt at fastholde børnenes alder uændret i hele perioden.

Eksemplet viser, at beskæringen af den samlede ydelse udgør ca. 6.200 kr. i 2011, således at ydelsen falder fra ca. 52.300 kr. til ca. 46.100 kr.

I 2012 udgør ydelsen ca. 41.500 kr., og den vil herefter ligge på lidt under 40.000 kr. om året frem til 2019, hvorefter den vil stige i takt med reguleringen af loftet.

Reelt vil beskæringen af ydelsen dog være faldende over årene i takt med, at børnene bliver ældre og dermed hver især oppebærer en lavere ydelse.

Ydelsesår

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Reguleringsprocent

Grundbeløb

0,40

0,40

2,50

4,6

6,7

8,8

11,0

13,2

15,5

Børne- og ungeydelse

0-2 år

(1)

16.992

17.064

17.064

17.412

17.772

18.132

18.492

18.864

19.236

19.620

3-6 år

(2)

13.452

13.500

13.500

13.788

14.076

14.352

14.640

14.928

15.228

15.540

7-14 år og 15-18 år

(3)

10.584

10.632

10.632

10.848

11.076

11.292

11.520

11.748

11.976

12.228

Opgørelse af samlet ydelse efter stk. 1 og 2

1 barn på 1 år

(1)

16.992

17.064

17.064

17.412

17.772

18.132

18.492

18.864

19.236

19.620

1 barn på 4 år

(2)

13.452

13.500

13.500

13.788

14.076

14.352

14.640

14.928

15.228

15.540

2 børn på 10 og 13 år

2*(3)

21.168

21.264

21.264

21.696

22.152

22.584

23.040

23.496

23.952

24.456

Samlet beregnet ydelse

(4)

51.612

51.828

51.828

52.896

54.000

55.068

56.172

57.288

58.416

59.616

Loft efter stk. 3

(5)

35.000

35.136

35.136

35.880

36.612

37.344

38.076

38.856

39.624

40.428

Beskæring ift. ny ydelse

(6)=(4)-(5)

16.612

16.692

Kompensationsordning efter stk. 4

Kompens-ationsprocent

(7)

0,667

0,333

Kompensation= 2/3 og 1/3

(8)=(6)*(7)

11.075

5.564

Kompensationsordning efter stk. 5

Opgørelse af hidtidig ydelse efter stk. 5

Tillægsprocent

(9)

1,3

3,3

5,3

5,3

5,3

5,3

5,3

5,3

5,3

5,3

Hidtidig ydelse = ny ydelse plus tillæg

(10)=(4)* (100+(9)/100

52.283

53.538

54.575

55.699

56.862

57.987

59.149

60.324

61.512

62.776

Loft efter stk. 3

(5)

35.000

35.136

35.136

35.880

36.612

37.344

38.076

38.856

39.624

40.428

Beskæring før kompensation

(11)=(10)-(5)

17.283

18.402

19.439

19.819

20.250

20.643

21.073

21.468

21.888

22.348

Maks. beskæring

(12)

12.000

12.000

12.000

15.000

18.000

21.000

24.000

27.000

30.000

0

Samlet kompensa-tion

(13)*=(11)-(12)

11.075*

6.402*

7.439

4.819

2.250

0

0

0

0

0

Udbetalt ydelse

(14)=(5)+ (13)

46.075

41.538

42.575

40.699

38.862

37.344

38.076

38.856

39.624

40.428

Beskæring

(15)=(10)-(14)

6.208

12.000

12.000

15.000

18.000

20.643

21.073

21.468

21.888

22.348

* Dog kompensationen (8) efter stk. 4, hvis dette beløb er større end (13).

Til nr. 4

Efter gældende regler i børne- og ungeydelsesloven udbetales børne- og ungeydelsen som udgangspunkt til barnets moder.

Har faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen til ham.

Udbetalingssystemet for børnefamilieydelsen er dermed bygget op således, at ydelsen går til en bestemt ydelsesmodtager, typisk moderen, forudsat at en række betingelser er opfyldt.

Hvis eksempelvis en familie består af to voksne, der ikke er gift, men hver især har to børn fra tidligere forhold, og de begge er berettigede til at få børnefamilieydelse for disse børn, gælder grænsen på 35.000 kr. for hver af de to voksne.

Man ser således på hver enkelt ydelsesmodtager for sig.

Det vil sige, at loftet er målrettet den, der er berettiget til ydelsen.

For at sikre, at loftet over børne- og ungeydelsen på 35.000 kr. ikke omgås af samlevende forældre med fælles børn, præciseres det med ændringsforslaget, at faderen ikke kan modtage børnefamilieydelse, når han har forældremyndigheden, hvis han er samlevende med barnets moder.

Det følger af forældreansvarslovens § 10, at forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene.

Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig.

Af bemærkningerne til forslaget til forældreansvarsloven (Folketingstidende 2006-07, Tillæg A side 4407 ff.) fremgår det, at bestemmelsen også omfatter situationer, hvor forældrene på aftaletidspunktet lever sammen, men agter at ophæve samlivet.

Præciseringen følger således principperne i forældreansvarsloven.

Den foreslåede præcisering skal sikre, at forældre, som lever sammen og har eksempelvis fire fællesbørn, ikke aftaler, at de hver især skal være forældremyndighedsindehaver for to børn, og således omgår loftet over børne- og ungeydelsen på 35.000 kr.

Til nr. 5 og 6

Ændringsforslag nr. 5 skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af personskattelovens § 20, stk. 3, hvorefter reguleringstallet fastholdes på 100,0 i årene 2011-2013, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Med ændringsforslaget foreslås det, at reguleringen efter personskattelovens § 20 af anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, udgør den procentvise ændring i reguleringstallet fra anskaffelsesåret til 2009 ganget med den procentvise ændring fra 2013 til afståelsesåret.

Eksempel

En ejendom er anskaffet i 2006 og afstås i 2015.

Hvis det beregningsteknisk antages, at § 20-reguleringen sker med 3 pct. i 2014 og i 2015, vil den samlede regulering fra 2006 til 2015 udgøre 15,6 pct. (ændringen fra 2006 til 2009: ((182,7/167,7)-1)*100 = 8,9445 pct. ganget med ændringen fra 2013 til 2015: ((106,1/100,0)-1)*100 = 6,1 pct.).

Ændringsforslaget præciserer, at nulreguleringen i 2011-2013 ikke indebærer, at reguleringen for indkomstårene før indkomståret 2010 mistes, når ejendommen afstås i indkomstårene 2011-2013.

Det ville være tilfældet, hvis ændringen til indkomståret 2009 efter gældende regler skulle ganges med ændringen fra indkomståret 2010 til eksempelvis indkomståret 2012, idet ændringen ville være 0.

Det foreslås, at ændringsforslaget vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A tillægges virkning fra og med indkomståret 2011.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

3

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 221

Bilagsnr.

Titel

1

Lovudkast som sendt i høring, fra Skatteministeriet

2

Henvendelse af 31/5-10 fra Henrik Lund Jensen, Randers

3

Henvendelse af 31/5-10 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk

4

1. udkast til betænkning

5

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Høringssvar, fra Skatteministeriet

7

Yderligere høringssvar, fra Skatteministeriet

8

Kopi af PØU alm. del − svar på spm. 221, fra finansministeren

9

Yderligere høringssvar, fra Skatteministeriet

10

Høringsskema, fra skatteministeren

11

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 31/5-10 fra Henrik Lund Jensen, Randers

12

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 31/5-10 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk

13

Kopi af svar på alm. del − spm. 496, 497, 499, 500, 509 og 511, fra skatteministeren

14

Henvendelse af 5/6-10 fra forældrepar til tvillinger

15

Ændringsforslag, fra skatteministeren

16

2. udkast til betænkning

17

Henvendelse af 7/6-10 fra Claus Kirstejn Jensen, Holte

18

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/6-10 fra forældrepar til tvillinger

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 221

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om opdatering af tabel 2 i Finansministeriets notat af 31. maj 2010 om »Nedsættelse af børnefamilieydelsen«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om effekten af ændringer, som følger af forårspakke 2.0 fra foråret 2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om opgørelse af den udskudte skat ultimo 2008, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om forventet udvikling af opsparet overskud under virksomhedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om bekræftelse af, at arbejdsmarkedssammenslutninger er omfattet af fondsbeskatningsloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om det beregnede provenu ved, at der for 2010-2014 ikke er konsolideringsfradrag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om virkningen af § 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om begrundelse for, at der ikke er beskæring af selskabers fradrag for bidrag til arbejdsgiverforeninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om beskatning af en ansat i sundhedssektoren, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om beskatningen af en arbejdsgiver, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om børnefamilieydelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om reglerne om bundfradrag for topskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om loft på den samlede børnefamilieydelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om provenuvirkningen af de foreslåede ændringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om skatte- og afgiftsforhøjelser, til skatteministeren

18

Spm. om at bekræfte, at provenuet frem til 2015 ved helt at aflyse forhøjelsen af topskattegrænsen er det samme, som der er beregnet at opnå ved at skære i børnefamilieydelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om at beregne lovforslagets konsekvenser, når det er fuldt indfaset i 2014 for en familie med 2 voksne, der arbejder som specialarbejdere, er medlem af 3F og har 3 børn på 2, 4 og 8 år m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om for 2014 at forsyne tabellen side 7 i lovforslagets bemærkninger med en række, der viser den samlede skattestigning i procent af indkomsten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om det vil være muligt at sikre kvoteflygtninge, som Danmark selv har inviteret her til landet m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren vil udarbejde en redegørelse for de økonomiske vilkår, som. f.eks. en børnefamilie fra Rwanda ankommet til Danmark i 2010 med 10 børn på mellem 6 måneder og 14 år får at leve for under f.eks. de første 3 år i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om at redegøre for familiens økonomiske muligheder, jf. henvendelse af 29/5-10 fra Jan og Inga Thomas, Ærøskøbing, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børn og antallet af børn, der bliver ramt i 2013, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børn og antallet af børn, der bliver ramt i 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børnefamilier og antallet af børnefamilier, der bliver ramt i 2013, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børnefamilier og antallet af børnefamilier, der bliver ramt i 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om en opgørelse over reduktionen af det gennemsnitlige rådighedsbeløb fordelt på indkomstdeciler for børnefamilier opgjort for årene 2013 og 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om en opgørelse over den procentvise reduktion af det gennemsnitlige rådighedsbeløb for børnefamilier fordelt på landets kommuner opgjort for årene 2013 og 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvorfor fradragsadgangen for selvstændigt erhvervsdrivendes og selskabers kontingenter til arbejdsgiverforeninger ikke begrænses på lige fod med fradragsadgangen for lønmodtagernes kontingenter til faglige organisationer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om at redegøre for det årlige økonomiske tab forårsaget af nulreguleringen af pensionsfradraget i 2011, 2012 og 2013 for en person, der modtager folkepension, jf. den i lovforslaget bebudede suspension af den automatiske regulering af beløbsgrænser efter personskattelovens § 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om at redegøre for, om ministeren er enig med Venstres skatteordfører hr. Mads Rørvigs udtalelse ved 1.-behandlingen af lovforslaget den 21. maj 2010 om, at skattestoppet med lovforslaget er suspenderet, eller om ministeren fastholder sin udtalelse til Ritzau den 21. maj 2010 om, at regeringens Genoprettelsesplan ligger inden for rammen af forståelsen af skattestoppet, til skatteministeren

33

Spm. om, hvilken definition af skattestoppet ministeren henholder sig til for nuværende, hvis lovforslaget ifølge ministeren ligger inden for rammerne af forståelsen af skattestoppet, men ikke er i overensstemmelse med definitionen fra 2001, til skatteministeren

34

Spm. om at redegøre for, om suspensionen betyder yderligere skatte- og afgiftsstigninger frem til 2020, uden at eksisterende skatter og afgifter sættes tilsvarende ned, til skatteministeren

35

Spm. om en opdatering af tabel 1 frem til og med år 2012, men uden SP-suspensionen, jf. svar på SAU alm. del − spørgsmål 520 (2008-09), til skatteministeren, og ministerens svar herpå