Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love\n(Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. maj 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

(Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO 2 m.v.)

[af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)]

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 23. marts 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 6. januar 2010 og den 3. februar 2010 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del − bilag 91 og 118.

Den 17. marts 2010 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Solvarme Forening,

Dronninglund Fjernvarme,

Frie Elforbrugere,

Jørgen Gomme, Birkerød, og

PlanEnergi.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

2 af henvendelserne og skatteministerens kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Samråd

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til klima- og energiministeren og skatteministeren til mundtlig besvarelse, som disse har besvaret i åbne samråd den 12. og 26. maj 2010.

Den 12., 21. og 26. maj 2010 sendte klima- og energiministeren og skatteministeren de talepapirer, der lå til grund for besvarelserne, til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 39 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Tilkendegivelse fra skatteministeren

Skatteministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende

»I forlængelse af samrådet den 26. maj 2010 om samrådsspørgsmål E vil jeg gerne tilkendegive følgende

»For så vidt angår varmepumper under elpatronordningen, hvormed oplagret solvarme (VE) udnyttes, er jeg positivt indstillet over for at overveje mulighederne for lempelse i elafgiften afhængigt af analysen af dynamiske elafgifter, jf. aftalen om bedre integration af vind fra oktober 2009.

Det er således min opfattelse, at en sådan lempelse skal ses i en bredere sammenhæng, ligesom den måske skal indgå i en mere generel afgiftslempelse for el til varmeproduktion, idet jeg ønsker elafgifter, som er bedre til at opfylde klimamålsætningerne (dynamiske elafgifter).

Jeg vil altså gerne se på løsninger, der tilgodeser f.eks. projektet hos Dronninglund Fjernvarme, som er omtalt i L 162 – bilag 13.

Det er en forudsætning, at en lempelse vil have gavnlige samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom det er tilfældet med de foreslåede ændringer i elpatronordningen.

Desuden skal EU’s statsstøtteregler iagttages.

Driftsstøtte til vedvarende energi må ikke indebære overkompensation, dvs. at støtten, herunder afgiftslempelse, ikke kan dække mere end forskellen mellem omkostningerne ved produktion af energi fra vedvarende energikilder og markedsprisen for den pågældende energiform, jf. afsnit 3.1.6.2. i EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01).

Støtten må således ikke medføre, at prisen for varme fra en varmepumpe bliver lavere end prisen for varme fra almindelig kraftvarmeproduktion.««

4.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at regeringen i høringsudgaven af lovforslaget havde foreslået en nettoafregning for solceller, som fuldstændig ville have bremset opsætningen af nye solcelleanlæg hos private.

Det er glædeligt, at de mange indsigelser fra foreninger, erhvervsorganisationer, producenter og borgere gjorde indtryk på regeringen, og at det derfor lykkedes at forhindre et ødelæggende tilbageskridt for solceller.

Med lovforslaget udvides nettoafregningen til andre små VE-anlæg.

Udvidelsen til vind er en opfølgning på energiaftalen fra den 21. februar 2008.

Denne bør efter Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens mening følges op med, at der kommer bedre regulering af små vindmøller af hensyn til naturen, landskabet og naboer.

Dette er ikke mindst vigtigt, fordi der hverken gælder afstandskrav eller æstetiske krav i forbindelse med små møller.

Afgiften på udslip af metan fra biogasanlæg og naturgasanlæg burde efter Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens mening være udformet ud fra et dobbeltformål: reduktion af metanudslip fra anvendelsen af bio- og naturgas og fremme af produktion af biogas, der giver store fordele for klimaet, vand- og luftmiljøet og planternes mulighed for at optage kvælstof fra gyllen.

Den ordning, der er valgt i lovforslaget, er efter Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens mening ikke optimal og kan svække udbygningen med biogas, hvis der ikke sideløbende besluttes andre tiltag, der kan fremme biogas.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten lægger desuden stor vægt på, at elpatronordningen indrettes, så den understøtter anvendelsen af varmepumper i forbindelse med store solfangeranlæg med varmelager.

Det er desværre ikke lykkedes at få skatteministeren til at stille de nødvendige ændringsforslag herom til lovforslaget.

Dog er ministeren kommet med en tilkendegivelse om, at han er positivt indstillet over for en ændring.

Tilkendegivelsen er optrykt i denne betænkning.

Fra Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens side lægges der vægt på, at der hurtigt indkaldes til forhandlinger om spørgsmålet, og Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten vil gøre opmærksom på, at der er tre store solvarmeprojekter på bedding (i Dronninglund, Brædstrup og Marstal), men at disse projekters realisering er afhængige af, at elpatronordningen justeres.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikal Venstre og Enhedslisten vil i denne forbindelse også henvise til henvendelserne fra Dronninglund Fjernvarme og PlanEnergi, herunder PlanEnergis svar til Skatteministeriet, hvor der gøres opmærksom på, at Skatteministeriet tilsyneladende har misforstået, hvad det er for ændringer, der er nødvendige.

Endelig ser Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten frem til at modtage rapporten om dynamiske afgifter og tariffer inden den 1. juni 2010, jf. aftalen med skatteministeren af 8. oktober 2009.

SF’s medlem af udvalget vil godt understrege, at det, der er behov for, ikke er at svække en ordning, men derimod at udvide den – jf. SF’s beslutningsforslag nr. B 119 (forslag til folketingsbeslutning om fremme af udbredelsen af solceller) – så det bliver attraktivt for flere at investere i solceller.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Mads Rørvig

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Rasmus Jarlov

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

René Skau Björnsson

S

Thomas Jensen

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 4

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

1)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

01.

I § 1, stk. 1, nr. 18, indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99,«.

[Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for smøreolieafgiften]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

2)

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

02.

I bilag 2, nr. 18, indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99,«.

[Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for smøreolieafgiften]

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

3)

I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 12, indsættes efter »stempelmotoranlæg«: »i tillæg til 1. pkt.«

[Præciseringer til tidligere vedtagen lovgivning]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

4)

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

01.

I § 2, stk. 1, nr. 16, indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99,«.

[Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for smøreolieafgiften]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

5)

Efter nr. 15 indsættes som nye numre

02.

I § 9 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

03.

I § 9 c stk. 1, indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt., som 4.-7. pkt.

Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, men uden at have den fornødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget.

Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den skønsmæssige opgørelse af bundfradraget.

Told- og skatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget.

Told- og skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse, når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget.

[Nr. 02 vedrører rettelse af opgørelse af betaling af CO 2 -afgifter, som et bundfradrag kan fratrækkes i, og nr. 03 vedrører indførelse af mulighed for skønsmæssig opgørelse af bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgifter]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

6)

I den under nr. 22 forslåede affattelse af bilag 2, nr. 12, indsættes efter »stempelmotoranlæg«: »i tillæg til 1. pkt.«

[Præciseringer til tidligere vedtagen lovgivning]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

7)

Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer

04.

I bilag 2, nr. 16, indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99,«.

[Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for smøreolieafgiften]

Til § 6

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

8)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre

01.

Efter § 7 indsættes

§ 7 a.

For virksomheder, hvor afgiften i henhold til § 1, stk. 4, skal opgøres efter den forbrugte mængde varer, opgøres den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af bilag 1, nr. 19, hvor der anvendes satsen pr.

GJ, på grundlag af den producerede mængde energi divideret med 0,85.

For anlæg, hvor der fyres med en kombination af brændsler omfattet af bilag 1, nr. 19, og andre brændsler, opgøres den afgiftspligtige mængde, som den producerede mængde energi divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler.

Energiindholdet i de andre brændsler opgøres på grundlag af standardværdierne i stk. 2.

Stk. 2.

Energiindholdet udgør for følgende brændsler

Spildolie 40,4 MJ/kg.

Fyringstjære 36,4 MJ/kg.

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l.

Petroleum 34,8 MJ/l.

Fuelolie 40,4 MJ/kg.

LPG 46,0 MJ/kg.

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg.

Stenkul 25,2 GJ/t.

Koks 28,9 GJ/t.

Jordoliekoks 31,4 GJ/t.

Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t.

Benzin 32,9 MJ/l.

Naturgas 39,6 MJ/Nm³.

Biogas 23,3 MJ/Nm³.

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm³.

02.

Bilag 1, nr. 19, under »Satser ved dagtemperatur« affattes således

19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kWh

kr./t

eller

kr./GJ

6,8

0,5

6,9

0,5

7,0

0,5

7,1

0,5

7,2

0,5

7,4

0,5

Til § 12

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

9)

I stk. 1 indsættes efter »2-4«: », 01 og 02«.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 11]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

10)

Stk. 4 affattes således

Stk. 4.

§ 11, stk. 3, 5. og 6. pkt., og § 11, stk. 6, 4.-7. pkt., i lov om afgift af elektricitet som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, § 1, stk. 1, nr. 18, § 3, § 9, stk. 1, nr. 3-5, § 9, stk. 2, og bilag 2, nr. 18, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som affattet eller ændret ved denne lovs § 4, nr. 01-3 og 02, § 2, stk. 1, nr. 16, og bilag 2, nr. 16, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som ændret ved denne lovs § 5, nr. 01 og 04, § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om afgift af kvælstofoxider som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, § 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m. som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om tobaksafgifter som affattet ved denne lovs § 9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. som affattet ved denne lovs § 10, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

[Tilpasninger af ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende ændringerne til smøreolieafgiften]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

11)

Efter stk. 5 indsættes som nye stykker

Stk. 01.

§ 7 a og bilag 1, nr. 19, i lov om afgift af kvælstofoxider som affattet ved denne lovs § 6, nr. 01 og 02, træder i kraft den 1. juni 2010.

Stk. 02.

§ 9 c, stk. 1, 2. og 4.-7. pkt., i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet eller ændret ved denne lovs § 5, nr. 02 og 03, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2010.

[Tilpasninger af ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende ændringerne i CO 2 -afgiftslovens regler om bundfradrag]

Til nr. 1, 2, 4 og 7

Med forårspakke 2.0 blev der indført energi- og CO 2 -afgift af smøreolie og lign, jf. lov nr. 527 af 12. juni 2009.

Der var tidligere en afgift på dette område, men afgiften blev imidlertid ophævet i 2002.

I den forrige bestemmelse om afgift af smøreolie i mineralolieafgiftsloven var der en henvisning til de samme positioner i den Kombinerede Nomenklatur, som der er i de nugældende bestemmelser om afgift af smøreolie i henholdsvis mineralolieafgiftsloven og CO 2 -afgiftsloven, herunder position 27.10.

Den Kombinerede Nomenklaturs position 27.10 omfatter bl.a. følgende i positioner 27.10.19.85

»Hvide olier, paraffinum liquidum.« og 27.10.19.99

»Andre smøreolier og andre olier.«

Hvide olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og kosmetiske produkter og såkaldte offsetprocesolier under position 27.10.19.99 er således omfattet af afgiftspligten efter både den tidligere smøreolieafgift og den nuværende smøreolieafgift.

I forbindelse med administrationen af den tidligere smøreolieafgift blev olierne imidlertid administrativt fritaget for afgift af det daværende ToldSkat.

Med genindførelsen af smøreolieafgiften pr. 1. januar 2010 har det således ikke været hensigten, at de pågældende olier skulle afgiftsbelægges.

Brancheorganisationer har over for Skatteministeriet angivet, at »hvide olier« og såkaldte offsetprocesolier under position 27.10.19.99 i stor udstrækning anvendes ved fremstilling af en lang række kosmetiske produkter og lægemidler og for sidstnævntes vedkommende til farve- og lakprodukter med flere forskellige funktioner, f.eks. som tryksværte til offsettrykkerierne i Europa.

Olierne kan ikke substitueres med andre stoffer uden at fordyre slutproduktet væsentligt, og da afgiften alene omfatter danskproducerede produkter, er det brancheorganisationernes opfattelse, at en stor del af produktionen vil blive flyttet til udlandet.

Det foreslås på den baggrund for det første at undtage alle smøreolier og lign. under position 27.10.19.85 og for det andet at undtage offsetprocesolier, der er omfattet af position 27.10.19.99 i den Kombinerede Nomenklatur fra det afgiftspligtige vareområde, idet disse olier kan identificeres som henhørende under de pågældende positionsnumre.

Ved offsetprocesolier forstås olier med en viskositet, der ved 40 °C ca. er 22,5 mm2/s (cSt) og ved 100 °C ca. er 3,8 mm2/s (cSt).

Olien har et anilinpunkt mellem 68 og 78 °C.

Olien har CAS nr.: 64742-52-5.

Olier, der hører under position 27.10.19.99, men ikke opfylder disse kriterier, er ikke fritaget for afgiften.

Forslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget har herudover ingen konsekvenser.

Til nr. 3

Det foreslås, at det præciseres, at den foreslåede afgift på andre klimagasser end CO 2 i form af en afgift på naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, er en afgift, der indføres i tillæg til den eksisterende CO 2 -afgift på naturgas og bygas.

Anvendes der naturgas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, skal der herefter både betales CO 2 -afgift og afgift af andre klimagasser end CO 2 ved anvendelsen af naturgassen.

Til nr. 5

Bestemmelserne i den gældende § 9 c i CO 2 -afgiftsloven vedrører momsregistrerede virksomheder uden for CO 2 -kvote-sektoren, som i visse tidligere år har anvendt brændsler − bortset fra brændsler til fjernvarme − til tung proces og fået særlig godtgørelse af CO 2 -afgiften på brændslerne.

Denne særlige godtgørelse er ophævet fra og med den 1. januar 2010.

Som kompensation for ophævelsen af denne godtgørelse er der i § 9 c i CO 2 -afgiftsloven fra og med den 1. januar 2010 indført et fast bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter efter CO 2 -afgiftsloven.

Nærmere bestemt kan nævnte bundfradrag modregnes i afgifterne efter CO 2 -afgiftsloven for forbrug af brændsler og el, som anvendes til proces, og som berettiger virksomheden til godtgørelse af energiafgifter efter energiafgiftslovene.

Derimod kan bundfradraget ikke modregnes i CO 2 -afgifterne for forbrug af brændsler, som anvendes til elfremstilling, og som berettiger virksomheden til godtgørelse af eller fritagelse for energiafgifter efter energiafgiftslovene.

Disse regler fremgår af § 9 c, stk. 1, i CO 2 -afgiftsloven.

Nævnte manglende modregningsret vedrørende CO 2 -afgift af brændsler til elfremfremstilling er imidlertid ikke tilsigtet.

Bestemmelserne om modregningsretten i CO 2 -afgiftslovens § 9 c, stk. 1, er vedtaget med lov nr. 528 af 17. juni 2008, og i det oprindelige lovforslag (L 168, fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren) er det tilsigtet, herunder forudsat ved provenuberegningerne, at der er modregningsret vedrørende CO 2 -afgift af brændsler til elfremfremstillingen.

På den baggrund foreslås, at CO 2 -afgifslovens § 9 c, stk. 1, ændres, således, at en virksomhed med bundfradrag med virkning fra den 1. januar 2010 kan modregne bundfradraget i CO 2 -afgifterne for forbrug af brændsler, som anvendes til elfremstilling, og som berettiger virksomheden til godtgørelse af eller fritagelse for energiafgifter efter energiafgiftslovene.

Herved bringes § 9 c, stk. 1, i overensstemmelse med de oprindelige provenuberegninger m.v.

Forslaget medfører ingen konsekvenser med hensyn til provenu, erhvervsøkonomiske konsekvenser, miljø, skatteudgifter eller administrative konsekvenser m.v. i forhold til det oprindelige lovforslag (L 168, fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren).

Med tilføjelsen til § 9 c, stk. 1, i CO 2 -afgiftsloven i form af nye 4.-7. pkt. foreslås, at de virksomheder (bundfradragsvirksomheder), som er nævnt i denne bestemmelse, i visse situationer kan foretage skønsmæssig opgørelse af deres faste bundfradrag i CO 2 -afgiften efter bundfradragsordningen.

Denne ordning omfatter ikke-CO 2 -kvote-omfattede virksomheder med et stort energiforbrug (såkaldt tung proces).

Det vil typisk sige mindre og mellemstore energiintensive virksomheder inden for gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien.

Bundfradraget til disse virksomheder skal i princippet afspejle og skabe ligestilling i forhold til gratiskvoterne til andre virksomheder, som er inden for CO 2 -kvote-sektoren.

Efter den gældende bundfradragsordning fratrækkes bundfradraget i den betalte CO 2 -afgift vedrørende en række energiprodukter fra og med den 1. januar 2010.

For at kunne opnå bundfradrag skal bundfradragsvirksomheden være i besiddelse af dokumentation for et energiforbrug for en historisk basisperiode, som er enten gennemsnittet af 2003-2007 eller 2007.

Bundfradraget opgøres som et fast beløb på grundlag af energiafgiftsregnskabet og tilsvarende dokumentation for en af de historiske basisperioder.

Det har således ikke været hensigten, at bundfradraget i nævneværdigt omfang skulle opgøres ved hjælp af skøn.

Skatteministeriet har imidlertid fået oplyst, at nogle få bundfradragsvirksomheder i form af gartnerier ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for nogen af de to basisperioder.

Det kan der være forskellige grunde til.

Den manglende dokumentation kan f.eks. hænge sammen med, at dokumentationen skal komme fra en fremmed virksomhed, og at det ikke har været muligt at fremskaffe disse oplysninger.

Det kan forekomme ved overtagelse af væksthuse efter en konkurs.

Manglende dokumentation kan også forekomme, når væksthuse tidligere har været udlejet til en anden virksomhed.

Bundfradraget er knyttet til det historiske energiforbrug i den enkelte produktionsenhed og i visse tilfælde helt ned til forbruget i et konkret væksthus.

Bundfradraget tilkommer umiddelbart den nuværende ejer af et væksthus (som driftsleder).

Men det kan forekomme, at den nuværende ejer ikke har afgiftsregnskabet m.v. vedrørende den tidligere lejers energiforbrug og heller ikke kan skaffe det.

Herudover kan det ikke udelukkes, at der findes bundfradragsvirksomheder, som på grund af uagtsomhed ikke har den fornødne dokumentation.

Skatteministeriet har dog ikke kendskab til sådanne tilfælde.

Hvis en bundfradragsvirksomhed ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for nogen af basisperioderne, har det som konsekvens, at den pågældende virksomhed er afskåret fra at kunne få sit bundfradrag i CO 2 -afgiften.

Det kan være en uforholdsmæssig hård økonomisk konsekvens for en virksomhed.

For at mildne dette foreslås, at bundfradragsvirksomheder, som efter de nugældende regler ikke kan få bundfradrag på grund af manglende dokumentation for begge basisperioder, får mulighed for at foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget.

Der stilles dog som betingelse, at der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget.

Told- og skatteforvaltningen skal godkende, at denne betingelse er opfyldt, før virksomheden kan udnytte bundfradraget.

Til skønsmæssig opgørelse af bundfradraget kan der eksempelvis benyttes eventuelle energiforbrugsopgørelser til Energistyrelsen, lejekontrakter vedrørende udlejede arealer i væksthuse, oplysninger om energiforbrug fra energileverandører, energiforbrug efter en basisperiode for samme væksthus m.v. eller oplysninger om energiforbrug i sammenlignelige virksomheder.

Bundfradragsvirksomheder, som mangler dokumentation for en basisperiode, men ikke for begge basisperioder, skal anvende den periode, som de har dokumentation for, ved opgørelsen af deres bundfradrag.

Det har de har mulighed for efter den gældende lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse, der giver mulighed for skønsmæssig opgørelse, medfører ingen konsekvenser med hensyn til provenu, erhvervsøkonomiske konsekvenser, miljø eller skatteudgifter m.v. i forhold til det oprindelige lovforslag vedrørende bundfradragsordningen i CO 2 -afgiftslovens § 9 c (L 168, fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren).

Det skønnes dog, at den foreslåede bestemmelse om skønsmæssig opgørelse vil medføre et engangsressourceforbrug på ca. et halvt årsværk i told- og skatteforvaltningen.

Til nr. 6

Se bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 8

Det fremgår af bilag 1, nr. 19, til lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), at afgiftssatsen for halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, er en vægtbaseret sats i kr. pr. indfyret ton.

Skatteministeriet er blevet bekendt med, at det for flere virksomheder, der forbrænder produkter omfattet af bilag 1, nr. 19, til lov om afgift af kvælstofoxider, ikke er muligt at veje den indfyrede mængde brændsel og dermed har svært ved at anvende afgiftssatsen.

Det gælder bl.a. for nogle møbelfabrikker, hvor affaldsprodukter fra produktion transporteres direkte via rørføring fra produktionen til forbrænding.

I den gældende lov er der ikke mulighed for omregning fra producerede energimængde til indfyrede energimængde.

For at muliggøre at de pågældende virksomheder kan opgøre den afgiftspligtige mængde på hensigtsmæssig og retvisende vis, foreslås det, at der åbnes mulighed for, at NOx-afgiftssatsen for varer omfattet af bilag 1, nr. 19, dvs. halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i tillæg til den gældende vægtbaserede afgiftssats kan opgøres efter den indfyrede energimængde som en afgift i kr. pr.

GJ opgjort på grundlag af en omregning (der fastsættes ved en virkningsgrad på 0,8) fra den producerede mængde energi.

Af hensyn til de tilfælde hvor der fyres med en kombination af varer omfattet af nr. 19 og andre varer, foreslås det endvidere, at der fastsættes virkningsgrader og energiindhold for de forskellige brændsler.

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Eksempel

I et anlæg på en møbelfabrik, der ikke er omfattet af krav om måling, og hvor der ikke sker frivillig måling, indfyres der restprodukter m.m. fra produktionen samt naturgas.

De pågældende restprodukter m.m. er omfattet af nr. 19 i lovens bilag 1.

Virksomheden kan ikke på betryggende vis foretage opgørelse af den afgiftspligtige vægt af de pågældende restprodukter m.m. og skal derfor foretage opgørelsen af den afgiftspligtige mængde på grundlag af den producerede mængde energi.

Produceret mængde energi: 840 GJ

Indfyret mængde naturgas: 4.000 Nm3

Opgørelse af kvælstofoxidafgift vedrørende bilag 1, nr. 19

840 GJ / 0,8 = 988 GJ

Energi fra naturgas 4.000 Nm 3 x 39,6 MJ = 158 GJ

Den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af lovens bilag 1 nr. 19 udgør således 830 GJ (988 – 158).

Afgiften vedrørende bilagets nr. 19 udgør 415 kr. (830 GJ á 50 øre)

Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget har herudover ingen konsekvenser.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 11, hvor der indsættes to nye stykker i ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Til nr. 10

Det foreslås, at ændringerne til smøreolieafgiften under ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 7 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 11

Det forslås, at der indsættes et nyt stk. 01 i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse (§ 11) med angivelse af, at ændringerne i reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde i lov om afgift af kvælstofoxider træder i kraft den 1. juni 2010.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 02 i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse (§ 11) med angivelse af, at forslagene om rettelse af opgørelse af betaling af CO 2 -afgifter, som et bundfradrag kan fratrækkes i, og indførelse af mulighed for skønsmæssig opgørelse af bundfradrag i betalingen af CO 2 -afgifter træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2010.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

3

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 162

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

3

Henvendelse af 20/10-09 fra Jørgen Gomme, Birkerød

4

Henvendelse af 21/10-09 fra Frie Elforbrugere

5

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

1. udkast til betænkning

8

Ændringsforslag, fra skatteministeren

9

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 21/10-09 fra Frie Elforbrugere

10

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 20/10-09 fra Jørgen Gomme, Birkerød

11

2. udkast til betænkning

12

3. udkast til betænkning

13

Henvendelse af 26/4-10 fra Dansk Solvarme Forening

14

Meddelelse om nyt tidspunkt for afgivelse af betænkning over lovforslaget

15

Henvendelse af 21/4-10 fra Dronninglund Fjernvarme

16

Meddelelse vedrørende skatteministerens kommentar til henvendelse af 21/4-10 fra Dronninglund Fjernvarme til Det Energipolitiske Udvalg, omdelt på L 162 − bilag 15.

17

Talepapir til samrådsspørgsmål D, fra klima- og energiministeren

18

Meddelelse om, at betænkningsafgivelsen er udskudt til den 26. maj 2010

19

4. udkast til betænkning

20

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 26/4-10 fra Dansk Solvarme Forening

21

Henvendelse af 25/5-10 fra PlanEnergi

22

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 25/5-10 fra PlanEnergi

23

Tilkendegivelse, fra skatteministeren

24

Henvendelse af 27/5-10 fra PlanEnergi

25

Ændringsforslag, fra skatteministeren

26

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/5-10 fra PlanEnergi

27

5. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 162

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om forslaget om afgiftsnedsættelse for brug af elektricitet i el-patroner også vil komme til at gælde for fjernvarmeværker, der ikke er et kraft-varme-værk eller leverer fjernvarme til fjernvarmenet, der også modtager fjernvarme fra kraft-varme-værker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om salg af elektricitet fra anlæg på under 6 kW baseret på vedvarende energikilder til nettet vil være indkomstskattepligtigt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om producenten vil blive indkomstskattepligtig eller afgiftspligtig, såfremt det som følge af forskning og udvikling i lagring af elektricitet bliver muligt at lagre elektricitet på forbrugsstedet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvad der forstås ved »i egen forbrugsinstallation«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at bekræfte, at det i kommentaren til lovforslaget fra Dansk Fjernvarme anføres, at »I visse analyser af biogasanlæg konkluderes det, at biogasanlæg har en negativ CO 2 -effekt, dvs. anlæggene fjerner CO 2 -ækvivalenter fra omgivelserne/naturen«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvad provenuet ville være ved at indføre afgifter for emission af N 2 O (lattergas) med en afgift, der er CO 2 -ækvivalent, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om der vil ske en reduktion af afgifter for virksomheder omfattet af CO 2 -kvote-reglerne, hvis virksomheden anvender vedvarende energikilder som en del af sin energiforsyning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at oplyse, om man kan etablere flere anlæg til energiforsyning med vedvarende energi og fortsat være omfattet af lovens regler for mindre anlæg, når den samlede kapacitet ikke overstiger 6 kW, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om at oplyse, hvad normalforbruget af strøm er i et hus med el-varme, og hvad der taler imod at hæve grænsen fra 6 kW for disse huse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om bemærkningen om, at der forfalder afgift ved forbrug, skal forstås således, at hvis anlæggets indehaver i løbet af året trækker på nettet, skal der betales afgift af den trukne mængde strøm, jf. kommentaren til henvendelse fra KWA Diesel A/S, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om bestemmelsen om, at produktionskapaciteten er på højst 6 kW pr. husstand, skal forstås således, at hvis f.eks. 20 almennyttige boliger eller 20 andelsboliger etablerer et fælles anlæg for forsyning med vedvarende energi på 120 kW, vil de ikke være omfattet af bestemmelserne om betaling af nettoforbruget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvad de provenumæssige konsekvenser ville være af at lade alle almennyttige boliger henholdsvis alle andelsboliger være omfattet af bestemmelserne om betaling af nettoforbruget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om at oplyse, om kvoterne reduceres i Danmark og/eller EU, når man indfører mere vedvarende energi, uden at de forøges tilsvarende i andre lande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om en virksomhed, der er omfattet af CO 2 -kvote-reglerne, tilgodeses, hvis den anvender en øget mængde vedvarende energi, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvor mange varmeværker der er i alt i Danmark, og hvor mange der samtidig er kraftvarmeværker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om konsekvenserne for biogas, hvis der indføres en metanafgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvad biogasproducenternes meromkostninger vil være af metanafgiften, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om konsekvenserne, hvis der i stedet indføres en metan- og lattergasafgift på produktion og håndtering af råstofferne til biogas, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvor mange kWh en husstandsmølle med en effekt på 6 kW producerer om året, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om husstandsmøller også vil kunne drage fordel af det skattemæssige bundfradrag fra den skematiske skatteordning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om andre VE-anlæg end små husstandsmøller kan få det samme bundfradrag som vindmøller under den skematiske skatteordning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvilke præcise afstands-, støj- og skyggeregler der gælder for vindmøller med en effekt på 6 kW og derunder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om der eksisterer regler for udformningen (æstetisk) af møller med en effekt på under 6 kW, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvor mange kWh andre små VE-anlæg end solceller og husstandsmøller typisk producerer pr. år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer, at anvendelse af varmepumpeteknologi i afgiftsmæssig henseende ligestilles med elpatronteknologien, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. maj 2010 om samrådsspørgsmål A-D, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvor mange decentrale kraft-varme-værker der kører på stationære stempelmotorer, og hvor mange der kører på andet, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvilken teknologi man skal investere i for at nedbringe mængden af uforbrændt metan i motorerne, og hvad investeringsniveauet for det enkelte værk er, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om at oplyse, hvilken del af energiaftalen der henvises til, og tilsende udvalget kopi af denne del af aftaleteksten, jf. ministerens svar på L 162 – spørgsmål 20 »at der ifølge den energipolitiske aftale skal arbejdes på:…«, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvor mange kWh ejeren af et VE-anlæg vil kunne anvende nettomålerprincippet for. Svaret ønskes givet, så det dækker henholdsvis solcelleanlæg, husstandsmøller (herunder minimøller) og andre VE-anlæg (herunder bioagasanlæg og anlæg, hvor der anvendes anden form for biomasse), til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om den del af strømmen, der leveres til elnettet, kan få pristilskud med den foreslåede ordning, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om at tilsende udvalget forskellige eksempler, der viser, hvilke og hvor store indirekte og direkte subsidier der gives til henholdsvis solcelleanlæg, husstandsmøller og biomassefyrede anlæg med den foreslåede ordning, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvilke typer biomasseanlæg der på nuværende tidspunkt kan få gavn af de foreslåede ændringer, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvilke eventuelle begrundelser der er for ikke at udvide den eksisterende nettomålerordning for solceller til også at dække erhvervsbygninger, f.eks. ved at udvide den nuværende ordning for offentlige bygninger (6 kW pr. 100 m 2 bygningsareal), til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvad den præcise forskel på nettoordningen i L 154 (Dalum Papirfabrik) og nettoordningen i lovforslaget er, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om nettorordningen i L 154 (Dalum Papirfabrik) også gælder for el produceret på solceller, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 26. maj 2010 vedrørende L 162 − samrådsspørgsmål E, til skatteministeren, kopi til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om at yde en fornyet teknisk bistand til udarbejdelse af et tilsvarende ændringsforslag, men med indarbejdelse af de begrænsninger, der er nævnt øverst side 2 i henvendelsen af 25. maj 2010 fra Plan-Energi, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm., om et solcelleanlæg på en stor virksomheds tag, hvorfra der kan hentes strøm til virksomhedens eget forbrug, vil kunne opfattes som statsstøtte af EU m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 162

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm., om en afgift på biogas ikke − uanset en forholdsvis større afgift på naturgas – vil modvirke regeringens målsætning om 50 pct. energiudnyttelse af gylle til energi i 2020, til skatteministeren og klima- og energiministeren

B

Samrådsspm. om, hvad regeringen mener konsekvenserne vil være af en afgift på metan og lattergas fra håndtering af ubehandlet gylle m.v., til skatteministeren og klima- og energiministeren

C

Samrådsspm., om regeringen vil være indstillet på at frafalde forslag om at lade ikkefluktuerende VE-anlæg være omfattet af nettomåleordningen, til skatteministeren og klima- og energiministeren

D

Samrådsspm. om, hvordan regeringen vil fremme solcelleanlæg i Danmark ud over elementerne i lovforslaget, således at også danske producenter af solceller får et hjemmemarked, til skatteministeren og klima- og energiministeren

E

Samrådsspm. om, hvad ministerens holdning er til at stille ændringsforslag, der sikrer, at anvendelse af varmepumpeteknologi i afgiftsmæssig henseende ligestilles med elpatroner, til klima- og energiministeren og skatteministeren

Bilag 2

Henvendelser og skatteministerens kommentarer hertil

Henvendelserne og skatteministerens kommentarer hertil er optrykt efter ønske fra udvalget

.

Til

Folketinget – Skatteudvalget

J.nr. 2009-231-0026

Dato: 26. maj 2010

L 162.

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO 2 m.v.).

Hermed sendes kommentar til PlanEnergis henvendelse af 25. maj 2010 (L 162 – Bilag 21).

Troels Lund Poulsen

/Jørgen Holm Damgaard

Henvendelsen

Henvendelsen vedrører energiprojekter, hvor varmepumper og solvarme (VE) kombineres.

PlanEnergi nævner, at varmepumper foruden den elafgift på 20,8 øre/kWh, som pålægges elpatroner, som anvendes til elregulering, tillige pålægges en afgift på 20,8 øre/kWh varme, som tages ud af et varmelager.

Elpatronordningen diskriminerer kraftigt varmepumperne, der jo producerer f.eks. 3 gange så meget energi, som den optagne energi.

PlanEnergi nævner også, at under de gældende afgiftsregler er varmepumpers varmeproduktionspris på samme niveau som varmeprisen fra en naturgasfyret kedel.

Brædstrup Fjernvarme og Dronninglund Fjernvarme har fremsat ønske om afgiftsnedsættelse i forbindelse med varmepumpedrift.

PlanEnergi fremlægger en konkret løsning.

PlanEnergi foreslår, at der for el til varmepumpedrift gives en afgiftsnedsættelse til 20,8 øre/kWh målt på elforbruget.

Afgiftsnedsættelsen gives under forudsætning af, at

- varmepumpen stilles til rådighed for elmarkedet på samme måde som gasmotorer, og

- at afgiftsnedsættelsen gælder i max 2.500 timer pr. år.

Kommentar

Jeg har sendt en tilkendegivelse til Skatteudvalget med anmodning om, at tilkendegivelsen indarbejdes i betænkningen til L 162.

Det fremgår, at jeg under visse forudsætninger gerne vil se på løsninger, der tilgodeser f.eks. projektet hos Dronninglund Fjernvarme, som er omtalt i L 162 – bilag 13.

Som det også fremgår skal EU’s statsstøtteregler iagttages, hvorved bemærkes, at støtte, herunder afgiftslempelse, til vedvarende energi, ikke må indebære overkompensation.

Eventuel støtte må ikke medføre, at prisen for varme fra en varmepumpe bliver lavere end prisen for varme fra almindelig kraftvarmeproduktion.

Skatteministeriet har vurderet, at hvis det forholder sig sådan, som det er nævnt af PlanEnergi, at under de gældende afgiftsregler er varmepumpers varmeproduktionspris på samme niveau som varmeprisen fra en naturgasfyret kedel, så vil en støtte i form af en afgiftslempelse medføre overkompensation, hvorved EU’s statsstøtteregler ikke iagttages.

Jeg henholder mig hertil.

For god ordens skyld vil jeg i øvrigt nævne, at det er ikke rigtigt, at varmepumper foruden den elafgift på 20,8 øre/kWh, som pålægges elpatroner, som anvendes til elregulering, tillige pålægges en afgift på 20,8 øre/kWh varme, som tages ud af et varmelager.

Efter elpatronordningen pålægges varmepumper højst 20,8 øre/kWh varme (2010), som tages ud af et varmelager, og ikke mere.

Der betales altså ikke to gange 20,8 øre/kWh.

Fra

Per Alex Sørensen [mailto:pas@planenergi.dk]

Sendt: 27. maj 2010 11:53

Emne

SV

Skatteministerens kommentar til Deres henvendelse af 25/5-2010 til skatteudvalget

Tak for kommentaren.

Der er en misforståelse med hensyn til varmepumpeafgiften.

Varmepumpens afgift pålægges varmeproduktionen.

Typisk anvendes 1 del el bliver til 3 dele varme ved at man tager 2 dele varme fra f.eks. et vandlager.

Eldelen af varmeproduktionen pålægges derved en afgift på 20,8 øre/kWh og varmen der tages fra lageret pålægges også 20,8 øre/kWh.

Det vi beder om er, at man undlader at pålægge de 20,8 øre/kWh på varmen, der tages fra lageret.

At dette skulle være overkompensation er vanskeligt at forstå uden en mere detaljeret redegørelse.

Der er jo typisk tale om varme, som er afgiftsfritaget (fra solvarme, grundvand mv), men som nu pålægges en afgift.

Hvis EU kan godkende afgiftsreduktionen på elpatroner, må de også kunne godkende dette.

Mvh.

Per Alex Sørensen

Til

Folketinget – Skatteudvalget

J.nr. 2009-231-0026

Dato: 27. maj 2010

L 162.

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO 2 m.v.).

Hermed sendes kommentar til PlanEnergis henvendelse af 27. maj 2010 (L 162 – Bilag 24).

Troels Lund Poulsen

/Marie Louise Hede

Henvendelsen

Med henvendelsen kommenterer PlanEnergi min tidligere kommentar til PlanEnergis henvendelse af 25. maj 2010 (L 162 – Bilag 21).

PlanEnergi mener, at der er en misforståelse med hensyn til varmepumpeafgiften.

Det nævnes, at eldelen til en varmepumpe pålægges en afgift på 20,8 øre/kWh, og at varmen, der tages fra varmelageret også pålægges 20,8 øre/kWh.

Det, som PlanEnergi anmoder om, er, at man undlader at pålægge de 20,8 øre/kWh på varmen, der tages fra lageret.

At dette skulle være en overkompensation er vanskeligt at forstå uden en mere detaljeret redegørelse.

Ifølge PlanEnergi vil der typisk være tale om varme, som er afgiftsfritaget (fra solvarme, grundvand m.v.), men som nu pålægges en afgift.

Hvis EU kan godkende afgiftsreduktionen på elpatroner, må de også kunne godkende dette.

Kommentar

For at undgå eventuelle misforståelser omkring de relevante regler vil jeg kort nævne disse.

Den almindelige afgift på forbrug af elektricitet i 2010 udgøres af en energiafgift på 65,9 øre/kWh og en energispareafgift 6,2 øre/kWh, i alt en afgift på 72,1 øre/kWh.

Hvis elektricitet anvendes til drift af en varmepumpe, vil det som udgangspunkt være denne afgift, som skal betales.

For eldrevne varmepumper under elpatronordningen kan der opnås delvis tilbagebetaling af afgiften på den måde, at afgiftsbelastningen højst kan udgøre 20,8 øre pr.

kWh varme ab værk, inkl. varme fra et varmelager, jf. de nugældende regler i elafgiftslovens § 11, stk. 17, og CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 7.

Med den seneste henvendelse anmoder PlanEnergi om, at man undlader at pålægge de 20,8 øre pr.

kWh varme, der tages fra lageret, hvilket angives at få den virkning, at eldelen til en varmepumpe pålægges en afgift på 20,8 øre/kWh.

Jeg går ud fra, at dette svarer til forslaget i PlanEnergis henvendelse af 25. maj 2010, hvorefter der »gives en afgiftsnedsættelse for el til varmepumpedrift til 20,8 øre/kWh målt på elforbruget«.

Herudover er der spørgsmålet om, hvorvidt den af PlanEnergi foreslåede afgiftsnedsættelse indebærer overkompensation og dermed er problematisk i forhold til EU reglerne om statsstøtte.

Det er Skatteministeriets vurdering, at hvis det forholder sig sådan, som det er nævnt af PlanEnergi i henvendelsen af 25. maj 2010, at varmepumpers varmeproduktionspris under de gældende afgiftsregler er på samme niveau som varmeprisen fra en naturgasfyret kedel, så vil en støtte i form af en afgiftslempelse for varmepumper medføre overkompensation, hvorved EU’s statsstøtteregler ikke iagttages.

Med henvisning til ovenstående og til min tidligere kommentar til PlanEnergis henvendelse af 25. maj 2010 (L 162 – Bilag 21) kan jeg ikke umiddelbart imødekomme PlanEnergis konkrete forslag om en afgiftslempelse for varmepumper.