Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat\n(Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug)

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 19. maj 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

(Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Bertel Haarder)]

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. april 2010 og var til 1. behandling den 4. maj 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Den 3. maj 2010 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 24 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Efter betænkningsafgivelsen er der stillet yderligere 7 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, som denne ligeledes har besvaret.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten finder det bemærkelsesværdigt, at i en tid, hvor regeringen kræver, at der bliver fyret ansatte i kommunerne, at der skæres ned på skoler, i børnehaver og i ældreplejen, så vil regeringen samtidig give sine venner i dansk landbrug en gave på 500 mio. kr.

Populært sagt, mener mindretallet, at der tages fra børnene og gives til bønderne.

Processen for behandlingen af lovforslaget er utilfredsstillende

S, SF og EL finder det problematisk, at de høringsberettigede parter først modtog lovforslaget 7 hverdage, før det skulle til 1. behandling.

Det sker på trods af, at hovedlinjerne i lovforslaget blev præsenteret 3 måneder tidligere.

Det betyder, at Folketingets medlemmer ikke nødvendigvis får alle de relevante input fra berørte og indsigtsfulde aktører.

Det er utilfredsstillende og kan i sidste ende føre til lovsjusk.

Lovforslaget er fremsat og behandlet på meget kort tid.

Det betyder, at lovforslaget ikke indeholder tilfredsstillende oplysninger om regeringens vurderinger af konsekvenserne for

S, SF og EL har derfor under udvalgsarbejdet stillet en lang række spørgsmål med henblik på at få svar på relevante aspekter af lovforslaget.

Svarene er desværre i flere tilfælde yderst mangelfulde, og der bliver ikke svaret på det, der spørges ind til.

I nogle af svarene fremgår det direkte, at svarene ville have været mere præcise, hvis der havde været mere tid til at besvare spørgsmålene.

Det er særdeles utilfredsstillende.

Forslaget redder ikke dansk landbrug

S, SF og EL har spurgt ind til, om lovforslaget lever op til sit formål om at »…understøtte de enkelte bedrifter«.

Partierne vurderer, at lovforslaget ikke hjælper de gældsramte landmænd, når provenuet spredes ud med let hånd over landbrug, gartneri og skovbrug.

F.eks. får et heltidslandbrug på 137,7 ha med et driftsunderskud på 564.200 kr. en skattelettelse på 14.926 kr., jf. spørgsmål 12.

Det viser desværre, at regeringens spredte skattelettelser ikke vil gøre den store forskel med henblik på at redde den enkelte bedrift og dermed dansk landbrug som helhed.

Af svaret på spørgsmål 6 fremgår det, at »Lovforslaget skal dermed gerne bidrage til, at den økonomiske krise ikke accelererer strukturudviklingen, således at effektive og nytænkende landmænd presses ud af markedet«.

Partierne mener, at regeringen har stillet for få krav til landbruget de seneste år og dermed ikke presset på for at sikre, at landbruget tilpasser sig og udvikler nye produkter og nicher at konkurrere på.

S, SF og EL mener, at den økonomiske krise i landbruget bør bruges til at fremtidssikre og udvikle landbrugserhvervet frem for at yde støtte til en i forvejen problematisk landbrugsstruktur, som vi i dag ved er storleverandør til forureningen af luft, grundvand og vore vandløb og havet.

Der er ikke fuld finansiering af skattelettelserne

Svarene på spørgsmål 1 og 25 giver desværre intet overblik over regeringens samlede skattelettelser til landbruget fra 2002 til 2010.

Svar på spørgsmål 17, 18 og 19 viser, at regeringen ikke har overblik over de enkelte finansieringskilders bidrag til at dække skattelettelsen.

Dermed kan det ikke udelukkes, at der gives ufinansierede skattelettelser med dette lovforslag.

Den fulde finansiering afhænger bl.a. af indførelsen af pesticidafgift fra 2011 og kvælstofplan fra 2013.

De to finansieringskilder er endnu ikke på plads, og S, SF og EL vurderer, at dette bliver svært for regeringen.

Kommunerne kompenseres kun de første år

S, SF og EL finder, at de hårdt trængte kommunale økonomier kun får fuld kompensation i 2011 og måske også i 2012.

Det fremgår af svaret på spørgsmål 3, at »…den individuelle kompensation i givet fald vil blive fastholdt indtil, der kan foretages en samlet justering af det kommunale tilskuds- og udligningssystem med henblik på, at kommunerne vil blive kompenseret for virkningen af provenutabet over bloktilskuddet.« Af svaret på spørgsmål 27 fremgår det, at bloktilskudsløsningen ligger fast.

Det betyder, at kommunerne, når det skal finansieres over bloktilskuddet, kun vil blive kompenseret med 85 pct.

Det understreger, at kommunernes økonomi rammes uensartet af lovforslaget, når den fulde kompensation forlades.

Negative konsekvenser for udkantskommunernes økonomi

S, SF og EL finder, at lovforslagets bemærkninger om, at det skal sammentænkes med regeringens initiativer i forhold til Udkantsdanmark, er misvisende, når man ser på den kommunale økonomi i udkantskommunerne, som har et stort jordareal.

Når udkantskommunerne med store jordarealer fra 2012 eller senere bliver kompenseret 85 pct. over bloktilskuddet, betyder det, at den kommunale økonomi bliver udhulet i forhold til ikkeudkantskommuner med relativt mindre jordarealer.

Lovforslaget bidrager hermed til at gøre Danmark endnu mere skævt, og alle regeringens flotte ord og taler om Udkantsdanmark klinger endnu mere hult.

Ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Erling Bonnesen

V

Sophie Løhde

V

Hans Christian Thoning

V

Per Bisgaard

V

Flemming Damgaard Larsen

V

Hans Kristian Skibby

DF

fmd.

Henrik Brodersen

DF

Henrik Rasmussen

KF

nfmd.

Jørgen S. Lundsgaard

KF

Rasmus Prehn

S

Maja Panduro

S

Thomas Jensen

S

Lennart Damsbo‑Andersen

S

Flemming Bonne

SF

Karl H. Bornhøft

SF

Johs. Poulsen

RV

Line Barfod

EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

–

Dansk landbrugs overlevelse

–

Finansiering af skattelettelserne

–

Kommunernes økonomi

–

Udkantskommunernes økonomi.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 215

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 215

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvor mange skattelettelser dansk landbrug samlet set har fået siden 2002, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvad lovforslaget betyder for kommunernes økonomi på indtægtssiden fra jordskatter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om udkantskommuner rammes hårdere på økonomien end ikke-udkantskommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om garanti for, at lovforslaget ikke vil udhule udkantskommunernes økonomi, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvorvidt de kommuner, som mister skatteindtægter fra jordbrug, bliver kompenseret 100 pct. over bloktilskuddet i alle år fremover, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorvidt lovforslaget løser landbrugets problemer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorfor landbrugserhvervet skal hjælpes med en halv mia. kr. i skattelettelse, når f.eks. byggefaget ikke skulle hjælpes, da det begyndte at gå ned ad bakke, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvor mange landmænd der kan reddes, hvis afsætningspriserne er uændrede, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorvidt denne skattelettelse ikke kommer til at betyde stigende jordpriser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om regeringens overvejelser omkring fordele og ulemper for ejere og lejere af jord, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om regeringens overvejelser omkring fordele og ulemper for unge hhv. ældre jordbrugere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om betydningen for de forskellige jordbrugere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorvidt regeringen har ændret på kommissoriet for finansieringsudvalget for udligningssystemet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvornår finansieringsudvalget skal afslutte sit arbejde, og hvornår ændringerne kan træde i kraft, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorvidt ministeren har opbakning i forligskredsen bag udligningsreformen for at ændre i kommissoriet og tidspunktet for ændringer i udligningssystemet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvilke miljøkrav der er knyttet til, at dansk landbrug får en skattelettelse på 0,5 mia. kr. om året fra og med 2011, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om garanti for, at de i lovforslaget nævnte finansieringskilder vil være på plads og finansiere skattelettelserne fra de tidspunkter, som det er anført i lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvad ministeren skønner en forhøjelse af pesticidafgiften vil medføre i indtægt år for år i årene fremover, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvad ministeren skønner kvælstofreguleringen vil medføre i indtægt år for år fremover, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvem skattelettelserne skal målrettes til, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorvidt skattelettelserne skal målrettes de bedrifter, der har omlagt eller som vil omlægge til en særlig miljøvenlig drift, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om en opgørelse af provenuet fra skattelettelserne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvilke beregninger og analyser regeringen har af de dynamiske effekter af skattelettelserne for den kommunale økonomi i landets 10 fattigste kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvordan generelle skattelettelser til hele landbruget kan »... forbedre vandmiljø og naturtilstand …«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå