Legislator Case Law & Legislation
200914L00957 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.\n(Universitetsnære gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

(Universitetsnære gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne)

[af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Charlotte Sahl‑Madsen)]

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

1.

Ændringsforslag

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2010 og var til 1. behandling den 16. april 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for videnskab, udvikling og teknologi sendte den 25. januar 2010 dette udkast til udvalget, jf. UVT alm. del − bilag 97.

Den 9. april 2010 sendte ministeren for videnskab, udvikling og teknologi de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til ministeren for videnskab, udvikling og teknologi til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

1 af udvalgets spørgsmål til ministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet støtter formålet med lovforslaget, der giver forbedrede muligheder for etablering af universitetsnære boliger til studerende eller gæsteforskere samt udlejning af lokaler til servicefunktioner som for eksempel cafeer, kiosker og daginstitutioner.

Samlet set forventes forslaget at øge antallet af ungdomsboliger i byer med mange studerende, hvilket der er et stort behov for.

Det har været afgørende for Socialdemokraterne at få præciseret i lovforslaget, at de boliger, der ikke er reserveret til udenlandske studerende, bliver fordelt efter de sædvanlige regler.

Det vil sige, at de boligsøgende ikke nødvendigvis behøver at komme fra det pågældende universitet, og at der er mulighed for at anlægge sociale kriterier for tildelingen af boligerne.

Der er altså adgang for studerende fra alle uddannelser.

Det er vigtigt, at de studerende møder hinanden på tværs af uddannelser og baggrund, og at der ikke er tale om »elitekollegier«, som den tidligere videnskabsminister har udtalt.

Endvidere lægger Socialdemokraterne vægt på, at den anslåede mindreudgift for kommunerne skal aftales med KL og ikke bare automatisk trækkes fra bloktilskuddet.

Derfor ønsker Socialdemokraterne svaret på spørgsmål 9 optrykt i betænkningen.

I udvalgsbehandlingen kom det frem, at der med regeringens oprindelige lovforslag var lagt op til, at Landsbyggefonden skulle bidrage med 25 pct. af statens ydelsestilskud.

Dette er uacceptabelt for Socialdemokraterne, fordi kommunerne ikke har den sædvanlige anvisningsret til hver fjerde ledige bolig til boligsocial anvisning for unge, og campusboligerne dermed ikke har et boligsocialt sigte.

Derfor foreslog Socialdemokraterne på et møde med ministeren den 18. maj 2010, at denne del blev fjernet fra lovforslaget, så Landsbyggefonden ikke skal bidrage til finansieringen af campusboligerne.

Regeringen har derpå fremsat ændringsforslag herom, hvilket Socialdemokraterne støtter.

På den baggrund kan Socialdemokraterne støtte det endelige lovforslag.

Dansk Folkeparti kan godkende lovforslaget med ministerens ændringsforslag.

Ændringsforslagene er udarbejdet bl.a. på baggrund af de indsigelser, som Dansk Folkeparti fremkom med under 1. behandlingen.

Ændringsforslagene undtager støtte og bidrag fra Landsbyggefonden til de universitetsnære ungdomsboliger og sikrer, at alene eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, kan ombygges til universitetsnære ungdomsboliger.

På baggrund af disse ændringer af regeringens lovforslag er det derfor muligt for Dansk Folkeparti at stemme for lovforslaget med ændringsforslagene, og Dansk Folkeparti ser frem til, at der nu kan bygges universitetsnære ungdomsboliger.

Regeringen ønsker med lovforslaget, at universiteterne får mulighed for at bygge gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne.

Dette finder Dansk Folkeparti er en udmærket ide, som Dansk Folkeparti fuldt ud kan støtte.

Som det fremgår, udbygges reglerne for almene ungdomsboliger tilhørende en selvejende institution med henblik på etablering af universitetsnære ungdomsboliger.

De universitetsnære ungdomsboliger kan bebos af op til 50 pct. udenlandske og 50 pct. danske studerende, og der ydes ikke støtte og bidrag fra Landsbyggefonden.

Kommunalbestyrelsen meddeler fortsat tilsagn om offentlig støtte til universitetsnære ungdomsboliger, som vil kunne etableres ved nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse.

Dansk Folkeparti har lagt vægt på, at ændringsforslagene medfører, at universiteterne ikke vil kunne opkøbe private udlejningsejendomme med små og relativt billige lejligheder, hvor huslejen er væsentligt under markedslejen på grund af boligreguleringslovens regler om omkostningsbestemt leje.

Disse lejligheder vil nu fortsat være tilgængelige for personer med lav- eller mellemindkomster.

Endelig noterer Dansk Folkeparti, at med hensyn til serviceerhverv kan universitet kun i begrænset omfang indgå aftaler om udleje eller fremleje af faciliteter til brug for serviceerhverv.

Det kan bl.a. være en børneinstitution, en kiosk eller en cafe m.v.

Fremleje eller udleje skal ske på markedsmæssige vilkår.

Dette finder Dansk Folkeparti er en udmærket ide.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Helge Sander

V

Mads Rørvig

V

Michael Aastrup Jensen

V

Anne‑Mette Winther Christiansen

V

nfmd.

Malou Aamund

V

Jesper Langballe

DF

Mikkel Dencker

DF

Jørgen S. Lundsgaard

KF

Per Ørum Jørgensen

UFG

Kirsten Brosbøl

S

Rasmus Prehn

S

Benny Engelbrecht

S

Per Husted

S

Jonas Dahl

SF

Hanne Agersnap

SF

Marianne Jelved

RV

fmd.

Johanne Schmidt‑Nielsen

EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Til § 2

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

1)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

01.

I § 30 a, stk. 3, indsættes før »selvejende«: »universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6, og i«.

[Anvendelse af likvide midler i universitetsnære ungdomsboliger]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

2)

I det under nr. 2 foreslåede § 33, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 115, stk. 5, 2. pkt.« til: »§ 115, stk. 6«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

3)

I det under nr. 4 foreslåede § 53 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »selvejende«, og »§ 115, stk. 5, 2. pkt.« ændres til: »§ 115, stk. 6«.

[Redaktionel ændring og konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

4)

I det under nr. 7 foreslåede § 64, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 115, stk. 5, 2. pkt.« til: »§ 115, stk. 6«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

5)

Efter nr. 7 indsættes som nye numre

02.

I § 80 c, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

1. pkt. finder ikke anvendelse for universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6.

03.

I § 91, stk. 8, indsættes som 2. pkt.

1. pkt. finder ikke anvendelse for universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6.

04.

I § 91 a, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

1. pkt. finder ikke anvendelse for universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6.

05.

I § 91 b, 3. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

06.

I § 92, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

1. pkt. finder ikke anvendelse for universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6.

07.

I § 92 a, stk. 1, indsættes som 4.

pkt.

1. pkt. finder ikke anvendelse for universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6.

08.

I § 115, stk. 3, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

[Indskrænkning af Landsbyggefondens støttemuligheder til universitetsnære almene ungdomsboliger og konsekvenser af ændringsforslag nr. 6]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

6)

Nr. 8 affattes således

8.

I § 115 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til selvejende institutioner til etablering af universitetsnære almene ungdomsboliger, der støttes af en fond, jf. § 10, stk. 2, i lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner, og som etableres ved

1)

nybyggeri,

2)

ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke anvendes til beboelse.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.

[Mulighed for etablering af universitetsnære almene ungdomsboliger]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

7)

Efter nr. 8 indsættes som nye numre

09.

I § 115, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

010.

I § 115, stk. 9, 3. pkt., der bliver stk. 10, 3. pkt., ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

011.

I § 115, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

012.

I § 115 a, stk. 1, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«, og »stk. 9« ændres til: »stk. 10«.

013.

I § 117, stk. 2, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

[Konsekvenser af ændringsforslag nr. 6]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

8)

I det under nr. 11 foreslåede § 118, stk. 3, ændres i 1. pkt.

»§ 115, stk. 5, 2. pkt.« til: »§ 115, stk. 6«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

9)

Efter nr. 14 indsættes som nye numre

014.

I § 135 ændres »og stk. 5« til: »stk. 5 og 6«.

015.

I § 143, stk. 1, ændres »6 og 7« til: »7 og 8«.

[Konsekvenser af ændringsforslag nr. 6]

Af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, tiltrådt af udvalget

10)

Nr. 15 affattes således

15.

I § 143, stk. 2, ændres »§ 115, stk. 6« til: »§ 115, stk. 8

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

11)

I det under nr. 16 foreslåede § 143, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 115, stk. 5, 2. pkt.« til: »§ 115, stk. 6

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

12)

Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer

016.

I § 151, stk. 2, ændres »stk. 1-5« til »stk. 1-6

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at likvide midler fra udamortiserede lån i universitetsnære almene ungdomsboliger helt og fuldt forbliver i ungdomsboliginstitutionen og anvendes i overensstemmelse med reglerne for dispositionsfondens anvendelse.

Det betyder, at der ikke fra disse boliger skal foretages indbetaling til Landsbyggefonden.

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Til nr. 3

Ændringsforslaget indeholder dels en redaktionel ændring som følge af en fejl i korrekturen forud for fremsættelsen af lovforslaget, dels en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6.

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Til nr. 5

Som en konsekvens af, at de likvide midler forbliver i den universitetsnære almene ungdomsboliginstitution, jf. ændringsforslag nr. 1, foreslås det, at der ikke skal ske indbetaling til Landsbyggefonden heraf, jf. nyt nr. 02, at universitetsnære almene ungdomsboliger ikke vil kunne støttes af Landsbyggefonden, jf. nye nr. 03, 04 og 06, og at Landsbyggefonden ikke bidrager til ydelsesstøtten til nybyggede universitetsnære ungdomsboliger, jf. nyt nr. 07.

Da Landsbyggefonden kun bidrager til ydelsesstøtten til og med udgangen af 2010, og da det forventes, at der først vil blive meddelt tilsagn til universitetsnære almene ungdomsboliger i 2011, har ændringsforslaget om, at universitetsnære almene ungdomsboliger er undtaget fra Landsbyggefondens bidragspligt, ingen økonomiske konsekvenser for staten.

Ændringsforslaget indeholder tillige konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 6.

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at universitetsnære almene ungdomsboliger kan etableres enten ved nybyggeri eller ved erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke anvendes til beboelse.

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

3

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 205

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsoversigt og høringssvar, fra videnskabsministeren

2

Tidsplan

3

Ændringsforslag, fra videnskabsministeren

4

1. udkast til betænkning

5

Meddelelse om ændringsforslag, fra videnskabsministeren

6

Ændringsforslag, fra videnskabsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 205

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvor mange ungdomsboliger der er opført i følgende byer de sidste 15 år pr. år, og antal indbyggere i samme periode: København, Århus, Odense og Aalborg, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilken størrelse den enkelte gæsteforskerbolig henholdsvis ungdomsbolig har, hvad den enkelte bolig indeholder, og hvad den enkelte bolig koster at opføre uden grund/med grund, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om gæsteforsker- og ungdomsboliger samt lokaler til serviceerhverv alle er opført efter almen boliglov, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om fordelingen af boliger til udenlandske studerende henholdsvis til danske studerende, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvordan grunden bliver prisfastsat, hvis der er tale om boliger og/eller erhverv på lejet grund, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvordan den lejede grund vil indgå i lejen på boligen, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor meget Landsbyggefonden skal yde i kroner og i procent af ydelsesstøtten til nybyggede boliger til studerende, til gæsteforskere og til erhverv, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvorfor universiteterne ikke selv på egen hånd kan etablere boliger, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvordan det hænger sammen, at kommunernes mindreudgift vil medgå til den samlede finansiering, samtidig med at det fremgår, at »de kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL«, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren kan bekræfte, at den i forslaget beregnede kommunale mindreudgift er et skøn, og at de endelige økonomiske konsekvenser af forslaget for kommunerne skal aftales med KL i henhold til DUT-princippet, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om en redegørelse for Landsbyggefondens rolle i finansieringen af de universitetsnære ungdomsboliger, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der sikrer, at de universitetsnære ungdomsboliger ikke opføres som almene ungdomsboliger/boliger, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

BTL L#LOKDOK32 2009 205 Valid

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå

Svar på spm. 9 er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 9

Ministeren bedes forklare, hvordan det hænger sammen, at kommunernes mindreudgift vil medgå til den samlede finansiering, samtidig med at det fremgår, at »de kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL«?

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra socialministeren, der oplyser

»Forslaget skønnes at medføre kommunale mindreudgifter på i størrelsesordenen 2,1 mio. kr. årligt i 2011-2015.

Dette fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget.

I henhold til procedurerne i forbindelse med finansiering af ny lovgivning (DUT), vil disse kommunale mindreudgifter skulle forhandles med KL.

Det er derfor, som det er almindelig praksis, anført, at »de kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL«.

Disse forhandlinger er indledt og forventes afsluttet i denne måned.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →