Legislator Case Law & Legislation
200914L00895 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)\n((Udlandsstipendium til kandidatuddannelser af mere end 2 års varighed og udlandsstipendium til Erasmus Mundus-uddannelser m.v.))

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2009 155 Valid

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

((Udlandsstipendium til kandidatuddannelser af mere end 2 års varighed og udlandsstipendium til Erasmus Mundus-uddannelser m.v.))

[af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)]

BTL L#LOKDOK32 2009 155 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. marts 2010 og var til 1. behandling den 8. april 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 4. februar 2010 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del – bilag 127.

Den 8. marts 2010 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslisten henviser til Enhedslistens betænkningsbidrag i Udvalget for Videnskab og Teknologis betænkning af 29. april 2010 over forslag til lov om ændring af universitetsloven.

(Nye rammer for universiteternes internationale samarbejde m.v.) (L 119).

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Per Bisgaard

V

Britta Schall Holberg

V

Ulla Tørnæs

V

Anne‑Mette Winther Christiansen

V

nfmd.

Troels Christensen

V

Marlene Harpsøe

DF

fmd.

Hans Kristian Skibby

DF

Rasmus Jarlov

KF

Villum Christensen

LA

Christine Antorini

S

Carsten Hansen

S

Kim Mortensen

S

Kirsten Brosbøl

S

Pernille Vigsø Bagge

SF

Nanna Westerby

SF

Marianne Jelved

RV

Johanne Schmidt‑Nielsen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTL L#LOKDOK32 2009 155 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

9

4

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

BTL L#LOKDOK32 2009 155 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 155

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 155

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til høringssvaret fra Københavns Universitet, for så vidt angår betaling af konsortieafgift, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om de foreslåede bemyndigelser til ministeren er i overensstemmelse med god lovkvalitet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om det nærmere indhold af bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere regler om udlandsstipendier til uddannelser som led i EU-studieprogrammer, Erasmus Mundus, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om finansiering af eventuelle studieafgifter i udlandet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

BTL L#LOKDOK32 2009 155 Valid

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Københavns Universitet for så vidt angår betalingen af konsortieafgift, herunder hvordan denne afgift forventes dækket som følge af de nye regler for Erasmus Mundus.

Svar

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, som er ansvarlig for reglerne om Erasmus Mundus-uddannelser, har oplyst følgende

»I det nye Erasmus Mundus-program (2009-2013) er reglerne ændret således, at det ikke længere er et krav, at studerende fra EU inden for samme Erasmus Mundus-program skal betale samme brugerbetaling uanset de studerendes valg af mobilitetsspor.

Dermed kan en dansk studerende inden for samme Erasmus Mundus-kandidatuddannelse studere uden brugerbetaling i Danmark og betale via udlandsstipendiet for ophold ved et udenlandsk universitet.

Samtidig kan en EU-borger, som ikke er dansk statsborger, betale for opholdet i udlandet, hvis det pågældende land tillader brugerbetaling.

Med lovforslag L 119 af 28. januar 2010 om forslag til lov om ændring af lov om universiteter fastlægges, at danske universiteter ikke må opkræve nogen form for deltagerbetaling, gebyr eller lignende, hverken af danske eller af EU/EØS-statsborgere i forbindelse med deres gennemførelse af dele af en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse ved danske universiteter.

Disse udgifter finansieres fuldt ud af det danske taxametertilskud.

Det deltagende danske universitet kan kun anvende taxametertilskud til at afholde udgifter inden for konsortiet, som må anses for direkte relateret til den ordinære uddannelsesvirksomhed, herunder administrationen af denne.

For så vidt angår den del af Erasmus Mundus-kandidatuddannelsen, der gennemføres i udlandet, kan udlandsstipendiet anvendes til at dække studieafgifter og lignende, der i Danmark ville være dækket af universitets taxametertilskud.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til L 119, jf. § 1, nr. 1, stk. 8, og til ministeren for videnskab, teknologi og udviklings besvarelse af 23. april 2010 af spørgsmål 7 og 8, stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. marts 2010 til L 119.«

Spørgsmål 4

Det fremgår af høringsnotatet, at ministeren og partierne bag aftalen har en forventning om, at alle danske statsborgere, der ønsker at blive optaget på et dansk universitet for at gennemføre en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse, vil kunne få finansieret eventuelle studieafgifter i udlandet med udlandsstipendier eller på anden måde, f. eks. via legater eller fonde.

Hvordan vil ministeren konkret kontrollere, at denne forventning kommer til at holde stik?

Svar

Et ophold i udlandet i forbindelse med en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse udbudt af et dansk universitet er i forhold til udlandsstipendiereglerne at betragte som et studieophold.

For at få udlandsstipendium til et studieophold kræves alene, at den studerende har ét SU-klip eller én slutlånsrate tilbage.

Jeg er overbevist om, at alle studerende, der ønsker at tage en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse, har så meget overblik over deres studieplaner og over, hvor meget SU de har tilbage, at de vil være i stand til at opfylde denne betingelse for at få udlandsstipendium.

Partierne bag aftalen om fremtidig regulering og finansiering af Erasmus Mundus-uddannelser, der udbydes som kandidatuddannelser i Danmark, er meget opmærksomme på, at gratisprincippet også skal efterleves med den valgte finansieringsmodel, og vil tage spørgsmålet op, hvis det skulle vise sig ikke at være tilfældet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til L 119, jf. afsnit 1.1.1.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil orientere Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi, hvis studerende, optaget på Erasmus Mundus-kandidatuddannelser ved et dansk universitet, får afslag på deres ansøgninger om at modtage udlandsstipendium.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →