Betænkning over Forslag til lov om anlæg af motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft\n(Sydlig omfartsvej ved Randers)
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 29. april 2010
Betænkning
over
Forslag til lov om anlæg af motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft
(Sydlig omfartsvej ved Randers)
[af transportministeren (Hans Christian Schmidt)]
1.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2010 og var til 1. behandling den 15. marts 2010.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 26. januar 2010 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 191.
Den 5. marts 2010 sendte transportministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Forslaget vil være til gavn for trafiksikkerheden, idet det flytter transittrafikken fra Randers’ sydlige gader til motortrafikvejen.
Bymiljøet vil blive forbedret, når en mindre del af de daglige 16.000 personbiler og 1.500 lastbiler ikke mere skal gennem fem lyskryds.
Prognoserne for trafikken på den nye vej er dog ikke imponerende: 6.700 biler på et hverdagsdøgn.
Er der ikke større forventninger til det fremtidige trafikunderlag, tyder det på, at hovedparten af trafikken er lokalt forankret og overhovedet ikke har brug for motortrafikvejen.
Således slipper man jo ikke for lastbilerne, mange skal fortsat til byens erhvervs- og industriområder og til havnen.
De har ingen nytte af den nye motortrafikvej.
Når Enhedslisten er betænkelig ved lovforslaget, skyldes det, at motortrafikvejen blot er første etape af en mere omfattende udbygning af vejsystemet mellem Randers og Djursland og en forløber for en bro/tunnel over/under Randers Fjord.
Hurtigere til/fra Grenaa og Tirstrup og til/fra Ebeltoft Færgehavn synes at være ideen bag motortrafikvejen.
Med hensyn til fjordforbindelsen er Randers Byråd allerede i gang med at undersøge, om det skal være en bro eller en tunnel, der skal anlægges.
Byrådet har blot ventet på, at regeringen ville sige ja til at betale for denne interkommunale forbindelse, som det nordlige hængsel er, og nu håber byrådet og Region Midtjylland, at staten også vil betale for en forbindelse over Randers Fjord.
Det gør regeringen gerne.
Man har jo allerede indvilliget i at betale for en bro over Odense Fjord, så hvorfor ikke også her?
Således trækker den ene vejinvestering den næste med sig.
Anlæg af omfartsveje anses ofte for at være et universalmiddel, der kan tjene til at aflaste de indre bydele.
Umiddelbart forekommer en sådan betragtning også at være korrekt.
Ser man nærmere på det, viser det sig imidlertid, at det er mere kompliceret end som så, og at omfartsveje endda kan virke mod sin hensigt.
For det første viser det sig, at aflastningen af de indre bydele som regel kun er forbigående.
På grund af den voldsomme vækst i biltrafikken, kører der ikke færre biler i f.eks.
Vejles bymidte, end før broen over Vejle Fjord blev bygget.
Der er næppe grund til at antage, at det vil gå anderledes i Randers, og slet ikke, når det tages i betragtning, at store bynære områder mod syd – ganske tæt på motortrafikvejen – er ved at blive udlagt til bolig- og erhvervsformål.
Når motortrafikvejen står klar i 2015, så gør en helt ny bydel tæt ved det også.
For det andet er det forøgede udslip på ca. 1.200 t CO 2 pr. år er, som så ofte påpeget, i strid med Danmarks internationale forpligtelser til at reducere samme.
Endelig skal det så nævnes, at de midler, der bindes i anlæg af motortrafikvejen, ikke står til rådighed for udbygningen af de mere miljøvenlige transportløsninger.
Enhedslisten godt kan se, at lovforslaget kortvarigt vil gavne trafiksikkerheden i Randers.
Alligevel kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget, da det ikke alene er en forløber for endnu flere veje.
Desuden bidrager det hverken til at nedsætte transportsektorens miljøbelastninger eller tager højde for, at den begyndende olieknaphed gør det påkrævet, at der satses på andre drivmidler og andre transportmidler.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Vibjerg
V
Flemming Damgaard Larsen
V
fmd.
Kristian Pihl Lorentzen
V
Peter Juel Jensen
V
Karsten Nonbo
V
Kim Christiansen
DF
Pia Adelsteen
DF
Henriette Kjær
KF
nfmd.
Helge Adam Møller
KF
Magnus Heunicke
S
Jens Christian Lund
S
Poul Andersen
S
Klaus Hækkerup
S
Pia Olsen Dyhr
SF
Jesper Petersen
SF
Erika Lorentsen
RV
Per Clausen
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 138
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra transportministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Kopi af TRU alm. del – svar på spm. 484
4
Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 138
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om faldet i lastbil- og personbiltrafikken har betydning for lovforslaget om anlæg af motortrafikvejen, til transportministeren, og ministerens svar herpå