Betænkning over Forslag til lov om tilbagelevering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande
Statutory Text (5 Articles)
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 28. april 2010
Betænkning
over
Forslag til lov om tilbagelevering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande
[af kulturministeren (Per Stig Møller)]
1.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2010 og var til 1. behandling den 23. marts 2010.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 15. januar 2010 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2009-10, KUU alm. del − bilag 96.
Den 16. marts 2010 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2.
Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Troels Christensen
V
Ellen Trane Nørby
V
Flemming Damgaard Larsen
V
Preben Rudiengaard
V
nfmd.
Karin Nødgaard
DF
fmd.
Pia Kjærsgaard
DF
Henrik Rasmussen
KF
Per Ørum Jørgensen
KF
Simon Emil Ammitzbøll
LA
Mogens Jensen
S
Lise von Seelen
S
Leif Lahn Jensen
S
Yildiz Akdogan
S
Pernille Frahm
SF
Holger K. Nielsen
SF
Erika Lorentsen
RV
Per Clausen
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 132
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og kommenteret høringsnotat, fra kulturministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 132
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorfor lovforslagets anvendelsesområde ikke udstrækker sig til at omfatte lande, som f.eks. har en bilateral aftale med Danmark, sådan som UNESCO’s Nationalkommission har foreslået det i sit høringssvar, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvorfor lovforslagets anvendelsesområde ikke udstrækker sig til at omfatte lande, som ikke har tiltrådt konvention, men som har f.eks. en bilateral aftale med Danmark, sådan som UNESCO’s Nationalkommission har foreslået det i sit høringssvar.
Svar
Lovforslaget bygger på et gensidighedsprincip.
De lande, som ønsker at beskytte deres kulturarv og deltage i samarbejdet om at hindre den internationale kriminalitet omkring kulturarven, bør efter regeringens opfattelse også tiltræde UNIDROIT-konventionen.
Idéen med en konvention er netop, at skabe en ensartet retlig regulering på tværs af landegrænser.
Undtagelser, særaftaler eller særregler vil modvirke denne ensartethed og dermed konventionens grundlag.