Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love\n(Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 14. april 2010
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
(Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)]
1.
Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 6. april 2010.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring.
Den 18. marts 2010 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) vil redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger.
Ændringsforslag
Bemærkninger
Jens Vibjerg
V
Peter Juel Jensen
V
Louise Schack Elholm
V
Ulla Tørnæs
V
Bent Bøgsted
DF
Colette L. Brix
DF
Helle Sjelle
KF
fmd.
Rasmus Jarlov
KF
Anders Samuelsen
LA
Torben Hansen
S
Anne-Marie Meldgaard
S
Lone Møller
S
Leif Lahn Jensen
S
nfmd.
Eigil Andersen
SF
Kamal Qureshi
SF
Morten Østergaard
RV
Line Barfod
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget
1)
I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 64, stk. 1, udgår i nr. 2 »jf. stk. 9,«.
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 2]
Til § 5
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget
2)
I nr. 1 udgår »§ 82 a, stk. 6,«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget
3)
Efter nr. 9 indsættes som nye numre
01.
I § 82 a, stk. 5, udgår »og særlig pensionsopsparing (SP)«.
02.
§ 82 a, stk. 6, affattes således
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed, om regnskab og revision samt ombetingelser og dokumentation for beregningen af kommunens finansieringsbidrag.
[Konsekvensændring som følge af anden lovgivning og præcisering af hjemmel til at fastsætte regler om regnskab og revision]
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at ændringen af § 82 a, stk. 6, i lovforslagets § 5, nr. 1, udgår, som følge af at bestemmelsen affattes på ny ved ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at henvisningen til særlig pensionsopsparing udgår af lovens § 82 a, stk. 5.
Forslaget er en konsekvens af § 4, nr. 1, i lov nr. 247 af 23. marts 2010 om ophævelse af lovens § 85 e om indbetaling af bidrag til særlig pensionsopsparing.
Det fremgår af den gældende § 82 a, stk. 6, at direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed samt betingelser og dokumentation for beregningen af kommunens finansieringsbidrag.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1350 af 14. december 2009 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.
I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat nærmere regler om regnskab og revision af kommunernes administration af ordningen.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 82 a, stk. 6, giver efter sin ordlyd en generel adgang til at fastsætte nærmere regler om administration af ordningen, men ikke eksplicit adgang til at fastsætte regler om regnskab og revision.
Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af bestemmelsen, at der også kan fastsættes nærmere regler om regnskab og revision.
Det foreslås videre, at bemyndigelsen til at udstede nærmere administrative regler ændres fra direktøren for Arbejdsdirektoratet til beskæftigelsesministeren, jf. i øvrigt særlig lovforslagets § 5, nr. 1, ad ændringer af bemyndigelser.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 156
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
4
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 156
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om alle andre EU- og EØS-lande har implementeret forordning 883/04, således at den er gældende fra den 1. maj 2010, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om det forventes, at udgifterne til sociale sikringsordninger stiger ved gennemførelsen af L 156, hvor forordning 883/04 implementeres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå