Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring \n(Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet)

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. april 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring

(Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet)

[af justitsministeren (Brian Mikkelsen)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 8-11.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-7.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2009 og var til 1. behandling den 26. januar 2010.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på betænkning om gennemførelse af det nye forbrugerkreditdirektiv.

Justitsministeren sendte den 11. september 2009 betænkningen til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 762 (2008-09).

Betænkningen har været sendt i høring, og den 23. december 2009 og den 12. januar 2010 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Finans og Leasing,

Finansrådet,

Forbrugerrådet og

Realkreditrådet og Realkreditforeningen.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil på baggrund af besvarelserne af spm. 3 og 9, at sms-lån siden 1. marts 2009 er dækket af Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring af kortfristede eller mindre lån indgået som fjernsalgsaftaler og nu også af denne lov.

Det giver et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med bl.a. fortrydelsesret.

Med lovforslaget sikres dette høje forbrugerbeskyttelsesniveau med bl.a. en 14-dages-fortrydelsesret.

Samtidig er det vigtigt, at der gives forbrugerne brugbare og relevante oplysninger i forbindelse med optagelse af realkreditlån, og DF støtter derfor forslaget om, at anvendelse af ESIS-oplysningsskemaet i lidt ændret form kan fortsætte og ikke obligatorisk erstattes af oplysningsskemaet i bilag 2 til lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet så gerne, at loven også omfattede indberetningspligten, ansvarlig långivning, klageadgang, betænkningstid ved sms-lån og tilsvarende kreditaftaler.

Et af hovedformålene med det nye forbrugerkreditdirektivet er at bremse uansvarlig långivning.

Derfor indeholder direktivet en pligt til at kreditvurdere forbrugerne.

Imidlertid lader direktivet det være op til den enkelte medlemsstat, hvordan man vil overvåge at ansvarlige kreditvurderinger finder sted, og hvordan man vil straffe for overtrædelser.

I det foreliggende lovforslag har regeringen undladt at tage stilling til, hvordan man vil overvåge efterlevelse af kreditvurderingsforpligtelsen.

Der er i Danmark ingen offentlige myndigheder, der ligger inde med oplysninger om antallet af misligholdte lån eller andre oplysninger, der kan fortælle noget om virksomhedernes kreditvurderingspraksis (undtagen for sms-lån, hvor der nu er en indberetningspligt til Forbrugerombudsmanden).

I Sverige indberettes oplysninger om misligholdte lån til den offentlige myndighed Kronofogden.

På den måde har de svenske myndigheder mulighed for at følge udviklingen og gribe ind over for virksomheder, som skiller sig negativt ud ved at have særligt mange kunder, som får problemer med tilbagebetalingen.

I Danmark ligger kreditvurderingsbureauet RKI inde med nogle af disse oplysninger, men vil ikke åbne op for deres data af forretningsmæssige årsager.

Mindretallet mener, at det er en underimplementering af direktivet, hvis man ikke tager stilling til, hvordan man vil overvåge virksomhedernes kreditvurderingspraksis.

Det er et vigtigt spørgsmål, fordi man med direktivet i praksis har forbudt mange af de forretningsmodeller, som findes på det danske lånemarked i dag.

Mindretallet havde også gerne set en styrkelse af kreditvurderingsforpligtelsen for at sikre, at der ikke ydes lån, der står i misforhold til låntagers økonomiske situation.

Der er altid en risiko for, at en kreditaftale resulterer i betalingsmisligholdelse.

Med det nye direktiv er det bestemt, at denne risiko ikke må være for stor.

Hvorvidt risikoen i forbindelse med en konkret kreditaftale har været for stor, vil altid bero på en konkret vurdering ved f.eks. de finansielle ankenævn eller domstolene.

Mindretallet finder det uhensigtsmæssigt, at hensigten med kreditvurderingsforpligtelsen alene fremgår af forslagets bemærkninger.

En af indvendingerne mod at lade hensigten med kreditvurderingsforpligtelsen fremgå af lovteksten har været, at en sådan bestemmelse er for uklar.

Imidlertid vrimler dansk lovgivning med sådanne bestemmelser – et eksempel fra kreditaftaleloven er den gældende § 22, som har følgende ordlyd

Ȥ 22.

Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt.

Medmindre andet bestemmes af retten, sker afkortningen i det eller de sidste beløb, der skal betales efter aftalen.

Er der afkrævet forbrugeren et urimeligt vederlag for at give den pågældende henstand eller andre lempelser i de aftalte vilkår, sker afkortningen på samme måde.«

En anden indvending har været, at kreditgiver jo har en egeninteresse i ikke at yde lån, der står i misforhold til låntagerens økonomiske situation.

Denne indvending beror i bedste fald på en manglende forståelse af lånemarkedet.

Når man i Sverige i 2009 registrerede 35.000 misligholdte sms-lån, så var det ikke et tilfælde, men fordi højrisikabel långivning er en del af forretningsmodellen.

Mindretallet vil derfor gerne bemyndige økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om »god skik« ved kreditvurderinger.

Bestemmelsen, som den ser ud nu, kan ikke stå alene.

Klageadgang

Mindretallet opfatter det som en mangel ved det nuværende ankenævnssystem, at der ikke kan klages over de risikofyldte lån som sms-lån, de dyre lån, der optages i detailhandelen eller over internettet, eller f.eks. boliglån hos deciderede lånehajer.

Heldigvis følger det af direktivets artikel 24, at medlemsstaterne skal sikre »at der findes egnede, effektive procedurer for udenretslig bilæggelse af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler, hvor det er relevant, ved anvendelsen af eksisterende organer.« Mindretallet finder det derfor helt oplagt at give adgang til, at klager over lån i finansieringsselskaber skal kunne indbringes for f.eks.

Forbrugerklagenævnet.

Det har imidlertid været et mål for et flertal i arbejdsgruppen om gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet at gennemføre så få ændringer som overhovedet muligt i forbindelse med direktivimplementeringen.

Således har flertallet i arbejdsgruppen henvist til, at der findes en ny »retsmæglingsordning«, som man jo bare kan bruge, hvis man ikke kan klage til et klage- eller ankenævn.

Mindretallet har således bemærket , at Forbrugerrådet dissentierede med følgende argumentation

»Mindretallet finder ikke, at muligheden for retsmægling ved forbrugertvister vedrørende disse kreditaftaler opfylder artiklens krav.

Effektiv behandling af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler forudsætter specialviden om produkter, regulering og praksis på de forskellige dele af lånemarkedet.

En sådan specialviden findes i dag i Forbrugerklagenævnet, Pengeinstitutankenævnet og Realkreditankenævnet.

Det er efter mindretallets opfattelse kun i disse organer, at der findes egnede, effektive procedurer for udenretslig bilæggelse af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler.

Mindretallet finder derfor, at alle klager vedrørende kreditaftaler skal kunne indbringes for et af disse klage- eller ankenævn.«

Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en mægler hjælper sagens parter til selv at finde frem til en løsning på deres problem.

Retsmægleren er en dommer eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse i retsmægling.

Mægleren kan ikke træffe afgørelse i sagen, og det, som foregår under retsmæglingen, er fortroligt.

Der er altså tale om folk, der ikke har nogen særlig viden om låneområdet, og som heller ikke kan træffe afgørelser.

Det er svært at se, hvordan dette skulle kunne blive effektivt.

Desuden er der ikke nogen, der kender ordningen.

Endvidere skal retten først vurdere, om sagen egner sig til retsmægling.

Man kan altså heller ikke være sikker på at få sin sag prøvet på denne måde.

Mindretallet mener derfor, at der også her er tale om underimplementering af direktivet.

Betænkningstid for sms-lån og tilsvarende kreditaftaler

Princippet om betænkningstid følger allerede af direktivets artikel 5 (lovforslagets § 7 a)

»I god tid før en forbruger bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, giver kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren […] forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes en informeret beslutning om indgåelsen af en kreditaftale.

Oplysningerne gives på papir eller på et andet varigt medium ved hjælp af formularen i lovens bilag 2«.

I bemærkningerne til forslaget står der

»Det følger af direktivets artikel 5, stk. 1, at oplysningerne skal gives i god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud.

Formuleringen »i god tid« er ikke medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udleverede oplysninger, inden der indgås en bindende aftale.

Bestemmelsen tilsigter ikke at hindre, at der på forbrugerens foranledning kan indgås en kreditaftale umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har haft lejlighed til at sætte sig ind i de udleverede oplysninger.

Det tidsrum, som skal forløbe mellem udlevering af oplysningerne efter § 7 a og indgåelse af en kreditaftale, vil således afhænge af en konkret vurdering.«

I Sverige har man registreret 35.000 misligholdte sms-lån i 2009, og svenske undersøgelser viser, at mange unge fortryder deres lån og ikke ville have taget dem, hvis der havde været en betænkningsperiode på 24 timer eller mere.

Begge forhold taler for, at det tidsrum, som skal forløbe mellem udlevering af oplysningerne efter § 7 a og indgåelse af en kreditaftale, med fordel kunne fastsættes til f.eks. 24 timer for disse lån.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Kim Andersen

V

Kristian Pihl Lorentzen

V

Karsten Nonbo

V

Peter Skaarup

DF

fmd.

Marlene Harpsøe

DF

Pia Adelsteen

DF

Tom Behnke

KF

Vivi Kier

KF

Simon Emil Ammitzbøll

LA

Karen Hækkerup

S

Maja Panduro

S

Mogens Jensen

S

Julie Skovsby

S

Anne Baastrup

SF

nfmd.

Karina Lorentzen Dehnhardt

SF

Lone Dybkjær

RV

Per Clausen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til titlen

Af et mindretal (SF), tiltrådt af (S, RV og EL)

1)

Ordene »og lov om markedsføring« ændres til: », lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed«.

[Konsekvensændring]

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

2)

I den i nr. 7 foreslåede § 7 a indsættes som stk. 10

Stk. 10.

For så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiveren i stedet for formularen i lovens bilag 2 anvende et andet oplysningsskema, som er godkendt af justitsministeren.

[Undtagelse fra pligten til at bruge formularen i bilag 2, for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom ydet på baggrund af obligationsudstedelse]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af (S, RV og EL)

3)

I den under nr. 7 foreslåede § 7 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Kreditgiveren må ikke medvirke til indgåelse af kreditaftaler, der står i misforhold til forbrugerens økonomi.

Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4.

[Forbud mod kreditaftaler, der står i misforhold til forbrugerens økonomi]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af (S, RV og EL)

4)

Nr. 9 affattes således

9.

§§ 11-15 ophæves, og i stedet indsættes

Kapitel 2 a

Loft over årlige omkostninger i procent

[Indførelse af loft over årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 15 pct. over diskontoen]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af (S, RV og EL)

5)

I den i nr. 12 foreslåede affattelse af kapitel 3 indsættes efter § 19

[Betænkningstid]

§ 15 a.

De årlige omkostninger i procent i forbindelse med kreditaftaler omfattet af denne lov må ikke overstige den fastsatte referencesats med et tillæg på 15 pct.

Som referencesats, jf. 1. pkt., anses den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år.

§ 19 a.

For kreditaftaler, der indgås ved tekstbeskeder, der sendes til og fra en mobiltelefon, må kreditgiver tidligst stille lånebeløbet til rådighed for forbrugeren 24 timer efter kreditaftalens indgåelse.

Forbrugeren kan i denne periode træde tilbage fra aftalen uden omkostninger.

Til § 2

Af et mindretal (SF), tiltrådt af (S, RV og EL)

6)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

01.

Efter § 24 indsættes

[Indberetningspligt]

§ 24 a.

Medmindre kreditgiveren er et godkendt pengeinstitut, realkreditinstitut eller kreditinstitut, skal kreditgiveren indberette oplysninger om kreditaftaler med forbrugere til Forbrugerombudsmanden.

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes, og hvordan indberetning skal ske.

Ny paragraf

Af et mindretal (SF), tiltrådt af (S, RV og EL)

7)

Efter § 2 indsættes som ny paragraf

§ 01

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgende ændring

1.

Efter § 43 indsættes

[Indberetningspligt]

§ 43 a.

Kreditgivere, der er finansielle virksomheder, skal indberette oplysninger om kreditaftaler med forbrugere til Finanstilsynet.

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes, og hvordan indberetning skal ske.

Til § 3

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

8)

I stk. 1 ændres »11. juni 2010« til: »1. november 2010, jf. dog stk. 2«.

[Udskudt ikrafttræden af dele af loven]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

9)

Efter stk. 1 indsættes som nye stykker

Stk. 2.

§ 19, stk. 1 og 4-7, i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 11. juni 2010.

Stk. 3.

Indtil ikrafttræden af § 8 i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, løber den periode, hvori fortrydelsesretten efter § 19, stk. 1, i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, kan udøves, fra

1)

den dag, hvor kreditaftalen er indgået, eller

2)

den dag, hvor forbrugeren modtager oplysninger om fortrydelsesretten, herunder oplysninger efter stk. 4, hvis dette tidspunkt er senere end tidspunktet efter nr. 1.

Stk. 4.

Indtil ikrafttræden af § 8 i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har forbrugeren ret til inden aftaleindgåelsen at modtage oplysning om fristen for udøvelse af fortrydelsesretten og andre betingelser for udøvelsen heraf, herunder oplysninger om forbrugerens forpligtelse til at tilbagebetale den udnyttede kapital med renter i overensstemmelse med § 19, stk. 4, i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, og det rentebeløb, der påløber pr. dag.

Stk. 5.

Indtil ikrafttræden af § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder § 19 i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, ikke anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler, hvorledes kreditten tilbagebetales.

Dette gælder dog kun, hvis forbrugeren allerede har misligholdt den oprindelige kreditaftale, og hvor sådanne ordninger kan forventes at afværge en retssag om den pågældende misligholdelse, og forbrugeren ikke dermed stilles ringere end som fastsat i den oprindelige kreditaftale.

Stk. 6.

Indtil ikrafttræden af § 3, stk. 2, i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder § 19 i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, ikke anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden 3 måneder.

Ved kassekredit som nævnt i 1. pkt. forstås en udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.

Stk. 7.

Uanset den gældende § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om kreditaftaler, finder indtil ikrafttræden af § 3, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 19 i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilken kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, når kreditaftalen ikke kun er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 8-10.

[Ikrafttræden af regler om fortrydelsesret]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

10)

I stk. 3 ændres »nr. 9, 10, 17 og 18« til: »nr. 8 og 17-19«.

[Korrektion]

Til bilag 2 og 3

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

11)

Bilag 2 og 3 affattes som anført i bilag 1 og 2 i denne betænkning.

[Korrektion]

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 2

Efter det foreslåede stk. 10 i § 7 a i kreditaftaleloven får kreditgivere, for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, mulighed for at anvende et andet oplysningsskema end den formular, der er optrykt som bilag 2.

Det alternative oplysningsskema skal være godkendt af justitsministeren.

Det forudsættes, at justitsministeren alene kan godkende et alternativt oplysningsskema, som for det første lever op til kravene ifølge »Europæisk aftale om frivillig adfærdskodeks for information om boliglån forud for kontraktindgåelse« (ESIS), der er en aftale indgået mellem de europæiske foreninger af forbrugersammenslutninger og kreditinstitutter, og som for det andet indeholder de eventuelle supplerende oplysninger, som det efter den foreslåede § 7 a i kreditaftaleloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, påhviler kreditgivere, der yder lån mod pant i fast ejendom på baggrund af obligationsudstedelse, at give.

Til nr. 3

Det foreslåede stk. 2 i § 7 c i kreditaftaleloven indfører en forpligtelse for kreditgivere til ikke at indgå kreditaftaler, der står i misforhold til forbrugerens økonomi.

Hvornår en kreditaftale vil stå i misforhold til forbrugerens økonomi, må bero på en konkret vurdering, hvor forbrugerens aktuelle indkomst og løbende udgifter, herunder udgifter vedrørende anden gæld, må indgå som de væsentligste elementer.

Kreditgiveren kan ved vurderingen som udgangspunkt lægge de oplysninger om forbrugerens økonomi til grund, som forbrugeren oplyser til kreditgiveren.

Til nr. 4

Den foreslåede nye § 15 a i kreditaftaleloven medfører, at de årlige omkostninger i procent (ÅOP) i forbindelse med kreditaftaler omfattet af loven maksimalt må udgøre den fastsatte referencesats med et tillæg på 15 pct.

Som referencesats anses den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år.

Hvis de årlige omkostninger i procent overstiger det fastsatte maksimum, vil den foreslåede bestemmelse indebære, at de relevante aftalevilkår normalt vil kunne tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens generelle bestemmelser om urimelige aftalevilkår (§§ 36 og 38 c).

Der vil endvidere efter omstændighederne kunne foreligge en overtrædelse af reglerne om god markedsføringsskik i markedsføringsloven.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i § 22 i kreditaftaleloven (generalklausulen), som ikke foreslås ændret, fortsat vil finde anvendelse ved siden af den foreslåede nye bestemmelse i § 15 a i kreditaftaleloven.

Det følger af § 22, at det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, skal nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt, når det omhandlede beløb er urimeligt.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 15 a i kreditaftaleloven indebærer således ikke, at det forhold, at de årlige omkostninger i procent ikke overstiger diskontoen med et tillæg på 15 pct., automatisk vil medføre, at de årlige omkostninger i procent må anses for rimelige.

Til nr. 5

Bestemmelsen indfører en periode på 24 timer, før kreditaftaler indgået ved hjælp af sms m.v. må effektueres.

Kreditgiveren må i denne periode ikke stille det lånte beløb til disposition for forbrugeren.

Hvis kreditgiveren alligevel stiller det lånte beløb til rådighed for forbrugeren inden for de 24 timer, kan der efter omstændighederne foreligge en overtrædelse af reglerne om god markedsføringsskik i markedsføringsloven.

Endvidere følger det af forslaget, at forbrugeren i givet fald inden for betænkningsperioden kan træde tilbage fra aftalen uden omkostninger.

Til nr. 6

Den foreslåede § 24 a , stk. 1 , i markedsføringsloven indfører en indberetningspligt for kreditgivere, der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Indberetningspligten omfatter alene lån til forbrugere.

I stk. 2 bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om indberetningens form og indhold.

Det vil kunne fastsættes, at indberetning f.eks. skal ske for hvert kvartal, og at indberetninger bl.a. skal indeholde oplysninger om antal og størrelse af lånene opdelt i passende intervaller, antallet af misligholdte lån, aldersfordelingen på låntagere og antallet af kreditaftaler, hvor fortrydelsesfristen er blevet udnyttet.

Til nr. 7

Den foreslåede § 43 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indfører en indberetningspligt for kreditgivere, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Indberetningspligten omfatter alene lån til forbrugere.

I stk. 2 bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om indberetningens form og indhold.

Det vil kunne fastsættes, at indberetning f.eks. skal ske for hvert kvartal og bl.a. indeholde oplysninger om antal og størrelse af lånene opdelt i passende intervaller, antallet af misligholdte lån, aldersfordelingen på låntagere og antallet af kreditaftaler, hvor fortrydelsesfristen er blevet udnyttet.

Til nr. 8 og 9

Den foreslåede ændring af stk. 1 indebærer, at loven – bortset fra de foreslåede regler om fortrydelsesret, jf. § 19 i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 – træder i kraft den 1. november 2010.

Om baggrunden for den foreslåede udsættelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt kan Justitsministeriet oplyse, at Finansrådet ved brev af 17. marts 2010 har rettet henvendelse til Justitsministeriet og gjort opmærksom på, at en stor del af organisationens medlemsvirksomheder på trods af store anstrengelser ikke vil kunne have grundlaget for at overholde de foreslåede nye regler på plads allerede den 11. juni 2010, og Finansrådet har på den baggrund anmodet Justitsministeriet om at udskyde lovens ikrafttræden til den 1. januar 2011.

Finansrådet har i den forbindelse bl.a. anført, at bankerne har op til 100 forskellige produkter, hvilket f.eks. betyder, at der for hvert udlånsprodukt skal udarbejdes særskilte oplysningsskemaer.

Der skal endvidere udarbejdes nye forretningsbetingelser og laves formler for flere forskellige typer af opgørelser over årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Som led i implementeringsarbejdet skal der endvidere foretages en omfattende dataanalyse af de nye krav og ændringer, og der skal udvikles brugbare it-systemer, der bl.a. sikrer, at der på et hvilket som helst tidspunkt i låneperioden kan udarbejdes en amortiseringsplan, ligesom der skal kunne overføres oplysninger fra et system til et andet, herunder f.eks. overførsel af prækontraktuelle oplysninger til selve kreditaftalen.

Sidst men ikke mindst skal bankernes personale uddannes i brugen af de nye dokumenter og i den rådgivning, der skal ydes kunderne.

Endelig fremgår det af henvendelsen, at danske forbrugere efter Finansrådets opfattelse allerede efter de gældende regler har gode muligheder for at sammenligne bankernes priser og gebyrer i forbindelse med lånoptagelse.

Således skal alle banker ifølge prisoplysningsbekendtgørelsen skilte med deres priser i forretningslokalet og på deres hjemmeside, ligesom Finansrådet i samarbejde med Forbrugerrådet har etableret en prissammenligningsportal (pengepriser.dk), hvor forbrugerne kan sammenligne priser på bankernes produkter.

Også andre lånudbydere er forpligtet til at oplyse prisen på et lån det sted, hvor lånet udbydes, jf. bekendtgørelse om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser.

Justitsministeriet har afholdt et møde med Finansrådet, Realkreditrådet og Finans og Leasing om sagen.

Realkreditrådet og Finans og Leasing oplyste på dette møde, at disse organisationers medlemsvirksomheder i vidt omfang har samme problemer som Finansrådets medlemmer.

Som følge af de meget betydelige vanskeligheder, som de tre organisationer har anført at der vil være for kreditgiverne med at leve op til de nye oplysningsforpligtelser m.v. allerede fra den 11. juni 2010, herunder behovet for uddannelse af personalet, finder Justitsministeriet, at vægtige grunde taler for, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes.

Som anført af Finansrådet har forbrugerne allerede efter gældende ret, jf. bekendtgørelse nr. 193 af 1. marts 2007 om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser samt bekendtgørelse nr. 44 af 24. januar 2006 om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter, gode muligheder for at få oplysning om prisen på lån, ligesom forbrugerne via hjemmesiden pengepriser.dk har mulighed for at sammenligne prisen på lån ydet af danske banker samt spare- og andelskasser.

Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at udskyde lovens ikrafttrædelsestidspunkt helt til den 1. januar 2011.

Implementeringsfristen ifølge forbrugerkreditdirektivet er den 11. juni 2010, og Justitsministeriet finder, at yderligere ca. 4 måneder til at sikre den fornødne implementering af de nye regler bør være tilstrækkeligt for kreditgiverne.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at § 19 om fortrydelsesret i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12, sættes i kraft den 11. juni 2010.

Der er tale om en væsentlig bestemmelse, som efter Justitsministeriets opfattelse ikke i samme grad som direktivets oplysningsforpligtelser vil nødvendiggøre et omfattende implementeringsarbejde, og som derfor bør kunne sættes i kraft i overensstemmelse med direktivets gennemførelsesfrist.

Som en konsekvens af forslaget om at sætte bestemmelsen om fortrydelsesret i kraft den 11. juni 2010 foreslås det i stk. 3 og 4 , at det tidspunkt, som fortrydelsesfristen løber fra, skal svare til direktivets ordning, og at kreditgiver i overensstemmelse med direktivets ordning vil være forpligtet til at oplyse forbrugeren om fortrydelsesretten m.v.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 er en konsekvens af, at der i § 19, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12, er henvist til § 8 i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, og som ifølge ændringsforslaget foreslås sat i kraft den 1. november 2010.

Som en konsekvens af, at reglerne om fortrydelsesret efter den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, ikke finder anvendelse på visse kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler, hvorledes kreditten tilbagebetales, foreslås det i stk. 5 , at disse aftaler heller ikke i perioden frem til ikrafttræden af det samlede lovforslag den 1. november 2010 skal være omfattet af reglerne om fortrydelsesret.

Som en konsekvens af, at reglerne om fortrydelsesret efter den foreslåede § 3, stk. 2, i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, ikke finder anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden 3 måneder, foreslås det i stk. 6, 1. pkt.

, at disse aftaler heller ikke i perioden frem til ikrafttræden af det samlede lovforslag den 1. november 2010 skal være omfattet af reglerne om fortrydelsesret.

I stk. 6, 2 pkt.

, foreslås det – i overensstemmelse med direktivet – fastsat, hvad der skal forstås ved en kassekredit.

Af forslaget til § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, fremgår, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilken kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a., at det i modsætning til den gældende kreditaftalelov er et krav, at kreditaftalen kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, for at den er undtaget efter bestemmelsen.

I stk. 7 foreslås det, at reglerne om fortrydelsesret i den foreslåede § 19 i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12, i perioden indtil ikrafttræden af det samlede lovforslag også skal gælde for disse kreditaftaler, som i dag er undtaget fra lovens anvendelsesområde, men som efter forslaget vil blive omfattet.

Hvorvidt der vil være tale om ubetydelige omkostninger, vil – som det er tilfældet, når § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om kreditaftaler som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. november 2010 – bero på en konkret vurdering, hvori både den absolutte størrelse af omkostningerne og omkostningerne set i forhold til kredittens størrelse skal indgå.

Til nr. 10

Det er tale om en lovteknisk korrektion, således at der er overensstemmelse mellem de anførte paragraffer og de numre, der henvises til.

Til 11

I forbindelse med konvertering af direktivets bilag har det vist sig, at to af felterne i direktivets bilag II i det fremsatte lovfor­slag var flettet sammen, ligesom typografien på visse punkter afveg fra direktivets bilag II og III.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at bilagene nu stemmer overens med direktivets bilag.

Der foreslås endvidere en ændring, således at feltet »Tilknyttede omkostninger« under punkt 3 i bilag 2 mere tydeligt fremstår som en overskrift og således, at »manglende betalinger«, erstattes af »forsinkede betalinger« i sidste felt til højre under pkt. 3 i bilag 2.

Baggrunden herfor er en meddelelse udsendt af Europa-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at Europa-Kommissionen vil anmode Rådet om et udsende en berigtigelse med dette indhold.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

Enhedslisten (EL)

4

Bilag 1

Bilag 2

Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger

1.

Navn og kontaktoplysninger for kreditgiver/kreditformidler

Kreditgiver

Adresse

Tlf.nr.(*)

E-mail(*)

Fax-nr.(*)

Websted(*)

[Navn]

[Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren]

Hvis relevant

Kreditformidler

Adresse

Tlf.nr.(*)

E-mail(*)

Fax-nr.(*)

Websted(*)

[Navn]

[Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren]

(*) Disse oplysninger er valgfri for kreditgiver.

Når »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver udfylde rubrikken, hvis oplysningerne er relevante for kreditproduktet, eller slette de pågældende oplysninger eller hele rækken, hvis oplysningerne ikke er relevante for den kredittype, der overvejes.

Teksten i skarp parentes er en forklaring til kreditgiver og skal erstattes af de pågældende oplysninger.

2.

Beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved kreditproduktet

Kredittype

Det samlede kreditbeløb

Der menes loftet for eller summen af alle beløb, der stilles til disposition i henhold til en kreditaftale.

Betingelserne for at udnytte kreditmuligheden

Der menes, hvordan og hvornår De vil få pengene.

Kreditaftalens løbetid

Afdrag og, hvis det er relevant, i hvilken rækkefølge afdragene vil blive fordelt

De skal betale følgende

[Størrelse, antal og hyppighed af de betalinger, der skal foretages af forbrugeren]

Renter og/eller omkostninger betales på følgende måde

Det samlede beløb, De skal betale

Der menes den lånte kapital plus renter og eventuelle omkostninger i forbindelse med Deres kredit.

[Sum af det samlede kreditbeløb og de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten]

Hvis relevant

Kreditten ydes i form af henstand med betalingen for varer eller tjenesteydelser eller er knyttet til levering af specifikke varer eller tjenesteydelser

Navn på vare/tjenesteydelse

Kontantpris

Hvis relevant

Den sikkerhedsstillelse, som kræves

Dette er en beskrivelse af den sikkerhed, De skal stille i forbindelse med kreditaftalen.

[Type sikkerhedsstillelse]

Hvis relevant

Tilbagebetaling fører ikke til en om­gående amortisation af kapitalen.

3.

Kreditomkostninger

Debitorrenten eller, hvis det er relevant, de forskellige debitorrenter, der gælder for kreditaftalen

[%

- fast eller

- variabel (med det indeks eller den referencesats, der skal anvendes på den oprindelige debitorrente)

- perioder]

De årlige omkostninger i procent (ÅOP)

Dette er de samlede omkostninger udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb.

ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud.

[% Her anføres et repræsentativt eksempel, som angiver alle de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af satsen]

Er man for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser forpligtet til at

- tegne en forsikring ved­rør­en­de kreditten, eller

- indgå aftale om en anden accessorisk tjenesteydelse.

Hvis kreditgiver ikke kender omkostningerne i forbindelse med disse tjenesteydelser, indgår de ikke i ÅOP.

Ja/nej [hvis ja, angiv hvilken forsikring]

Ja/nej [hvis ja, angiv hvilken accessorisk tjenesteydelse]

Tilknyttede omkostninger

Hvis relevant

Forvaltning af en eller flere konti til registrering af både betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden er påkrævet

Hvis relevant

Omkostninger ved anvendelse af et specifikt betalingsmiddel (f.eks. et kreditkort)

Hvis relevant

Eventuelle andre omkostninger i forbindelse med kreditaftalen

Hvis relevant

Betingelserne for ændring af ovennævnte omkostninger i forbindelse med kreditaftalen

Hvis relevant

Betingelse om betaling af notarialgebyr

Morarenter

Manglende betalinger kan have alvorlige følger for Dem (f.eks. tvangsauktion) og gøre det vanskeligere at opnå kredit.

De vil blive pålagt [… (gældende rentesats og måden, denne sats tilpasses på og, hvis relevant, misligholdelsesomkostninger)] for forsinkede betalinger

4.

Andre vigtige retlige aspekter

Fortrydelsesret

De har ret til at fortryde kreditaftalen inden for en periode på 14 kalenderdage.

Ja/nej

Førtidig tilbagebetaling

De har ret til helt eller delvis at tilbagebetale kreditbeløbet før tiden.

Hvis relevant

Kreditgiver har ret til kompensation i tilfælde af førtidig tilbagebetaling

[Fastsættelse af kompensation (beregningsmetode) i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne for artikel 16 i direktiv 2008/48/EF]

Søgning i en database

Kreditgiver skal straks og gratis underrette Dem om resultatet af en søgning i en database, hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af en sådan søgning. Dette gælder ikke, hvis en sådan underretning er forbudt i henhold til fællesskabsretten eller strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Ret til et udkast til kreditaftale

De har ret til efter anmodning gratis at modtage en kopi af udkastet til kreditaftale. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis kredit-giveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå kreditaftalen med Dem.

Hvis relevant

Hvor længe oplysningerne forud for aftaleindgåelsen er bindende for kreditgiveren

Disse oplysninger er gyldige fra ... til ...

Hvis relevant

5.

Supplerende oplysninger i tilfælde af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

a) om kreditgiver

Hvis relevant

Kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor De bor

Adresse

Tlf.nr.(*)

E-mail(*)

Fax-nr.(*)

Websted(*)

[Navn]

[Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren]

Hvis relevant

Registrering

[Det handelsregister, hvori kreditgiver er opført, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikationssymbol i dette register]

Hvis relevant

Tilsynsmyndigheden

b) om kreditaftalen

Hvis relevant

Udøvelse af fortrydelsesretten

[Praktiske anvisninger om udøvelse af fortrydelsesretten, bl.a. den periode, hvor denne ret kan udøves; til hvilken adresse en meddelelse vedrørende udøvelse af fortrydelsesretten skal sendes, og konsekvenserne af ikke at udøve denne ret]

Hvis relevant

De retsregler, kreditgiver har valgt at lægge til grund for etableringen af forbindelserne med Dem forud for kreditaftalens indgåelse

Hvis relevant

Vilkår i aftalen om, hvilken lovgivning der skal anvendes på aftalen, og/eller om, hvilken domstol der er kompetent

[De relevante vilkår gengives her]

Hvis relevant

Sprogordning

Oplysninger og aftalevilkår gives på [det specifikke sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [det/de specifikke sprog] i kreditaftalens løbetid.

c) om klageadgang

Hvorvidt der findes, og hvordan man får klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister

[En eventuel klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister for den forbruger, der er part i fjernsalgskontrakten, og, hvis dette er tilfældet, hvorledes forbrugeren kan gøre brug heraf]

(*) Disse oplysninger er valgfri for kreditgiver.

Bilag 2

Bilag 3

Europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gældsomlægning

1.

Kreditgivers/kreditformidlers navn og kontaktoplysninger

Kreditgiver

Adresse

Tlf.nr.(*)

E-mail(*)

Fax-nr.(*)

Websted(*)

[Navn]

[Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren]

Hvis relevant

Kreditformidler

Adresse

Tlf.nr.(*)

E-mail(*)

Fax-nr.(*)

Websted(*)

[Navn]

[Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren]

(*) Disse oplysninger er valgfri for kreditgiveren.

Når »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver udfylde rubrikken, hvis oplysningerne er relevante for kreditproduktet, eller slette de pågældende oplysninger eller hele rækken, hvis oplysningerne ikke er relevante for den kredittype, der overvejes.

Teksten i skarp parentes er en forklaring til kreditgiver og skal erstattes af de pågældende oplysninger.

2.

Beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved kreditproduktet

Kredittypen

Det samlede kreditbeløb

Der menes loftet for eller summen af alle beløb, der stilles til disposition i henhold til en kreditaftale.

Kreditaftalens løbetid

Hvis relevant

De kan til enhver tid blive anmodet om at betale hele kreditbeløbet tilbage på anfordring

3.

Kreditomkostninger

Debitorrenten eller, hvis det er relevant, de forskellige debitorrenter, der gælder for kreditaftalen

[%

- fast eller

- variabel (med det indeks eller den referencesats, der skal anvendes på den oprindelige debitorrente)]

Hvis det er relevant

De årlige omkostninger i procent (ÅOP)(*)

Dette er de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud.

[% Her anføres et repræsentativt eksempel, som angiver alle de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af satsen]

Hvis relevant

Omkostninger

Hvis relevant

Betingelserne for ændring af disse omkostninger

[Omkostninger, der påløber fra kreditaftalens indgåelse]

Morarenter

De vil blive pålagt [... (gældende rentesats og måden, denne sats tilpasses på og, hvis det er relevant, misligholdelsesomkostninger)] for manglende betalinger

(*) Finder ikke anvendelse for Europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kassekredit i de medlemsstater, der i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF beslutter, at ÅOP ikke skal oplyses for kassekredit.

4.

Andre vigtige retlige aspekter

Opsigelse af kreditaftalen

[Betingelserne og proceduren for opsigelse af kreditaftalen]

Søgning i en database

Kreditgiveren skal straks og gratis underrette Dem om resultatet af en søgning i en database, hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af en sådan søgning. Dette gælder ikke, hvis en sådan underretning er forbudt i henhold til fællesskabsretten eller strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Hvis relevant

Hvor længe oplysningerne forud for aftaleindgåelsen er bindende for kreditgiveren

Disse oplysninger er gyldige fra ... til...

Hvis relevant

5.

Supplerende oplysninger, som skal gives, hvis oplysningerne forud for aftaleindgåelse tilbydes i forbindelse med en forbrugerkredit med henblik på gældsomlægning

Afdrag og, hvis det er relevant, i hvilken rækkefølge afdragene vil blive fordelt.

De skal betale følgende

[Et repræsentativt eksempel på en afdragsoversigt med angivelse af beløb, antal og hyppighed af de betalinger, forbrugeren skal foretage]

Det samlede beløb, De skal betale

Førtidig tilbagebetaling

De har ret til helt eller delvis at tilbagebetale kreditbeløbet før tiden.

Hvis relevant

Kreditgiver har ret til kompensation i tilfælde af førtidig tilbagebetaling

[Fastsættelse af kompensation (beregningsmetode) i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne for artikel 16 i direktiv 2008/48/EF]

Hvis relevant

6.

Supplerende oplysninger, som skal gives i tilfælde af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

a) om kreditgiver

Hvis relevant

Kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor De bor

Adresse

Tlf.nr.(*)

E-mail(*)

Fax-nr.(*)

Websted(*)

[Navn]

[Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren]

Hvis relevant

Registrering

[Det handelsregister, hvori kreditgiver er opført, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikationssymbol i dette register]

Hvis relevant

Tilsynsmyndighed

b) om kreditaftalen

Fortrydelsesret

De har ret til at fortryde kreditaftalen inden for en periode på 14 kalenderdage.

Hvis relevant

Udøvelse af fortrydelsesretten

Ja/nej

[Praktiske anvisninger om udøvelse af fortrydelsesretten, bl.a. til hvilken adresse en meddelelse vedrørende udøvelse af fortrydelsesretten skal sendes, og konsekvenserne af ikke at udøve denne ret]

Hvis relevant

De retsregler, kreditgiver har valgt at lægge til grund for etableringen af forbindelserne med Dem forud for kreditaftalens indgåelse

Hvis relevant

Vilkår om, hvilken lovgivning der skal anvendes på aftalen, og/eller om, hvilken domstol der er kompetent

[De relevante vilkår gengives her]

Hvis relevant

Sprogordning

Oplysninger og aftalevilkår gives på [det specifikke sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [det/de specifikke sprog] i kreditaftalens løbetid

c) om klageadgang

Hvorvidt der findes, og hvordan man får klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister

[En eventuel klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister for den forbruger, der er part i fjernsalgskontrakten, og, hvis dette er tilfældet, hvorledes forbrugeren kan gøre brug heraf]

(*) Disse oplysninger er valgfri for kreditgiver.

Bilag 3

Oversigt over bilag vedrørende L 91

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Revideret høringsnotat, fra justitsministeren

3

Henvendelse af 15/1-10 fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Henvendelse af 2/2-10 fra Finans og Leasing

7

Henvendelse af 2/2-10 fra Finansrådet m.fl.

8

Henvendelse af 2/2-10 fra Finansrådet

9

1. udkast til betænkning

10

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

11

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

12

Henvendelse af 1/3-10 fra Forbrugerrådet m.fl.

13

Ændringsforslag, fra justitsministeren

14

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

15

2. udkast til betænkning

16

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

17

Ændringsforslag, fra justitsministeren

18

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 91

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/1-10 fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om reglerne om fortrydelsesret er baseret på erfaringer fra andre lande, og hvilke erfaringer disse lande i givet fald har haft, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig om, at der indføres en betænkningsperiode på 24 timer i forbindelse med optagelsen af sms-lån og tilsvarende kreditaftaler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, i hvilket omfang kreditgivere ikke må kræve betaling for oplysninger, som skal leveres efter bestemmelserne i direktivet, og om ministeren mener der skal være begrænsninger for dette, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren mener, at det bør sikres i lovforslaget L 91, at klager over lån optaget hos finansieringsselskaber kan indbringes for et klage- eller ankenævn, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorfor man ved lån med pant i fast ejendom ikke skal bruge ESIS-skemaet, som Realkreditrådet og Realkreditforeningen ønsker, da det er et velfungerende skema, der er specielt tilrettet lån med pant i fast ejendom, og som er omdrejningspunktet for EU's arbejde omkring oplysninger til forbrugere, der skal optage boliglån, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om hvad ministerens holdning er til, at lovforslaget bygger på et totalharmoniseringsdirektiv og ikke bygger på minimumsstandarder, som ville gøre, at Danmark kunne være forgangsland på visse områder, hvilket vi ikke kan ved totalharmoniseringsdirektiver, samt vil ministeren forsøge at få ændret direktivet til at dreje sig om minimumsstandarder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort omkring, at der indføres en bagatelgrænse for kreditgivers krav på kompensation i forbindelse med førtidig tilbagebetaling, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om teknisk assistance til udarbejdelse af ændringsforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om fremsendelse af en analyse af hensigtsmæssigheden ved at undtage pengeinstitutter, realkreditinstitutter og kreditinstitutter fra bestemmelserne i lovforslagets § 8, stk. 6 og 7, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om kommentar til Forbrugerrådets høringssvar og de anbefalinger rådet kommer med i høringssvaret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om udarbejdelse af et ændringsforslag om valgfrihed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om indhentelse af Forbrugerrådets holdning til Realkreditrådets og Realkreditforeningens henvendelse til retsudvalget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/2-10 fra Finans og Leasing, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/2-10 fra Finansrådet m.fl., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/2-10 fra Finansrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/3-10 fra Forbrugerrådet m.fl., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indfører et loft over ÅOP på 15 pct. over diskontoen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå