Legislator Case Law & Legislation
200914L00334 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. \n(Digital tilmelding og framelding ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og adgang til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2009 76 Valid

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

(Digital tilmelding og framelding ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og adgang til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

BTL L#LOKDOK32 2009 76 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2009 og var til 1. behandling den 24. november 2009.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 10. september 2009 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del − bilag 423, folketingsåret 2008-09.

Den 18. november 2009 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Spørgsmålene til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2.

Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Sophie Løhde

V

Britta Schall Holberg

V

Malou Aamund

V

Anne‑Mette Winther Christiansen

V

nfmd.

Troels Christensen

V

Marlene Harpsøe

DF

fmd.

Hans Kristian Skibby

DF

Henrik Rasmussen

KF

Villum Christensen

LA

Christine Antorini

S

Carsten Hansen

S

Kim Mortensen

S

Julie Skovsby

S

Pernille Vigsø Bagge

SF

Nanna Westerby

SF

Marianne Jelved

RV

Johanne Schmidt‑Nielsen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTL L#LOKDOK32 2009 76 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

9

4

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

BTL L#LOKDOK32 2009 76 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 76

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 76

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren kan dokumentere, at den aftalte besparelse er til stede, inden man indhenter den såkaldte effektiviseringsgevinst, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om begrundelsen for at lave en besparelse allerede fra 1/1-10, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om det er i overensstemmelse med den indgåede aftale at starte med at hente gevinsten, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om der er sat penge af til vejledning og information af brugerne af den nye digitale tilmelding, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor stor en reduktion af taksterne på AMU ministeren påregner at tage forlods, inden der er effektiviseringsgevinster at hente, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorfor man ikke venter med at indhente effektiviseringsgevinsten, til systemet er indkørt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om der skal afholdes lønudgifter på skolerne til tilmelding til AMU-systemet, efter at taksreduktionerne er trådt i kraft, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om alle eksisterende opgaver skal videreføres. sideløbende med at det nye system igangsættes, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvornår ministeren forventer at systemet fungerer og er fuldt implementeret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om at vente med at reducere taksterne, til det digitale tilmeldingssystem har vist sit værd, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om gradvis indkøring af systemet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om plan for indfasning i takt med løsningsmodellens implementering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om information og vejledning om det nye digitale tilmeldingssystem, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om mindre takstreduktionen som følge af, at der forsat er behov for at tilmelde sig uden om det digitale system, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om foretagne tilmeldinger til AMU for 1. halvår af 2010, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om kort tid til implementering af et meget kompliceret it-system er realistisk, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om bemyndigelse til at gøre tilmeldingen til det digitale system obligatorisk for enkelte personer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det nye digitale system er klart og brugbart, inden det tages i brug, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

BTL L#LOKDOK32 2009 76 Valid

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1-18 og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 1

Kan ministeren dokumentere, at den aftalte besparelse er til stede, inden man indhenter den såkaldte effektiviseringsgevinst?

Svar

Effektiviseringsgevinsten er dokumenteret i en omfattende analyse foretaget af Deloitte Business Consulting

»Digitalisering af VEU-administrationen«, 22. september 2008.

Deloitte har indgående analyseret skolernes arbejdsgange og herudfra beregnet, i hvilken grad skolernes administration lettes arbejdsmæssigt ved digitaliseringen.

Effektiviseringsgevinsten indhentes i takt med idriftsættelsen, jf. nedenstående tabel.

Tabel 2.

Finansiering af aftale om styrkelse af politiet

Mio. kr., 2009-pl

2009

2010

2011

2012

I alt

Energibesparelser i staten

49,0

119,0

119,0

119,0

406,0

Digitalisering af VEU-administrationen

-11,6

27,5

39,0

55,1

110,0

Indkøb (3.fase) – staten

54,0

58,0

63,0

63,0

238,0

Forbrug af videreførsler

89,3

-

-

-

89,3

I alt

180,7

204,5

221,0

237,1

843,3

Kilde

Aftaler om finansloven for 2009.

Spørgsmål 2

Hvad er begrundelsen for at lave en besparelse allerede fra 1/1-10, inden de aftalte it-løsninger er sat i værk?

Svar

Første fase af it-løsningen idriftsættes pr. 1. januar 2010, og den indhentede effektiviseringsgevinst fra 1. januar 2010 svarer til den effektiviseringsgevinst, der er dokumenteret i Deloittes rapport, jf. mit svar på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Er det med henvisning til bemærkningerne om, at takstreduktionerne først vil blive indfaset fra 2010 i takt med løsningsmodellens implementering, dvs. at løsningsmodellen skal implementeres, inden man henter gevinsten, i overensstemmelse med den indgåede aftale at starte med at hente gevinsten?

Svar

Ifølge aftalen vil takstreduktionerne blive indfaset løbende fra 2010 og i takt med løsningsmodellens implementering.

Med løsningsmodellens implementering henvises til idriftsættelse af den digitale løsning, hvilket sker i tre faser.

For så vidt angår kursustilmelding sker idriftsættelse den 1. januar 2010.

Digitaliseringen og indhentning af effektiviseringsgevinsten sker således i overensstemmelse med aftalen.

Spørgsmål 4

Er der sat penge af til vejledning og information af brugerne af den nye digitale tilmelding?

Svar

Undervisningsministeriet har afsat 1 mio. kr. til information af skoler og virksomheder i forbindelse med fase 1.

Ministeriet har ligeledes afsat 1 mio. kr. til information i henholdsvis fase 2 og 3.

Provenuberegningen tager højde for, at der fortsat ligger en vejlednings- og informationsopgave hos skolerne.

UNI-C varetager en supportfunktion overfor skolerne.

Denne funktion er finansieret under projektets driftsbudget.

Spørgsmål 5

Hvor stor en reduktion af taksterne på AMU påregner ministeren at tage forlods, inden der er effektiviseringsgevinster at hente?

Svar

Der tages ikke effektiviseringsgevinster forlods, men udelukkende i takt med at de enkelte faser af it-løsningen sættes i drift, jf. mit svar på udvalgets spørgsmål 3.

Spørgsmål 6

Hvorfor venter man ikke som aftalt med at indhente effektiviseringsgevinsten til systemet er indkørt, dvs. fra sommeren 2010 eller fra 1. januar 2011?

Svar

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 3 idriftsættes systemet i tre faser.

Der er således ikke tale om, at systemet først er indkørt sommeren 2010.

Fase 1 af systemet tages i brug 1. januar 2010, og det er alene effektiviseringsgevinsten fra denne fase, der indhentes fra 1. januar, jf. Aftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen.

Spørgsmål 7

Er det korrekt, at der skal afholdes lønudgifter på skolerne til tilmelding til AMU systemet, efter at takstreduktionerne er trådt i kraft?

Svar

Ja.

Brug af tilmeldingssystemet er alene obligatorisk for virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende, men enkeltpersoner har mulighed for at benytte det.

Den gruppe, der fortsat vil tilmelde sig uden om det digitale system, håndteres ved, at kursussekretærerne indtaster tilmeldingsoplysningerne i kursusportalen.

Denne gruppe forventes at udgøre ca. 4 pct., og der er taget hensyn til skolernes fortsatte lønudgifter til disse opgaver ved opgørelsen af effektiviseringsgevinsten.

Spørgsmål 8

Er det korrekt, at alle eksisterende opgaver skal videreføres sideløbende med, at det nye system igangsættes, og er der i givet fald afsat midler til denne opgave?

Svar

Ja.

Alle opgaver videreføres, men en meget stor del af opgaverne digitaliseres, herunder først og fremmest virksomhedernes kursustilmeldinger.

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 7, er der ved beregningen af skolernes lønudgifter og effektiviseringsgevinsten taget højde for at det manuelle tilmeldingssystem fortsætter for en lille gruppe.

Spørgsmål 9

Hvornår forventer ministeren, at systemet fungerer og er fuldt implementeret?

Svar

Fase 1, der omfatter online kursuskatalog og digital tilmelding, sættes i drift 1. januar 2010.

Fase 2, der blandt andet omfatter onlinebetaling, sættes i drift 1. juli 2010, og fase 3, der blandt andet omfatter digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud, sættes i drift 1. juli 2011.

Den første del af systemet fungerer således fra 1. januar 2010, og systemet er fuldt udbygget 1. juli 2011, hvilket såvel beregningen af effektiviseringsgevinsten som takten for takstreduktioner tager højde for.

Spørgsmål 10

Hvorfor lytter ministeren ikke til VEU rådet, der anbefaler, at man venter med at reducere taksterne til det digitale tilmeldingssystem har vist sit værd?

Svar

Jeg har fulgt forudsætningen i den politiske aftale om, at indhentning af effektiviseringsgevinsten sker i forlængelse af idriftsættelsen af it-systemet (fase 1) den 1. januar 2010.

Spørgsmål 11

Hvorfor lytter ministeren ikke til VEU rådet anbefaling om, at der sker en gradvis indkøring af systemet, og at der tidligst sker reduktioner efter et år?

Svar

Som jeg har nævnt i mine svar på spørgsmål 3 og spørgsmål 9, er der tale om en gradvis indkøring af systemet, idet det sker i tre faser.

Hvad angår effektiviseringsgevinsten, har jeg fulgt forudsætningen i den politiske aftale, nemlig at effektiviseringsgevinsten indhentes i takt med idriftsættelse af systemet.

Spørgsmål 12

Vil ministeren oplyse, hvad det konkret betyder, når der i høringsnotatet står, at »Det fremgår af lovforslaget, at provenuet forbindelse med digitaliseringen indfases i takt med løsningsmodellens implementering«, og foreligger der en konkret plan herfor, som kan oversendes til udvalget?

Svar

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 3.

Spørgsmål 13

Hvem påhviler det at sikre tilstrækkelig information og vejledning om det nye digitale tilmeldingssystem, og hvem betaler for denne indsats?

Svar

Undervisningsministeriet informerer og vejleder skolerne om brugen af systemet dels vis informationsmateriale, der udsendes primo december 2009, dels via orienteringsmøder, der afholdes 10. december og 11. december 2009.

Som jeg nævnte i mit svar på spørgsmål 4, er der afsat 1 mio. kr. til denne orienterings- og vejledningsopgave.

Derudover etableres en supportfunktion, der forankres hos UNI-C.

Det er skolernes opgave at orientere virksomhederne om systemet, men Undervisningsministeriet stiller vejlednings- og orienteringsmateriale til rådighed herfor, herunder en instruktionsvideo på portalen Efteruddannelse.dk.

Herudover vil jeg nævne, at der i udviklingsfasen er brugt store ressourcer på systemets brugervenlighed gennem inddragelse af skoler og virksomheder.

Spørgsmål 14

Vil ministeren oplyse, hvor meget mindre takstreduktionen bliver som følge af, at der forsat er behov for at tilmelde sig uden om det digitale system?

Svar

Den gruppe, der fortsat vil tilmelde sig uden om det digitale system, håndteres ved, at kursussekretærerne indtaster tilmeldingsoplysningerne i kursusportalen.

Denne gruppe forventes at udgøre 4 pct., hvilket der også er taget højde for i beregningen af effektiviseringsgevinsten i forbindelse med fase 1.

Spørgsmål 15

Når der nu stort set er sket tilmelding til AMU for 1. halvår af 2010, hvorfor venter man så ikke med at reducere i taxameterne til 1/7-10?

Svar

Det er en del af Aftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen, at effektiviseringsgevinsten skal indfases løbende fra 2010 og i takt med løsningsmodellens implementering.

Spørgsmål 16

Er ministeren enig i, at 2 måneder er meget kort tid til implementering af et meget kompliceret it-system, og at det set ud fra erfaringer med andre implementeringer af store it-systemer ikke er realistisk, at det kan ske på den korte tid?

Svar

Udviklingen af systemet har været i gang siden tiltrædelsen af Aktstykke 105 af 26. februar 2009.

Der er tale om en stor opgave, der netop også derfor er opdelt i tre faser med henblik på at mindske risikoen.

Derudover er det afgørende, at løsningen udnytter det administrative system, der allerede anvendes på skolerne.

Som i besvarelsen af spørgsmål 13 vil jeg nævne, at der i udviklingsfasen er brugt store ressourcer på systemets brugervenlighed gennem inddragelse af skoler og virksomheder.

Spørgsmål 17

Hvorfor har ministeren brug for en bemyndigelse til at gøre tilmeldingen til det digitale system obligatorisk for enkelte personer, når alle peger på, at der særligt blandt AMU deltagere er en række brugere, der ikke har de fornødne it-kundskaber til selvstændigt at kunne tilmelde sig via et digitalt system?

Svar

Bemyndigelsen skal ses som en fremtidssikring, som jeg først vil tage i brug, når og hvis det kan forventes, at de potentielle brugere af systemet har de fornødne it-kundskaber.

I øvrigt kan jeg nævne, at VEU-rådet vil blive bedt om at afgive udtalelse herom, før bemyndigelsen tages i brug.

Spørgsmål 18

Hvordan ministeren vil sikre, at det nye digitale system er klart og brugbart, inden det tages i brug?

Svar

Der er foretaget omfattende test i forbindelse med udvikling af systemet.

I foråret 2009 er der gennemført test af det overordnede koncept samt design.

Derudover er der gennemført »usability-test« for kursister, virksomheder og skoler.

I efteråret 2009 er der gennemført leverandørtest og kundetest, herunder test med inddragelse af EASY A-konsulenter og »usability-test« under medvirken af to virksomheder, der er udpeget af Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Testene er forløbet fint og har vist, at brugerne umiddelbart forstår den digitale tilmeldingsprocedure, og at de tekniske mangler og fejl, som de har anskueliggjort, forholdsvist let kan rettes.

I begyndelsen af december 2009 gennemføres afleveringsprøven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →