Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) \n(Stipendium til visse uddannelsessøgende under 18 år, automatisk bopælskontrol m.v.)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)
(Stipendium til visse uddannelsessøgende under 18 år, automatisk bopælskontrol m.v.)
[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1.
Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2009 og var til 1. behandling den 24. november 2009.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 30. september 2009 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del − bilag 450, folketingsåret 2008-09.
Den 16. november 2009 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten støtter, at uddannelsessøgende under 18 år med lovforslaget får mulighed for at få SU, hvis de går på en videregående uddannelse eller en privat udannelse.
S, SF, RV og EL støtter også de øvrige mindre præciseringer i lovforslaget, men har været betænkelige ved den generelle ministerbemyndigelse til at fjerne SU i ferieperioder i ellers støtteberettigende uddannelser.
Lovforslaget giver med baggrund i ét eksempel, nemlig enkeltfagsundervisning som fjernundervisning, hvor ferien kan strække sig fra maj til oktober, ministeren en generel bemyndigelse til at fratage studerende SU i deres sommerferie, hvis denne er »længere end normen«.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten noterer sig, at ministeren under udvalgsbehandlingen har præciseret følgende
At det ikke er hensigten, at bestemmelsen skal omfatte uddannelsessøgende, som går på uddannelser, der har sommerferie eller anden ferie af normal varighed.
At det ikke er hensigten, at bestemmelsen skal omfatte universitetsuddannelserne, hvor sommerferien – alt efter tidspunktet for sidste eksamen før ferien – kan vare længere end 2 måneder.
At ministeren ikke er bekendt med tilfælde, hvor besparelser har ført til, at uddannelsesforløb tilrettelægges med sådanne ekstraordinært lange ferieperioder.
S, SF, RV og EL mener ikke, at det kan være rimeligt, at besparelser på en uddannelse medfører, at de studerende fratages SU i sommerferien, og vil være meget opmærksomme på, om denne situation opstår.
På baggrund af præciseringerne under udvalgsbehandlingen kan Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
Sophie Løhde
V
Britta Schall Holberg
V
Malou Aamund
V
Anne‑Mette Winther Christiansen
V
nfmd.
Troels Christensen
V
Marlene Harpsøe
DF
fmd.
Hans Kristian Skibby
DF
Henrik Rasmussen
KF
Villum Christensen
LA
Christine Antorini
S
Carsten Hansen
S
Kim Mortensen
S
Julie Skovsby
S
Pernille Vigsø Bagge
SF
Nanna Westerby
SF
Marianne Jelved
RV
Johanne Schmidt‑Nielsen
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Til § 1
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget
1)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer
01.
I § 14, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 8, 2. pkt.« til: »§ 2, stk. 9, 2. pkt.««
[Konsekvensændring]
Til § 2
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget
2)
I stk. 2 ændres »§§ 20 og 20 a« til: »kapitel 7«.
[Tydeliggørelse]
Til nr. 1
Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt stk. 3 i § 2 i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), hvorved stk. 3-8 bliver til stk. 4-9.
Som konsekvens heraf foreslås henvisningen i SU-lovens § 14, stk. 1, til § 2, stk. 8, 2. pkt., ændret til § 2, stk. 9, 2. pkt.
Til nr. 1
Lovforslagets § 2, stk. 2, omhandler ikrafttrædelsen af lovforslagets § 1, nr. 8, der ændrer SU-lovens § 30, stk. 2, 2. pkt., så det præciseres, at det er det laveste af de to lave månedlige fribeløb, der gælder ved beregning af, hvilket beløb der skal tilbagebetales i forbindelse med den endelige tildeling ved indkomstkontrollen.
I lovforslagets § 2, stk. 2, henvises der fejlagtigt til SU-lovens § 20 og 20 a.
Den korrekte henvisning er til SU-lovens kapitel 7, der omhandler foreløbig og endelig tildeling af uddannelsesstøtte, og det foreslås derfor, at lovforslagets § 2, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)Enhedslisten (EL)
9
4
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 59
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
6
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 59
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om præcisering af bemyndigelse til at fjerne SU i en ferieperiode, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om præcisering af bemyndigelse til at fjerne SU i ferieperioder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om omfanget af bemyndigelse til at fjerne SU i ferieperioder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om indskrænkning af bemyndigelse til at fjerne SU i ferieperioder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvor mange der tager enkeltfag på fjernundervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om særlige grupper vil blive ramt, hvis man fjerner SU'en i ferieperioderne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om begrundelse for generel ministerbemyndigelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
4 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af S, SF, RV og EL.
Spørgsmål 1
Vil ministeren præcisere indholdet af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der ikke kan gives SU i en ferieperiode til en ellers støtteberettigende uddannelse, hvis ferien er tilrettelagt, så den har en længere varighed end normalt for uddannelsen?
Svar
Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd uddannelsessøgende ved alle støtteberettigede uddannelser.
Det er dog ikke hensigten, at bestemmelsen skal omfatte uddannelsessøgende, som går på uddannelser, der har sommerferie eller anden ferie af normal varighed.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i konkrete tilfælde, hvor sommerferien i et SU-berettigende uddannelsesforløb med enkeltfagsundervisning som fjernundervisning er tilrettelagt, så den kan strække sig fra maj til et stykke ind i oktober.
På den baggrund er det på nuværende tidspunkt hensigten med forslaget at fastsætte regler for uddannelsessøgende, der deltager i enkeltfagsundervisning som fjernundervisning.
Spørgsmål 2
Vil ministeren i fortsættelse af forrige spørgsmål specifikt præcisere, hvad der nærmere ligger i ordene »længere varighed end normalt«?
Svar
Som nævnt under spørgsmål 1 er det ikke hensigten, at bestemmelsen skal omfatte uddannelsessøgende, som går på en uddannelse, der har sommerferie eller anden ferie af normal varighed, hvilket vil sige af en varighed, som er normal for denne type uddannelser.
Det er f.eks. ikke hensigten, at bestemmelsen skal omfatte universitetsuddannelserne, hvor sommerferien – alt efter tidspunktet for sidste eksamen før ferien – kan vare længere end to måneder.
Sommerferien i SU-berettigende enkeltfagsundervisning vil normalt være af cirka syv ugers varighed.
I det konkrete tilfælde, der danner baggrund for forslaget, var sommerferien i enkeltfagsundervisning tilrettelagt som fjernundervisning af 14-15 ugers varighed, hvilket svarer til det dobbelte af den normale ferieperiode.
Spørgsmål 3
Vil den i de forrige spørgsmål nævnte bemyndigelse omfatte den situation, hvor en uddannelse skærer ned på undervisningen, f.eks. på grund af besparelser, og der derfor bliver en længere sommerferie end forventet?
Svar
Den foreslåede bestemmelse omfatter uddannelsesforløb, der er tilrettelagt med en længerevarende ferieperiode end normalt for uddannelsen.
Hvis besparelser fører til, at uddannelsesforløb tilrettelægges med sådanne ferieperioder, vil disse uddannelsesforløb også være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Jeg er dog ikke bekendt med, at denne problemstilling skulle være aktuel.
Spørgsmål 4
Vil ministeren overveje at indskrænke bemyndigelsen, så den kun omfatter det specifikke eksempel, som nævnes i bemærkningerne (enkeltfagsundervisning i forbindelse med fjernundervisning)?
Svar
Eksemplet i bemærkningerne er nævnt, fordi uddannelsesforløb på netop enkeltfagsundervisning i forbindelse med fjernundervisning har været tilrettelagt med en sommerferielængde, der langt overstiger normen for disse uddannelsesforløb.
Hvis der senere viser sig andre konkrete tilfælde, hvor uddannelsesforløbet tilsvarende er tilrettelagt med ferieperioder, der langt overstiger normen, bør der af hensyn til, at de uddannelsessøgende skal have så ensartede vilkår som muligt, også kunne fastsættes regler om ferielængde for disse uddannelsesforløb.
Dette er baggrunden for, at den foreslåede bestemmelse ikke er rettet specifikt mod enkeltfagsundervisning i forbindelse med fjernundervisning, og hvorfor jeg heller ikke mener, at det vil være hensigtsmæssigt at indskrænke bemyndigelsen til kun at omfatte enkeltfagsundervisning i forbindelse med fjernundervisning.