Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer\n(Udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer med stater uden for Den Europæiske Union)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer
(Udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer med stater uden for Den Europæiske Union)
§ 1
I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale Dna-profil-register, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 479 af 17. juni 2008 og senest ved lov nr. 405 af 21. april 2010, foretages følgende ændring
1.
Efter § 5 indsættes
§ 5 a.
Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herom med en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte, at § 5, stk. 2, finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat.
§ 2
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 551 af 26. maj 2010, foretages følgende ændring
1.
Efter § 116 a indsættes
§ 116 b.
Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herom med en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte, at § 116 a finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat.
§ 3
I lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 545 af 26. maj 2010, foretages følgende ændring
1.
Efter § 18 indsættes
§ 18 a.
Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herom med en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte, at § 18, stk. 3, finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat.
§ 4
Justitsministeren udbetaler erstatning for skade, der forvoldes af den danske stat, og som skyldes brug af urigtige oplysninger modtaget fra et andet land i medfør af en aftale indgået efter reglerne i denne lov.
Erstatning kan nedsættes eller nægtes, hvis den erstatningssøgende selv har givet anledning til skaden.
§ 5
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kan herunder fastsætte, at lovens §§ 1-4 træder i kraft på forskellige tidspunkter.
§ 6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.