Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven\n(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen)

Fremsat den 27. maj 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven

(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer

1.

§ 7, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Bundfradraget udgør 389.900 kr.

For indkomståret 2014 og senere indkomstår udgør bundfradraget 409.100 kr. (2010-niveau).

2.

I § 20, stk. 3, ændres »2009 og 2010« til: »2009-2013«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, og senest ved § 2 i lov nr. 474 af 7. maj 2010, foretages følgende ændring

1.

§ 13, stk. 1, affattes således

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 3.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).

Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger, som nævnt i 1. pkt. medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.

§ 3

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændring

1.

§ 1 affattes således

§ 1.

For børn under 18 år udbetales der en skattefri børnefamilieydelse.

Børnefamilieydelsen udgør 17.212 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.628 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.720 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Stk. 2.

Den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager, jf. § 4, kan højst udgøre 30.000 kr. (2011-niveau) årligt.

Overstiger den samlede børnefamilieydelse efter stk. 1, 30.000 kr., udbetales der i 2011 tillige et beløb svarende til to tredjedele og i 2012 et beløb svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede børnefamilieydelse og 30.000 kr.

Såfremt der er truffet afgørelse efter § 2, nr. 5, skal beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede børnefamilieydelse overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr.

Ved en eventuel beskæring af den samlede børnefamilieydelse reduceres ydelsen for det yngste barn først.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009.

Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales.

Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009.

Den procentvise ændring beregnes med én decimal.

De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2011.

Stk. 3.

§ 3 har virkning fra og med kalenderåret 2011.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 25. maj 2010 aftale om genopretning af dansk økonomi.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en række tiltag, som samlet set styrker de offentlige finanser med 24 mia. kr. i 2011-2013.

Af aftaleteksten fremgår bl.a., at

Med aftalen styrkes den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013.

Dermed imødekommes den forventede henstilling fra EU.

Samtidig medfører aftalen en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på lidt længere sigt, især som følge af forkortelsen af dagpengeperioden.

Det betyder, at de offentlige finanser samlet styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der kun udestår 5 mia. kr., før målet om strukturel balance i 2015 indfries.

2.

Lovforslagets indhold

Dette lovforslag udmønter følgende elementer i aftalen om GenopretningsPakken

2.1 Ingen regulering efter personskattelovens § 20 i tre år

2.1.1 Gældende ret

En række beløbsgrænser m.v. i skatte- og afgiftslovgivningen reguleres hvert år efter personskattelovens § 20 svarende til den generelle lønudvikling i samfundet to år forud for indkomståret.

Reguleringen følger et reguleringstal, der beregnes ved at forhøje det foregående års reguleringstal med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår.

Tilpasningsprocenten fastsættes i henhold til lov om en satsreguleringsprocent og bekendtgøres af finansministeren i forbindelse med fremsættelsen af forslag til finanslov for det kommende finansår.

Samtlige grundbeløb i lovgivningen, der reguleres efter § 20 i personskatteloven, er angivet i 2010-niveau.

Som led i Forårspakke 2.0 blev reguleringen af beløbsgrænserne m.v. suspenderet i 2010.

Derfor udgør reguleringstallet 100,0 for begge indkomstårene 2009 og 2010.

Reguleringen af beløbsgrænserne genoptages fra indkomståret 2011.

En oversigt over samtlige beløbsgrænser og øvrige bestemmelser, der følger reguleringen efter personskattelovens § 20, fremgår af bilag 2.

2.1.2 Lovforslaget

Det foreslås, at samtlige grundbeløb i skatte- og afgiftslovgivningen, der følger reguleringsbestemmelsen i personskattelovens § 20, ikke reguleres for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

De gældende beløbsgrænser for indkomståret 2010 vil således også være gældende i 2011-2013.

De årlige reguleringer genoptages fra indkomståret 2014.

Den treårige suspension af reguleringen medfører dog et permanent lavere niveau for beløbsgrænserne fra 2014 og frem.

Suspenderingen af reguleringen foreslås udmøntet ved, at reguleringstallet i personskattelovens § 20, stk. 3, fastholdes på 100,0 i årene 2011-2013.

Tre steder i skattelovgivningen sker der tillige en regulering på baggrund af ændringer i reguleringstallet i personskattelovens § 20 i forhold til reguleringstallet det foregående år.

Suspenderingen af reguleringen indebærer således, at der i 2011-2013 ikke sker regulering af anskaffelsessummen for visse ejendomme i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven, ikke kan foretages fradrag for hensættelse til konsolidering af foreningsformuen i henhold til fondsbeskatningsloven og ikke sker regulering af visse beløb i seniornedslagsloven.

Samtlige beløbsgrænser og de øvrige bestemmelser, der omfattes af den foreslåede nulregulering, fremgår af oversigten i bilag 2.

Den foreslåede nulregulering indebærer bl.a., at personfradraget ikke bliver opreguleret fra 42.900 kr. i 2010 til 43.800 kr. i 2011, hvilket medfører en merskat i 2011 for alle skatteydere på ca. 335 kr.

Nulreguleringen i 2012 indebærer, at personfradraget fra 2011 til 2012 ikke opreguleres med yderligere 700 kr. til 44.500 kr., hvilket medfører en merskat på ca. 261 kr. eller samlet ca. 596 kr. for de to års nulregulering.

I 2013 vil nulreguleringen medføre, at personfradraget ikke opreguleres med 1.000 kr. til 45.500 kr. hvilket medfører en merskat på ca. 373 kr. eller samlet ca. 969 kr. for tre års nulregulering.

Det er herved forudsat, at reguleringen efter gældende regler ville udgøre 1,9 pct. i 2011, 1,8 pct. i 2012 og 2,1 pct. i 2013.

Da nulreguleringen i 2011-2013 ikke indhentes igen, udgør merskatten også ca. 969 kr. årligt fra og med 2014.

Alle tal er i 2010-niveau og beregnet for en skatteyder i en kommune med en skatteprocent svarende til den landsgennemsnitlige for 2010.

For topskatteydere medfører nulreguleringen i 2011-2013 under de samme reguleringsforudsætninger som nævnt ovenfor, at topskattegrænsen ikke opreguleres med 7.800 kr. i 2011, med yderligere 7.400 kr. i 2012 og 9.000 kr. i 2013.

Det indebærer en merskat for topskatteydere på 1.170 kr. i 2011, 2.280 kr. i 2012 og 3.630 kr. fra og med 2013.

Beregningen er ekskl. en eventuel reduktion af topskattesatsen som følge af det skrå skatteloft.

Endvidere vil personer med lønindkomst over ca. 320.000 kr. få beskåret beskæftigelsesfradraget med op til ca. 100 kr. i hvert af de tre år.

Der henvises i øvrigt til de stiliserede familietypeeksempler i afsnit 3.

2.2 Udskydelse af den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i tre år

2.2.1 Gældende ret

Topskatten udgør 15 pct. af den del beskatningsgrundlaget, der i 2010 overstiger et bundfradrag på 389.900 kr.

Beskatningsgrundlaget består af summen af den personlige indkomst plus eventuel positiv nettokapitalindkomst, der i 2010 overstiger 40.000 kr., og med tillæg af eventuelt foretagne fradrag for indbetalinger til kapitalpensionsordninger.

For ægtepar medregnes alene den del af deres samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr., til beskatningsgrundlaget.

Ved beregning af topskatten kan en eventuel uudnyttet del af bundfradraget på 389.900 kr. ikke overføres mellem ægtefæller.

Fra 2011 forhøjes grundbeløbet for topskattegrænsen med 19.200 kr. fra 389.900 kr. til 409.100 kr. (2010-niveau).

2.2.2 Lovforslaget

Det foreslås, at den forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 med 19.200 kr., der blev vedtaget i forbindelse med udmøntningen af Forårspakke 2.0, udskydes i tre år indtil 2014.

Grundbeløbet for topskattegrænsen på 409.100 kr. (2010-niveau), der har virkning fra indkomståret 2011, foreslås først at få virkning fra indkomståret 2014, og topskattegrænsen på 389.900 kr. foreslås fastholdt for indkomstårene 2011-2013.

Udskydelsen indebærer, at personer med indkomster, hvor topskattegrundlaget overstiger 409.100 kr. ikke får en skattelettelse på 2.880 kr. i årene 2011-2013.

Personer med et beskatningsgrundlag mellem 389.900 kr. og 409.100 kr. mister således en skattelettelse i de tre år mellem 0 og 2.880 kr.

Alle tal er i 2010-niveau.

2.3 Begrænsning af fradraget for faglige kontingenter for lønmodtagere

2.3.1 Gældende ret

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter til fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrolloven, har indberettet kontingentudgiften til SKAT.

For lønmodtagere er faglige kontingenter fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst.

Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, der i 2010 og 2011 har en skatteværdi på 33,6 pct. (gennemsnitskommune i 2010).

Fra 2012 til 2019 nedsættes skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag gradvist med i alt 8 pct.-enheder som led i Forårspakke 2.0 .

Fra 2019 er fradragsværdien således reduceret til 25,6 pct.

Tilsvarende gælder for selvstændigt erhvervsdrivende.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der afholder udgifter til kontingent til en fagforening eller andre faglige sammenslutninger, kan ligesom lønmodtagere fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Hvis en forening – udover egentlige fagforeningsmæssige ydelser såsom løn- og overenskomstmæssig forhandling med lønmodtagerorganisationer og varetagelse af medlemmernes interesser i relation til det offentlige - også leverer erhvervsmæssige ydelser ud over det egentlig foreningsarbejde, kan den del af udgiften til arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger, som relaterer sig til de erhvervsmæssige ydelser, imidlertid anses for en driftsomkostning, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Den øvrige del kan kun fradrages som et ligningsmæssigt fradrag, uanset om virksomhedsordningen anvendes.

For selskaber er der ikke behov for en tilsvarende opdeling, fordi fradragsværdien af udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforening - uanset om der er tale om den erhvervsmæssige eller den foreningsmæssige del af foreningens aktiviteter - er den samme.

Her gives fuldt fradrag for hele kontingentet.

2.3.2 Lovforslaget

Det foreslås, at der fra 2011 indføres et loft på 3.000 kr. årligt for fradrag for kontingent til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger.

Loftet finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer), der således fortsat har fradragsret for disse udgifter.

Aftaleteksten om GenopretningsPakken indeholder tillige følgende afsnit

»Desuden gennemføres en forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr.

Heri vil indgå en begrænsning af arbejdsgivernes fradrag for faglige kontingenter i den skattepligtige indkomst.«

Begrænsningen af arbejdsgivernes fradragsret er ikke medtaget i dette lovforslag, men et lovforslag herom vil blive fremsat til efteråret.

Begrænsningen af fradraget for lønmodtagerne m.v. bevirker, at skattesystemets nuværende begunstigelse af medlemskab af faglige organisationer mindskes.

I 2010 skønnes lønmodtagerne samlet at fratrække ca. 8 mia. kr. i fagforeningskontingenter.

Gennemsnitligt svarer det til lidt mindre end 3.000 kr. for samtlige beskæftigede, hvoraf ikke alle er organiserede.

Kontingentet i nogle fagforeninger udgør i underkanten af 500 kr. per måned ekskl. a-kassekontingent og efterlønsbidrag, dvs. lidt mindre end 6.000 kr. årligt.

Begrænsningen af fradraget til 3.000 kr. vil for medlemmer af disse fagforeninger medføre en skattestigning på ca. 1.000 kr. i 2011.

Frem til 2019 vil skattestigningen gradvist blive mindre og fra 2019 udgøre ca. 770 kr. årligt.

For medlemmer af fagforeninger med lavere kontingentbetaling vil skattestigningen blive mindre eller nul.

2.4 Loft over børnefamilieydelsen

2.4.1 Gældende ret

Alle forældre, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og som har børn og unge under 18 år med ophold i Danmark eller et EU/EØS-land får udbetalt en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse.

Ydelsen udbetales af Skatteministeriet med en fjerdedel i hvert kvartal.

Ydelsen udbetales første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født, og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

I det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.

Børnefamilieydelsens størrelse afhænger af barnets alder.

For børn under 3 år er beløbet 17.212 kr.

For børn mellem 3 og 6 år er beløbet 13.628 kr., og for børn mellem 7 og 17 år er beløbet 10.720 kr.

Alle beløbene angiver den årlige ydelse i 2011.

Som udgangspunkt udbetales børnefamilieydelsen til barnets mor.

I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sin mor, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen.

Andre ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis barnet bor hos ham – uafhængigt af, hvem der har forældremyndigheden – eller plejeforældre, som ikke modtager plejeløn fra det offentlige.

2.4.2 Lovforslaget

Det foreslås at indføre et loft på 30.000 kr. for den samlede børnefamilieydelse, som en ydelsesmodtager kan modtage årligt.

Den nye indretning af børnefamilieydelsen, som følger af lovforslaget, vil dermed bedre afspejle, at børnefamilier typisk ikke har lige så store udgifter forbundet med efterfølgende børn som med det første barn.

Blandt andet ydes der søskenderabat til plads i daginstitution, ligesom større anskaffelser i form af barnevogn, puslebord, autostol mv. ofte bliver genbrugt.

Omkostningerne er således mindre ved de efterfølgende børn.

Der foreslås samtidig at indføre en overgangsordning for 2011 og 2012 for de børnefamilier, der med den nye indretning af børnefamilieydelsen vil modtage en lavere børnefamilieydelse.

Det giver familierne bedre muligheder for at indrette sig efter det nye ydelsesniveau.

Overgangsordningen indebærer, at alle ydelsesmodtagere i 2011 modtager en kompensation på et beløb svarende til to tredjedele af den del af børnefamilieydelsen, der overstiger 30.000 kr., og en kompensation på et beløb svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede børnefamilieydelse og 30.000 kr. i 2012.

Fra 2013 gives der ingen kompensationsbeløb.

Loftet på 30.000 kr. foreslås reguleret svarende til den årlige udvikling i forbrugerprisindekset ligesom børnefamilieydelsen.

3.

Fordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget

I nedenstående tabel er vist eksempler på skatteændringerne som følge af lovforslaget for en række skatteydere på forskellige indkomsttrin.

Skatteændringerne er opdelt på de elementer i forslaget, der typisk vil berøre almindelige lønmodtagere.

Det drejer sig om suspenderingen af § 20-reguleringen i 2011-2013 af personfradraget, beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, samt udskydelsen fra 2011 til 2014 af den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen med 19.200 kr.

Det fremgår, at for lønmodtagere med indkomster under topskattegrænsen stiger skatten med 335 kr. i 2011, 596 kr. i 2012 og med 969 kr. årligt fra 2013.

Topskatteydere vil opleve en skattestigning på knap 4.500 kr. i 2011, ca. 5.950 kr. i 2012 og knap 7.800 kr. i 2013.

Fra 2014, hvor topskattegrænsen forhøjes, som planlagt i Forårspakke 2.0, vil skattestigningen for topskatteydere blive på knap 4.900 kr. årligt.

Den foreslåede begrænsning af fradraget for fagforeningskontingenter vil medføre yderligere skatteforhøjelser i ovenstående eksempler, hvis de stiliserede personer er organiserede, og deres årlige kontingent overstiger 3.000 kr.

Udgør det årlige fagforeningskontingent eksempelvis 4.000 kr. eller 5.000 kr., vil de viste skatteændringer ovenfor blive henholdsvis 336 kr. eller 672 kr. højere i 2011.

Denne yderligere skattestigning vil gradvist falde frem til 2019, hvorefter den vil udgøre henholdsvis 256 kr. eller 512 kr. årligt.

4.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes den del af aftalen om genopretning af dansk økonomi, der vedrører dette lovforslag, at medføre et merprovenu på ca. 9,0 mia. kr. målt i varig virkning før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger.

Tilbageløb i form af moms og afgifter indebærer, at provenuet skønnes til ca. 6,8 mia. kr. i faktorpriser.

Adfærdseffekterne af et isoleret set lavere arbejdsudbud skønnes at reducere den varige virkning til ca. 6,0 mia. kr.

I 2011 skønnes et merprovenu på ca. 5,1 mia. kr. og i 2012 skønnes et merprovenu på ca. 7,6 mia. kr. før adfærd og tilbageløb, jf. nedenstående oversigt.

For kommunerne vil der blive tale om et merprovenu på ca. 1,5 mia. kr. i 2011 og ca. 2,4 mia. kr. i 2012.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forøgelsen af det kommunale udskrivningsgrundlag i 2011 indarbejdes i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og det kommunale bloktilskud for 2011 reduceres tilsvarende.

For finansåret 2011 skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu på godt 5,0 mia. kr.

Der er ingen skatteudgifter forbundet med forslaget.

GenopretningsPakken anslås samlet set at øge arbejdsudbuddet med op til ca. 11.000 personer på længere sigt.

De isolerede effekter af de foreslåede ændringer i dette lovforslag skal ses i lyset heraf.

De foreslåede ændringer i lovforslaget på skatteområdet vurderes isoleret set at påvirke incitamenterne til at udbyde arbejdskraft i negativ retning.

Det sker især som følge af den skærpede beskatning ved ikke at indkomstregulere beløbsgrænserne.

I modsat retning trækker en mindre, men positiv deltagelseseffekt fra delforslaget vedrørende børnefamilieydelse, som overskygges af en kraftigere negativ deltagelseseffekt fra begrænsningen af fradraget for fagforeningskontingenter.

Nedenfor i tabellen fremgår skøn over effekterne opdelt på de forskellige elementer.

4.1.

Regulering efter personskattelovens § 20

Det skønnes, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, vil skulle reguleres med 1,9 pct. i 2011, 1,8 pct. i 2012 og 2,1 pct. i 2013.

Reguleringen foretages med baggrund i den gennemsnitlige lønudvikling to år forud for indkomståret.

Dvs. for 2011 på baggrund af lønudviklingen i 2009.

Med forslaget om at fastholde beløbsgrænserne i 2011-2013 på 2010-niveau sker der ikke nogen regulering i disse år.

Det medfører et merprovenu på ca. 2,1 mia. kr. i 2011, ca. 4,2 mia. kr. i 2012 og ca. 6,6 mia. kr. i 2013.

Merprovenuet på ca. 6,6 mia. kr. i 2013 er den samlede effekt af tre års nulregulering, dvs. beregnet ud fra en manglende regulering på samlet 5,9 pct. i forhold til gældende regler.

Fra 2014 sker der atter regulering af beløbsgrænserne.

Dermed vil merprovenuet fra 2013 på ca. 6,6 mia. kr. også være provenuvirkningen for efterfølgende år.

Den varige virkning er en anelse mindre, ca. 6,4 mia. kr. årligt, som følge af den lavere provenuvirkning af forslaget i 2011 og 2012.

Fastholdelse af beløbsgrænserne i 2011-2013 vil endvidere medføre, at de kommunale indkomstskatter stiger.

Det er hovedsageligt fastholdelse af personfradraget og det maksimale beskæftigelsesfradrag, der har en kommunevirkning.

Denne skønnes til ca. 875 mio. kr. i 2011, ca. 1.750 mio. kr. i 2012 og ca. 2.775 mio. kr. i 2013.

4.2.

Udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen i tre år

En udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen vil medføre et merprovenu på ca. 1,8 mia. kr. i 2011, ca. 1,9 mia. kr. i 2012 og ca. 2,0 mia. kr. i 2013.

Provenuvirkningen for denne del af lovforslaget er påvirket af, at den nominelle fastholdelse af beløbsgrænser også omfatter topskattegrænsen.

Dermed vil topskattegrænsen realt falde fra 2010 til 2013.

Det betyder, at provenuvirkningen af at udskyde topskattegrænsen bliver større, end hvis topskattegrænsen ikke var fastholdt nominelt.

I fravær af den nominelle fastholdelse af beløbsgrænserne ville provenuet ved en udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen medføre et merprovenu på ca.1,7 mia. kr. i alle år.

Den varige provenuvirkning ved udskydelsen er relativt beskeden, da der kun er tale om tre års provenueffekter, og udgør ca. 100 mio. kr.

Antallet af topskatteydere påvirkes af både fastholdelsen af beløbsgrænserne samt af udskydelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen.

Efter gældende regler skønnes der at ville være ca. 565.000 topskatteydere i 2011.

Som følge af fastholdelse af beløbsgrænserne vil antallet stige til ca. 700.000 topskatteydere i 2013.

Yderligere vil antallet stige til 850.000 i 2013 som følge af, at forhøjelsen af topskattegrænsen er udskudt.

I 2014, når forhøjelsen af topskattegrænsen gennemføres, vil antallet af topskatteydere blive ca. 700.000.

4.3 Begrænsning af fradraget for faglige kontingenter

Det skønnes, at der i 2010 vil blive fratrukket ca. 8 mia. kr. vedrørende faglige kontingenter for lønmodtagere.

Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, der i 2010 og 2011 har en skatteværdi på 33,6 pct. (gennemsnitskommune).

Skatteværdien af det samlede fradrag udgør således i 2011 ca. 2,7 mia. kr.

Fra 2012 til 2019 nedsættes skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag gradvist med i alt 8 pct.enheder til 25,6 pct.

Den samlede skatteværdi vil derfor falde frem til 2019 og de følgende år til ca. 2 mia. kr. årligt.

Det skønnes, at indførelsen af et loft over fradraget for fagforeningskontingenter på 3.000 kr. årligt vil medføre et merprovenu på ca. 850 mio. kr.

Det årlige merprovenu vil stige gradvist til ca. 2,0 mia. kr. årligt på langt sigt.

Provenuskønnene er den umiddelbare virkning før tilbageløb på moms og afgifter og ekskl. adfærd.

Finansårseffekten vil i 2011 være mindre end indkomstårseffekten og skønnes til ca. 800 mio. kr.

Begrænsning af fradragsretten for faglige kontingenter vil medføre, at de kommunale indkomstskatter stiger.

Stigningen skønnes til ca. 625 mio. kr. i 2011 og ca. 650 mio. kr. 2012.

4.4 Loft over børnefamilieydelsen

Den samlede udgift til børnefamilieydelsen udgør ca. 14,65 mia. kr. i 2010.

Loftet på 30.000 kr. for den samlede skattefrie børnefamilieydelse skønnes at medføre en besparelse på 350 mio. kr. i 2011, stigende til 650 mio. kr. i 2012 og til ca. 1 mia. kr. i 2013.

Den varige virkning skønnes til ca. 975 mio. kr. årligt.

Det skønnes at ca. 155.000 modtagere vil få reduceret børnefamilieydelse med ca. 6.400 kr. i gennemsnit, ekskl. kompensation.

5.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Da lovforslaget forventes vedtaget i indeværende Folketingssamling, kan der tages højde for de foreslåede ændringer i de igangværende procedurer med gennemførelsen af forskudsregistreringen for 2011.

Forslaget om begrænsning af fradraget for faglige kontingenter skønnes med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter til systemtilretninger på 3 mio. kr.

Forslaget ventes ikke at medføre selvstændige driftsudgifter af nævneværdigt omfang.

Den foreslåede nulregulering af beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen i 2011, 2012 og 2013, og den foreslåede udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen i tre år til 2014, samt begrænsningerne af fradraget for fagforeningskontingent vil blive omtalt i den allerede planlagte annoncering vedrørende forskudsregistreringen for 2011.

Tillige skønnes det, at det foreslåede loft på 30.000 kr. for den samlede skattefrie børnefamilieydelse, der kan modtages årligt, samt overgangsordningen for 2011 og 2012 vil medføre engangsomkostninger til systemtilretning på i alt 4 mio. kr.

Der orienteres løbende i annoncer i dagspressen om børnefamilieydelsens beløbsniveauer og udbetalingsdatoer.

Loftet over den samlede udbetaling af børnefamilieydelsen pr. ydelsesmodtager samt kompensationsordningen vil indgå i fremtidige annoncer om børnefamilieydelsen, og offentligheden vil herigennem blive gjort opmærksom på den nye indretning af børnefamilieydelsen.

Da det sker som led i allerede planlagte kommunikationsinitiativer, vil denne del ikke medføre yderligere administrative omkostninger.

Der vil tillige blive lavet en særskilt annoncering, som informerer om loftet over børnefamilieydelsen og begrænsningerne i fradraget for faglige kontingenter.

Det skønnes, at annonceringen vil medføre engangsomkostninger på 600.000 kr.

Endelig vil de foreslåede elementer blive omtalt på skat.dk.

6.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at medføre øgede skatter og afgifter for erhvervslivet på netto ca. 35 mio. kr. i 2011 og på netto ca. 65 mio. kr. årligt fra 2012.

7.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8.

Administrative konsekvenser for borgerne

For de fleste skatteydere vil lovforslaget ikke medføre administrative konsekvenser, da de foreslåede ændringer vil blive indarbejdet i forskudsregistreringen for 2011.

For nogle skatteydere, hvor forskudsregistreringen for 2011 dannes ud fra forskudsangivne beløb for 2010, vil det dog ikke være muligt at reducere fradraget for fagligt kontingent til 3.000 kr. maskinelt, da beløbet ikke kan udskilles fra det samlede beløb på forskudsopgørelsen/selvangivelsen, der indeholder faglige kontingenter samt A-kasse- og efterlønsbidrag.

Størstedelen af denne personkreds skønnes dog i forvejen at have behov for at ændre den automatiske forskudsregistrering, så de administrative konsekvenser ved lovforslaget er meget begrænsede.

Det vil endvidere fremgå af en tekst på forskudsopgørelsen, at man kun har fradrag for 3.000 kr., og at det om nødvendigt anbefales, at forskudsopgørelsen ændres.

9.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring til AC, Advokatrådet, Aerådet, ATP, Cepos, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Advokater, Dansk Told- og Skatteforbund, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FOA, HK, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, KL, Landbrugsrådet, Landsskatteretten, LO, Retssikkerhedschefen, Skatterevisorforeningen og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

–

Parterne er enige om at suspendere den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter m.v. (§ 20) i 2011-2013.

Det omfatter blandt andet personfradraget og indkomstgrænsen for topskat samt en række andre grænser mv. i skattesystemet.

Suspensionen medfører et provenu på ca. 6½ mia. kr. i 2013.

–

Parterne er samtidig enige om, at den forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i 2011, som følger af Forårspakke 2.0, udskydes i tre år indtil 2014.

Det medfører et provenu på ca. 1,7 mia. kr. pr. år i de år, udskydelsen varer.

–

Der indføres en grænse for fradrag for lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt.

Det vil blandt andet styrke tilskyndelsen til at nedbringe omkostningerne og dermed kontingentet i de faglige organisationer.

Det umiddelbare provenu skønnes til cirka ¾ mia. kr.

Kontingenter til a-kasser er fortsat fuldt fradragsberettigede.

–

Desuden gennemføres en forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr.

–

Der indføres et loft på 30.000 kr. for den samlede skattefrie børnefamilieydelse, der kan modtages årligt.

Den nye indretning af børnefamilieydelsen afspejler bedre, at børnefamilier typisk ikke har lige så store udgifter forbundet med andet og tredje barn som med det første, bl.a. som følge af søskenderabat til plads i daginstitution.

Loftet over børnefamilieydelsen har virkning fra 1. januar 2011.

Der indføres samtidig en overgangsordning, der sikrer en glidende tilpasning til nye regler for børnefamilieydelse.

Overgangsordningen indebærer, at alle børnefamilier modtager en kompensation på 2/3 af den del af børnefamilieydelsen, der efter de nuværende regler overstiger 30.000 kr. i 2011.

I 2012 udgør kompensationen en tredjedel.

Loftet over børnefamilieydelsen på 30.000 kr. årligt tilvejebringer et provenu på ca. 350 mio. kr. i 2011, 650 mio. kr. i 2012 og ca. 1 mia. kr. i 2013.

–

Suspension af den automatiske regulering af visse beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen i 2011, 2012 og 2013.

Reguleringen af beløbsgrænserne genoptages fra 2014.

Den treårige suspension af reguleringen medfører et permanent lavere niveau for beløbsgrænserne fra 2014 og frem.

–

Udskydelse af den planlagte forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i 2011 i Forårspakke 2.0 i tre år indtil 2014.

–

Der indføres en grænse for fradrag af lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt.

–

Der indføres et loft på 30.000 kr. for den samlede skattefrie børnefamilieydelse, der kan modtages årligt.

Der indføres samtidig en overgangsordning, som sikrer en glidende tilpasning til de nye regler for børnefamilieydelse.

Stiliserede eksempler på ændringer i skat som følge af lovforslaget i 2011, 2012 og fra 2013

Indkomst

Nulregulering af personfradrag

Nulregulering af beskæftigelsesfradrag

Udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen

Nulregulering af topskattegrænsen

Samlet skatte­stigning

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

2011

100.000

335

0

0

0

335

250.000

335

0

0

0

335

400.000

335

101

0

0

436

500.000

335

101

2.880

1.170

4.486

600.000

335

101

2.880

1.170

4.486

800.000

335

101

2.880

1.170

4.486

2012

100.000

596

0

0

0

596

250.000

596

0

0

0

596

400.000

596

196

0

0

792

500.000

596

196

2.880

2.280

5.952

600.000

596

196

2.880

2.280

5.952

800.000

596

196

2.880

2.280

5.952

2013

100.000

969

0

0

0

969

250.000

969

0

0

0

969

400.000

969

284

0

0

1.253

500.000

969

284

2.880

3.630

7.763

600.000

969

284

2.880

3.630

7.763

800.000

969

284

2.880

3.630

7.763

2014 og følgende år

100.000

969

0

0

0

969

250.000

969

0

0

0

969

400.000

969

284

0

0

1.253

500.000

969

284

0

3.630

4.883

600.000

969

284

0

3.630

4.883

800.000

969

284

0

3.630

4.883

Note: Der er i beregningerne anvendt en kommunal skatteprocent svarende til den landsgennemsnitlige for 2010. Det er endvidere forudsat, at reguleringen af beløbsgrænserne efter gældende regler ville blive på 1,9 pct. i 2011, 1,8 pct. i 2012 og 2,1 pct. i 2013.

Provenuvirkning af de foreslåede ændringer i lovforslaget

Varig

Indkomstår

Finansår

Mio. kr. i 2010-niveau

virkning

2011

2012

2013

2014

2011

Nulregulering af beløbsgrænser

6.400

2.100

4.200

6.600

6.600

2.100

Udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen

100

1.800

1.900

2.000

0

1.800

Begrænsning af fradraget for faglige kontingenter

1.500

850

850

850

850

800

Loft over børnefamilieydelse

975

350

650

1.000

1.000

350

Lovforslaget i alt

8.975

5.100

7.600

10.450

8.450

5.050

- heraf kommuneskat

-

1.500

2.400

3.150

3.200

0

Anm.: Provenuvirkningen er opgjort før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger.

Skøn for lovforslagets effekter på arbejdsudbud på langt sigt

Fuldtidspersoner

Lovforslaget i alt

-3.000

Heraf

Nulregulering af beløbsgrænser og udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen 1)

-2.800

Loft over børnefamilieydelsen

100

Begrænsning af fradraget for faglige kontingenter

-300

1) Den midlertidige udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen vurderes ikke at have nogen nævneværdige arbejdsudbudsvirkninger på langt sigt, men alene betyde en midlertidig udskydelse af det positive bidrag fra grænseforhøjelsen.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre et merprovenu på knap 9,0 mia. kr. målt i varig virkning. I 2011 skønnes et merprovenu på ca. 5,1 mia. kr. og i 2012 skønnes et merprovenu på ca. 7,6 mia. kr.

For kommunerne vil der blive tale om et merprovenu på ca. 1,5 mia. kr. i 2011 og ca. 2,4 mia. kr. i 2012. Forøgelsen af det kommunale udskrivningsgrundlag i 2011 indarbejdes i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og det kommunale bloktilskud for 2011 reduceres tilsvarende.

For finansåret 2011 skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu på godt 5,0 mia. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ingen

Forslaget vil indebære systemmæssige ændringer, der vil beløbe sig til ca. 7 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre øgede skatter og afgifter for erhvervslivet på netto ca. 35 mio. kr. i 2011 og på netto ca. 65 mio. kr. årligt fra 2012.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

For nogle skatteydere kan der ikke automatisk tages højde for loftet over fradraget for faglige kontingenter ved forskudsopgørelsen for indkomståret 2011.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til § 1

Til nr. 1

Virkningstidspunktet for forhøjelsen af grundbeløbet for topskattegrænsen til 409.100 kr. foreslås ændret fra 2011 til 2014.

Herefter gælder topskattegrænsen i 2010 på 389.900 kr. også for indkomstårene 2011-2013.

Til nr. 2

Reguleringen af beløbsgrænserne m.v. i skatte- og afgiftslovgivningen i henhold til personskattelovens § 20 suspenderes i 2011-2013 ved, at reguleringstallet i § 20, stk. 3, fastlåses på 100,0 for de tre indkomstår.

Herved anvendes samme teknik for nulregulering, som blev anvendt i forbindelse med suspenderingen af reguleringen i 2010, som var et led i udmøntningen af Forårspakke 2.0.

Den normale regulering med 2 pct. plus tilpasningsprocenten opgjort efter reglerne i satsreguleringsloven foretages således ikke i 2011, 2012 og 2013.

Reguleringen af beløbsgrænserne genoptages fra 2014.

Den treårige suspension af reguleringen medfører dog et permanent lavere niveau for beløbsgrænserne fra 2014 og frem.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at der indføres et loft på 3.000 kr. årligt for fradrag for kontingent til fagforeninger og andre faglige sammenslutninger.

Loftet finder dog ikke umiddelbart anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer), der således efter bestemmelsen fortsat har fradragsret for disse udgifter.

Aftaleteksten om GenopretningsPakken indeholder tillige følgende afsnit

»Desuden gennemføres en forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr.

Heri vil indgå en begrænsning af arbejdsgivernes fradrag for faglige kontingenter i den skattepligtige indkomst.«

Begrænsningen af arbejdsgivernes fradragsret er ikke medtaget i dette lovforslag, men et lovforslag herom vil blive fremsat til efteråret.

Til § 3

Til stk. 1

Forslaget indebærer, at der indføres et loft på 30.000 kr. for den samlede børnefamilieydelse, som en ydelsesmodtager kan modtage årligt.

Det foreslås samtidig at indføre en kompensationsordning for 2011 og 2012 for de børnefamilier, der med den nye indretning af børnefamilieydelsen vil modtage en lavere børnefamilieydelse.

Kompensationsordningen indebærer, at alle ydelsesmodtagere i 2011 modtager en kompensation på et beløb svarende til to tredjedele af den del af børnefamilieydelsen, der overstiger 30.000 kr. og en kompensation på et beløb svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede børnefamilieydelse og 30.000 kr. i 2012.

Fra 2013 gives der ingen kompensationsbeløb.

Efter børnefamilieydelseslovens § 2, nr. 5, er det en betingelse for at modtage børnefamilieydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service.

Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i henhold til bestemmelsen, skal beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede børnefamilieydelse overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr.

I så fald vil den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager kunne blive mindre end beløbsgrænsen på 30.000 kr.

Ved beregningen af, hvorvidt den samlede ydelse er over eller under loftet på 30.000 kr. foreslås det, at der tages udgangspunkt i beløbet for det ældste barn først.

Hvis der eksempelvis er tre børn i en familie, der er henholdsvis 15 år, 10 år og 5 år, skal der således ved beregningen først tages udgangspunkt i ydelsen til den unge, som er 15 år, dernæst ydelsen til barnet, som er 10 år og endelig fyldes der op til loftet på 30.000 kr. med den del af ydelsen til barnet, der er 5 år, som kan rummes indenfor loftet på 30.000 kr.

Den foreslåede prioriteringsrækkefølge skyldes, at §§ 2-3 i børnefamilieydelsesloven stiller en række betingelser, som skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører, og det er således nødvendigt, at der er taget stilling til, hvilket barn, ydelsen vedrører.

Beløbsgrænsen vil ligesom grundbeløbene for børnefamilieydelsen for de tre aldersklasser blive reguleret svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset.

Forslaget kan illustreres med følgende tre eksempler

Eksempel 1

En familie har 2 børn, der henholdsvis er født i 2002 og 2007.

Børnenes forældre bliver skilt i 2010.

Moderen får forældremyndigheden over børnene.

Betingelserne i børnefamilieydelseslovens kapitel 2 for at modtage børnefamilieydelse er opfyldt for moderen, som er ydelsesmodtager.

Moderen flytter sammen med en mand, som har forældremyndigheden over to børn fra et tidligere ægteskab, som er født i henholdsvis 2000 og 2009.

Moderens ret til børnefamilieydelse for sine to børn begrænses ikke af, at hun flytter sammen med den nye mand og børn.

Efter forslaget udgør den samlede udbetaling til moderen 24.348 kr. i 2011 og lidt højere i 2012 som følge af reguleringen af ydelsen pr. 1. januar 2012.

Eksempel 2

En familie har 3 børn, der henholdsvis er født i 2002, 2007 og 2009.

Børnenes forældre er gift, samlevende og har fælles forældremyndighed.

Betingelserne i børnefamilieydelseslovens kapitel 2 for at modtage børnefamilieydelse er opfyldt for moderen, som er ydelsesmodtager.

Efter forslaget udgør den samlede udbetaling til moderen 37.707 kr. i 2011 mod 41.560 kr. efter gældende regler.

Beløbet, som kommer til udbetaling til ydelsesmodtageren, er således begrænset af 30.000 kr.’s loftet tillagt et kompensationsbeløb, som i 2011 udgør to tredjedele af beløbet, som overstiger 30.000 kr.

I 2012, hvor kompensationen udgør en tredjedel, udgør den samlede udbetaling 33.853 kr. 2012 beløbet er ekskl. regulering af ydelserne og loftet pr. 1. januar 2012.

Fra 2013 gives der ingen kompensationsbeløb.

Eksempel 3

En familie har 4 børn, hvoraf et barn er 1 år, et er 3 år og 2 børn er over 6 år.

Betingelserne i børnefamilieydelseslovens kapitel 2 for at modtage børnefamilieydelse er opfyldt for moderen, som er ydelsesmodtager.

Efter gældende regler vil moderen i 2011 få udbetalt i alt 52.280 kr.

Efter forslaget udgør den samlede udbetaling til moderen 44.853 kr. i 2011.

Beløbet, som kommer til udbetaling til ydelsesmodtageren, er således begrænset af 30.000 kr.’s loftet tillagt et kompensationsbeløb, som i 2011 udgør to tredjedele af beløbet, som overstiger 30.000 kr.

I 2012, hvor kompensationen udgør en tredjedel, udgør den samlede udbetaling 37.427 kr.

Det er forudsat, at ingen er børnene i 2012 er fyldt 18 år. 2012-beløbet er ekskl. regulering af ydelserne og loftet pr. 1. januar 2012.

Fra 2013 gives der ingen kompensationsbeløb.

Til § 4

Til stk. 1

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, da det er nødvendigt at tage højde for de foreslåede ændringer i de igangværende procedurer med gennemførelsen af forskudsregistreringen for 2011.

Til stk. 2

Den foreslåede fradragsbegrænsning har virkning for indbetaling af kontingenter til fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der vedrører indkomståret 2011 og senere indkomstår.

Der gælder således ikke noget loft for indkomståret 2010.

Til stk. 3

Det foreslåede loft på 30.000 kr. for den samlede skattefrie børnefamilieydelse, der kan modtages årligt samt kompensationsordningen for 2011 og 2012 foreslås at have virkning fra og med kalenderåret 2011.

Der gælder således ikke noget loft over den samlede udbetaling af børnefamilieydelsen i 2010.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer

§ 7. ---

Stk. 2. For indkomståret 2010 udgør bundfradraget 389.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2011 og senere indkomstår udgør bundfradraget 409.100 kr. (2010-niveau).

1. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bundfradraget udgør 389.900 kr. For indkomståret 2014 og senere indkomstår udgør bundfradraget 409.100 kr. (2010-niveau).«

§ 20. ---

Stk. 3. Reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009 og 2010.

2. I § 20, stk. 3, ændres »2009 og 2010« til: »2009-2013«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret ved § 13 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, og senest ved § 2 i lov nr. 474 af 7. maj 2010, foretages følgende ændring

§ 13. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.

1. § 13, stk. 1, affattes således

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 3.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger, som nævnt i 1. pkt. medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.«

§ 3

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændring

1. § 1 affattes således

§ 1. For børn under 18 år udbetales en skattefri børnefamilieydelse. I 2004 udgør børnefamilieydelsen 15.072 kr. årligt for børn indtil det fyldte 3. år, 11.932 kr. årligt for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 9.388 kr. årligt for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

»§ 1. For børn under 18 år udbetales der en skattefri børnefamilieydelse. Børnefamilieydelsen udgør 17.212 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.628 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.720 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2002. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket børnefamilieydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2002. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2005.

Stk. 2. Den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager, jf. § 4, kan højst udgøre 30.000 kr. (2011-niveau) årligt. Overstiger den samlede børnefamilieydelse efter stk. 1, 30.000 kr., udbetales der i 2011 tillige et beløb svarende til to tredjedele og i 2012 et beløb svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede børnefamilieydelse og 30.000 kr. Såfremt der er truffet afgørelse efter § 2, nr. 5, skal beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede børnefamilieydelse overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. Ved en eventuel beskæring af den samlede børnefamilieydelse reduceres ydelsen for det yngste barn først.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 2 har virkning fra og med indkomståret 2011.

Stk. 3. § 3 har virkning fra og med kalenderåret 2011.

Beløbsgrænser der reguleres efter personskattelovens § 20

Gældende beløbsgrænser for indkomståret

2010

Kr.

Afskrivningsloven

Småsaldigrænse (§ 5)

12.300

Småaktiv- og småudgiftsgrænse (§§ 6, 11, 42 og 43)

12.300

Min. anskaffelsessum for dok- og beddingsanlæg mv. (§ 10)

703.400

Bundgrænse for forskudsafskrivninger for driftsmidler og skibe (§ 29)

1.406.800

Boafgiftsloven

Bundfradrag ved boafgift (§ 6)

264.100

Bundfradrag ved gaveafgift (§ 22)

58.700

Bundfradrag ved gaveafgift, svigerbørn (§ 22)

20.500

Dødsboskatteloven

Beløbsgrænser for skattepligtige dødsboer (§ 6)

- Boets aktiver ved boafslutningen

2.595.100

- Boets nettoformue ved boafslutningen

2.595.100

Grænse for medregning af virksomheds- og konjunkturopsparing (§§ 10, 11, 24, 25 og 74)

152.200

Grænse for opkrævning af restskat (§15)

32.700

Grænse for udbetaling af overskydende skat (§ 15)

2.800

Mellemperiodefradrag, fradrag i skat pr. md. (§ 14 og 30)

1.900

Bofradrag, fradrag i skat pr. måned (§ 30)

5.200

Bofradrag ved skifte af uskiftet bo (§ 72)

62.300

Dødsboskifteloven (Justitsministeriet)

Beløbsgrænse for underretning (§ 80) (oprundes til hele 100.000 kr.)

4.200.000

Ejendomsavancebeskatningsloven

Bundfradrag ved opgørelse af fortjeneste ved salg (§6)

268.600

Ejendomsværdiskatteloven

Indkomstgrænse for reduktion af pensionistnedslag, enlige (§ 10)

174.600

Indkomstgrænse for reduktion af pensionistnedslag, ægtepar (§ 10)

268.600

Etableringskontoloven

Etableringsgrænse (§ 5)

113.900

Grøn checkloven

Aftrapningsgrænse (§ 2)

362.800

Kildeskatteloven

Maks. beskæftigelsesfradrag for grænsegængere (§ 5 B, stk. 2)

(Bestemmelsen ophæves fra 2011)

13.600

Grænse for overførsel til medarbejdende ægtefælle (§ 25 A)

215.500

Minimumsløn pr. måned ved 25 pct. beskatning (§ 48 E)

63.800

Indregningsgrænse for restskat (§§ 61 og 61 A)

18.300

Kommuneskatteloven (Indenrigs- og Socialministeriet)

Beløbsgrænser ved fordeling af kommunal andel af selskabsskat.

- Bundgrænse for fordeling (§ 10) (oprundes til hele 1.000 kr.)

46.000

- Mindstebeløb for afregning (§ 11) (oprundes til hele 1.000 kr.)

6.000

Ligningsloven

Beløbsgrænse for årlig tildeling af gratisaktier (§ 7 A)

22.800

Beløbsgrænse for afgiftsfri udstedelse af medarbejderobligationer (§ 7 A)

(Reglen ophæves fra 2010. Der gælder dog visse overgangsregler for allerede indgåede aftaler)

5.200

Bundfradrag vedr. visse legater og dusører (§ 7 O)

25.000

Skattefrit beløb for reservebedsteforældre (§ 7 Æ)

3.100

Maks. fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner mv. (§ 8 A)

14.500

Bundgrænse for visse lønmodtagerfradrag (§ 9)

5.500

Rejsegodtgørelsessats (§ 9 A, stk. 2) (oprundes til hele kroner)

455

Tillæg til rejsegodtgørelsessats (§ 9 A, stk. 2) (oprundes til hele kroner)

142

Logisats (§ 9 A, stk. 2) (oprundes til hele kroner)

195

Loft over rejsefradrag (§ 9 A, stk. 7)

50.000

Indkomstgrænse for tillæg til befordringsfradrag (§ 9 C)

248.700

Fradrag for grænsegængere (§ 9 F)

42.900

Maks. beskæftigelsesfradrag (§§ 9 J og 8 M)

13.600

Bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger (§ 15 O)

10.000

Bagatelgrænse ved frynsegodebeskatning (§ 16)

5.500

Skattepligtigt beløb vedr. multimediebeskatning (§ 16, stk. 12)

3.000

Pensionsbeskatningsloven

Maks. kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP (§ 5 A)

119.900

Bagatelgrænse for indskud på rate- og kapitalpensioner i udenlandske pengeinstitutter (§ 12, jf. § 16)

46.000

Maks. indskud af kapital fra virksomhedssalg (§ 15 A)

2.507.900

Maks. indbetaling til opsparingsordning for sportsudøvere (§ 15 B)

1.708.500

Maks. årlig hævning for sportsudøvere (§ 15 B)

341.700

Maks. indskud på kapitalpension (§ 16)

46.000

Maks. fradrag for indskud på ratepension og ophørende livrenter (§ 16)

100.000

Opfyldningsfradrag (§ 18)

46.000

Beløbsgrænse for konvertering af pensionsydelse (§ 29)

9.700

Bundfradrag ved beregning af afgift (§ 50)

9.700

Personskatteloven

Beløbsgrænse ved topskat (§ 7)

389.900

Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag for ugifte (dobbelt bundfradrag for ægtepar) (§ 7)

40.000

Laveste progressionsgrænse for aktieindkomst (§ 8 a)

48.300

Personfradrag for alle fyldt 18 år (§ 10)

42.900

Personfradrag for børn/unge under 18 år (§ 10)

32.200

Registreringsafgiftsloven

Bundgrænse ved registreringsafgift af motorcykler (§ 4)

8.900

Skalagrænse for registreringsafgift på 105 pct./180 pct. af motorcykler (§ 4)

24.900

Skalagrænse for registreringsafgift på 105 pct./180 pct. af andre køretøjer (§ 4)

79.000

Bundgrænse ved registreringsafgift af køretøjer til godstransport (§ 5)

16.900

Selskabsskatteloven

Beløbsgrænse ved beskæring af nettofinansieringsudgifter (§§ 11 B og C)

(oprundes til hele 100.000 kr.)

21.300.000

Seniornedslagsloven, skattenedslag til 64 årige

Indkomstgrænse, årets indkomst (§ 2) (oprundes til hele 1.000 kr.)

569.000

Indkomstloft, gennemsnit af de tre foregående års indkomstgrænser (§ 2)

(oprundes til hele 1.000 kr.)

552.000

Maksimalt nedslag, der kan optjenes i indkomståret (§ 7)

20.700

Skatteforvaltningsloven

Gebyr for bindende svar (§ 23)

300

Gebyr for anmodning om omgørelse (§ 29)

2.100

Gebyr ved klage til Landsskatteretten (§ 42)

800

Tips- og lottoloven

Maks. overskudsbeløb til udlodning ( § 6A), mio. kr.

(oprundes til hele mio. kr.)

1.768

Maks. gebyr for overvågning af spillemarkedet

(oprundes til hele 100.000 kr.)

1.176.000

Totalisatorloven

Bundfradrag ved totalisatorafgift (§§ 2 A og 2 B)

- Hestevæddeløb på visse baner

19.400

- Cykelvæddeløb

13.400

- Kapflyvninger med brevduer

9.900

- Hundevæddeløb

2.800

Virksomhedsskatteloven

Min. beløb for køb af aktier eller anparter (§ 22 c)

627.000

Min. indkomst før kunstnerindkomstudjævning (§ 22 d)

176.400

Maks. henlæggelse til kunstnerindkomstudjævning (§ 22 d)

587.800

Maks. kapitalafkast overført til personlig indkomst (§ 23 a)

46.000

Vurderingsloven

Vurderingsgebyr (§ 33 A)

900

Andre reguleringer i henhold til personskattelovens § 20

Gældende regulering i indkomståret

2010

Pct.

Ejendomsavancebeskatningsloven

Regulering af anskaffelsessummen for visse ejendomme sker med procentsatsen, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret i forhold til foregående år. (§ 5A)

0,0

Fondsbeskatningsloven

Fradrag for hensættelser til konsolidering svarer til procentsatsen af foreningsformuen, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret i forhold til foregående år. (§§ 5 og 9)

0,0

Seniornedslagsloven

Procentregulering der indgår i opgørelsen af det samlede nedslag, hvor nedslagene for hvert enkelt indkomstår før sammenlægning til en sum, reguleres til aktuelt indkomstår svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret fra det indkomstår, for hvilket nedslag er beregnet, til det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. (§§ 7 og 8)

0,0