DK
Forslag til Lov om etablering af Institut for Flerpartisamarbejde
Table of Provisions (34)
Statutory Text (34 Articles)
Fremsat den 17. marts 2010 af ministeren for udviklingsbistand (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om etablering af Institut for Flerpartisamarbejde
Bemærkninger til lovforslaget
§ 1.
Med det formål at styrke den danske demokratibistand, herunder særligt støtten til udvikling af politiske partier og flerpartisystemer i udviklingslandene, etableres et Institut for Flerpartisamarbejde.
§ 2.
Institut for Flerpartisamarbejde arbejder for opfyldelsen af sit formål ved
1)
at støtte partisamarbejde og opbygning af demokratiske partier i udviklingslandene,
2)
at støtte uafhængige medier, tænketanke og ikke-statslige politiske organisationer i udviklingslandene, hvis formål er at fremme udvikling af en demokratisk politisk kultur og flerpartisystemer i udviklingslandene,
3)
at indgå samarbejdsaftaler med lokale partnere i udviklingslandene og
4)
at samarbejde med internationale flerpartistøtteinstitutioner og andre internationale partnere.
Kapitel 1
Etablering og formål
Kapitel 2
Instituttets ledelse
Kapitel 3
Revision og nedlæggelse m.v.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 3.
Instituttet er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 2.
Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift og aktiviteter.
Det årlige tilskud afholdes over Udenrigsministeriets bistandsbevillinger på finansloven.
§ 4.
Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder konsulentbistand og rådgivning, i det omfang det er foreneligt med varetagelsen af instituttets opgaver.
§ 5.
Institut for Flerpartisamarbejde ledes af en bestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning.
Stk. 2.
Bestyrelsen består af 15 medlemmer, der beskikkes af udviklingsministeren. 1 medlem udpeges af udviklingsministeren, 9 medlemmer udpeges af de politiske partier, der på tidspunktet for udpegningen er repræsenteret i Folketinget, 2 medlemmer udpeges af Dansk Ungdoms Fællesråd, 1 medlem udpeges af Rektorkollegiet, 1 medlem udpeges af NGO Forum, og 1 medlem udpeges af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.
Stk. 3.
Bestyrelsens medlemmer beskikkes 4 år ad gangen.
Genbeskikkelse kan ske.
Genbeskikkelse ud over 2 perioder kan dog tidligst ske 4 år efter udløb af den seneste beskikkelsesperiode.
§ 6.
Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand.
Stk. 2.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3.
Regler for instituttets virksomhed fastsættes af bestyrelsen i en vedtægt, der godkendes af udviklingsministeren.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan efter behov nedsætte særlige udvalg.
§ 7.
Instituttets daglige ledelse i faglige spørgsmål samt økonomi- og forvaltningsspørgsmål forestås af en direktør, der udnævnes af bestyrelsen.
Stk. 2.
Direktøren deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret.
§ 8.
Instituttets regnskabsår er finansåret.
Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab.
Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og direktøren.
Stk. 2.
Udviklingsministeren fastsætter retningslinjer for udarbejdelsen af instituttets budget og for regnskabsaflæggelsen.
Stk. 3.
Rigsrevisor forestår revisionen af instituttets regnskaber, jf. § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 9.
Nedlægges instituttet som selvejende institution, overgår dets formue til staten.
§ 10.
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
§ 11.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
Med dette lovforslag foreslås etableret et institut for flerpartisamarbejde.
Formålet med etablering af Institut for Flerpartisamarbejde er at fremme den danske demokratibistand i udviklingslande, herunder særligt at styrke en demokratisk kultur og flerpartisystemer.
Instituttet vil udgøre en merværdi for den samlede danske demokratistøtte ved inddragelse af Folketingets partier i demokratisamarbejdet, dels ved etablering af direkte samarbejde mellem danske og udenlandske politikere baseret på en tvær- og flerpolitisk platform, dels ved at give de danske partier mulighed for enkeltvis at yde direkte parti-til-parti støtte (søsterpartistøtte).
Instituttet vil med fokus på kapacitetsopbygning støtte politiske systemer i udviklingslandene og gennem samarbejdsaftaler med lokale partnere om konkrete aktiviteter sikre, at støtten er efterspørgselsdrevet og forankret hos lokale aktører.
Instituttets primære aktiviteter vil kredse om støtte til politiske partier, uafhængige medier, tænketanke og ikke-statslige organisationer i udviklingslandene.
Instituttet vil blive en selvejende og uafhængig institution, der på de årlige finanslove modtager tilskud fra staten til dækning af instituttets drift og aktiviteter.
Aktiviteterne i instituttets første 3 år forventes at fokusere på en mindre kreds af Danmarks partnerlande, hvor der allerede ydes en dansk bistandsindsats.
Hermed sikres, at der fra dansk side allerede er en viden om den politiske kontekst i modtagerlandene, samt at der i øvrigt er oparbejdet en bistandsmæssig erfaring med landene, som muliggør opnåelse af komplementaritet mellem instituttets indsats og anden demokratibistand.
Instituttets bestyrelse udvælger modtagerlandene.
Efter instituttets første 3 år vil Udenrigsministeriet lave en gennemgang af instituttets virksomhed.
Gennemgangen vil bl.a. forholde sig til resultaterne af instituttets indsats, forankringen af aktiviteterne i modtagerlandene, instituttets administration og det fremtidige bevillingsbehov.
Instituttets bestyrelse vil blive sammensat af 15 medlemmer, hvoraf 9 medlemmer udpeges af Folketingets partier, 2 af Dansk Ungdoms Fællesråd, 1 af NGO-Forum, 1 af Rektorkollegiet, 1 af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, og 1 medlem udpeges direkte af udviklingsministeren.
Bestyrelsen vil træffe afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning, mens den daglige ledelse forestås af en direktør, der udnævnes af bestyrelsen efter offentligt opslag.
Instituttet forudses indledningsvist have en stab på 4-5 medarbejdere, som vil udgøre instituttets sekretariat.
De vil bistå instituttets direktør i at varetage instituttets aktiviteter inden for flerpartisamarbejde.
Instituttets medarbejdere vil dels blive stillet til rådighed af de deltagende partier i Folketinget f.eks. på rotationsbasis, men finansieret over instituttets budget, og dels internationalt rekrutterede specialister i partistøtte eller støtte til politiske processer.
Direktøren ansætter specialisterne.
2.
Lovforslagets baggrund
Fremme af demokrati og menneskerettigheder er en kerneprioritet i dansk udviklingspolitik.
Igennem to årtier er en væsentlig andel af den danske udviklingsbistand således blevet anvendt til at støtte demokratifremmende tiltag, herunder forfatningsudvikling, valgsystemer, parlamenter, folkelig deltagelse, ligestilling og frie medier.
Støtten hertil udmøntes såvel i Danmarks multilaterale som i den bilaterale bistand.
Derudover kanaliseres støtte til danske og internationale NGO’er, der selvstændigt arbejder med at fremme demokrati og menneskerettigheder i partnerlande.
Endvidere er bl.a.
Folketinget, Ombudsmandsinstitutionen og Dansk Institut for Menneskerettigheder også involveret i projekter, der har til formål at fremme demokrati og god regeringsførelse i udviklingslandene.
Erfaringer fra Danmarks og andre donorlandes støtte til demokratifremmende tiltag i udviklingslandene igennem de seneste år viser imidlertid, at forankring af demokrati også kræver en styrkelse af flerpartisystemer, inden for rammerne af hvilke ansvarlige og solide politiske partier kan udfolde sig.
Folkevalgte medlemmer af politiske partier spiller en særlig rolle som befolkningens formelle repræsentanter og talerør i landenes parlamenter, hvor de udgør grundlaget for såvel den udøvende som den lovgivende magt.
Oppositionspartier repræsenteret i parlamenter udgør endvidere en vigtig kontrolfunktion i forhold til den udøvende magt.
Det er derfor besluttet, at den danske demokratistøtte også bør fokusere på styrkelse af flerpartisystemer og af politiske partier.
Dette vil fortsat ske gennem de forskellige bistandsindsatser, herunder støtte til NGO’er, nævnt ovenfor, men vil kunne styrkes yderligere ved etableringen af et særskilt institut for flerpartisamarbejde.
Formålet med etablering af et institut for flerpartisamarbejde er således at fremme den danske demokratibistand i udviklingslandene, herunder særligt at styrke en demokratisk kultur og flerpartisystemer i udviklingslandene.
Instituttet vil udgøre en merværdi for den samlede danske demokratistøtte ved inddragelse af Folketingets partier i demokratisamarbejdet, dels ved etablering af direkte samarbejde mellem danske og udenlandske politikere baseret på en tvær- og flerpartipolitisk platform, dels ved at give de danske partier mulighed for enkeltvis at yde direkte parti-til-parti støtte (søsterpartistøtte).
3.
Lovforslagets nærmere indhold
Lovforslaget indeholder bestemmelser om det nye instituts formål og sammensætning.
Det nye institut foreslås kaldt Institut for Flerpartisamarbejde.
Instituttet foreslås oprettet som en selvejende og uafhængig institution inden for den offentlige forvaltning.
Det er hensigten, at instituttet skal beskæftige sig med både tværpolitiske projekter og projekter med karakter af søsterpartistøtte, dvs. samarbejde mellem enkelte politiske partier i Danmark og et eller flere politiske partier i udviklingslandene.
Søsterpartistøtten forudses at bygge på de positive erfaringer med direkte samarbejde mellem danske og udenlandske politikere, der fandt sted efter murens fald med støtte fra bl.a.
Demokratifonden, men samtidig medtænke behovet for at tage udgangspunkt i modtagerlandets behov og prioriteter og sikre en bred forankring af samarbejdet i modtagerlandet.
De tværpolitiske projekters samarbejdspartnere i udviklingslandene forudses at være en gruppe af f.eks. politiske partier, ikke-statslige organisationer, tænketanke, medier m.v. og ikke kun individuelle politiske partier.
Fokus i de tværpolitiske projekter vil være på udvikling af pluralistiske partisystemer.
Det foreslås, at instituttet - med fokus på kapacitetsopbygning - støtter politiske systemer i udviklingslandene og gennem samarbejdsaftaler med lokale partnere om konkrete aktiviteter sikrer, at støtten er efterspørgselsdrevet og forankret hos lokale aktører.
Instituttets aktiviteter forudses at være komplementære i forhold til andre indsatser til støtte for demokratisering i partnerlandene, således at fragmenterede indsatser undgås, og der opnås samspil med den øvrige danske udviklingsbistand.
Instituttet forventes at indhente inspiration og trække på erfaringer fra allerede etablerede, internationale flerpartistøtteinstitutter og gennemføre sine indsatser i overensstemmelse med Paris-Erklæringen, jf. Paris Declaration on Aid Effectiveness af 2. marts 2005.
Paris-Erklæringen er udtryk for en politisk forståelse mellem modtagere af udviklingsbistand og donorer, der har til hensigt at gøre udviklingsbistanden mere effektiv.
Dette skal bl.a. ske ved at styrke modtagerlandets ansvar og ejerskab for dets egen udviklingsproces, ved at tilpasse donorernes administrative procedurer for bistanden til modtagerlandets administrative systemer og ved at ensrette donorernes regler og procedurer og aftale en international arbejdsdeling i forhold til valg af modtagerlande og sektorer.
Det foreslås, at staten yder et årligt tilskud til instituttets drift og aktiviteter i udviklingslandene.
Det årlige tilskud afholdes over Udenrigsministeriets bistandsbevillinger på finansloven.
Der henvises til forslagets § 3, stk. 2 og til bestemmelsens bemærkninger.
Instituttets tilskudsmidler til aktiviteter i udviklingslandene forudses ligeligt delt mellem de to forskellige typer projekter, således at 50 % af tilskudsmidlerne går til tværpolitiske projekter, mens de øvrige 50 % reserveres til projekter med karakter af søsterpartistøtte.
De tværpolitiske projektforslag skal forelægges for og bevilges af bestyrelsen.
Instituttets midler, der anvendes til søsterpartistøtte, fordeles til partier i Folketinget, således at 1/3 fordeles som grundtilskud i lige store portioner til alle partier, og 2/3 fordeles efter mandattal i Folketinget.
Midlerne til søsterpartistøtte bevilges af bestyrelsen på basis af konkrete ansøgninger.
Ubrugte midler som følge af at et eller flere partier ikke ønsker at starte projekter af denne type, kan efterfølgende søges som en fripulje af alle politiske partier eller indgå i puljen til tværpolitiske projekter.
Instituttet foreslås ledet af en bestyrelse, som bliver instituttets øverste myndighed.
Bestyrelsens styringsredskab bliver en vedtægt, hvori instituttets forhold bliver reguleret.
Instituttets bestyrelse foreslås at bestå af 15 stemmeberettigede medlemmer.
Der henvises til forslagets § 5, stk. 2 og til bestemmelsens bemærkninger.
Bestyrelsens sammensætning skal kunne bidrage til fremme af instituttets strategiske virke og faglige mål inden for flerpartisamarbejde i udviklingslande.
Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer skal der således lægges vægt på, at det er personer med erfaring og faglig indsigt i udviklingssamarbejde og kendskab til centrale demokratifremmende institutioner og aktører, herunder civilsamfundene i udviklingslandene.
Alle bestyrelsesmedlemmer beskikkes af udviklingsministeren.
Bestyrelsens formand vælges blandt bestyrelsens medlemmer.
Bestyrelsens opgaver består først og fremmest i den overordnede styring af instituttets aktiviteter til fremme af udvikling af politiske partier og flerpartisystemer i udviklingslandene.
Bestyrelsen har således en række ledelsesmæssige, organisatoriske og administrative opgaver.
Det er således bestyrelsen, som udnævner en direktør.
Instituttets direktør foreslås at forestå den daglige ledelse i faglige spørgsmål samt økonomi- og forvaltningsspørgsmål.
4.
De økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Instituttet vil årligt modtage offentligt tilskud, der finansieres under Udenrigsministeriets paragraf på finansloven (§6) inden for rammerne af den udviklingsbistand, som udmøntes i forbindelse med de årlige finanslove.
Et tilsagn på 75 millioner kr. for 2010-2012 er fastsat på § 06.32.08.70 på finansloven for 2010.
Efter instituttets første 3 år vil Udenrigsministeriet lave en gennemgang af instituttets virksomhed.
Gennemgangen vil bl.a. forholde sig til resultaterne af instituttets indsats, forankringen af aktiviteterne i modtagerlandene, instituttets administration og det fremtidige bevillingsbehov.
Lovforslaget har herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.
5.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6.
De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7.
De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9.
Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, Dansk Ungdoms Fællesråd, NGO Forum (og dets medlemmer
ADRA Danmark, AIDS-Fondet, Art for Living Danmark, Axis, Brahma Kumaris, CARE Danmark, Caritas Danmark, Danmarks Læreforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Røde Kors, Dansk Ungdomsfællesråd, Danske Handicaporganisationer, FN Forbundet, Folkehøjskolernes forening, Folkekirkens Nødhjælp, Fontanas Venner, Genvej til Udvikling, Ghana Venskabsgrupperne, IBIS, International Aid Services, Kvindernes U-landsudvalg, Mellemamerikakomiteen, Mellemfolkeligt Samvirke, Mission Øst, Oplysningscenter om den 3.
Verden, Organisation for vedvarende energi, People Uniting for Generating Aid for Development, Projektrådgivningen, PUGAD, Red Barnet, Solens Børn, Sex & Samfund, Tukae Denmark, Ulandshjælp fra Folk til Folk, U-landssekretariatet, WWF Verdensnaturfonden), Rektorkollegiet, Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde og Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Kapitel 1
Etablering og formål
10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Forslaget skønnes at medføre en udgift på i alt 75 mio. kr. i perioden 2010-2012.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Til § 1
Det foreslås, at der etableres et institut for flerpartisamarbejde.
Formålet med etableringen er at styrke den danske demokratibistand, herunder særligt støtten til udvikling af politiske partier og flerpartisystemer i udviklingslandene.
Instituttets fokusområde vil være at fremme demokrati gennem støtte til opbygning af demokratiske partier og flerpartisystemer i udviklingslandene.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at instituttet arbejder for opfyldelse af sit formål ved at støtte partisamarbejdet samt opbygge demokratiske partier i udviklingslandene.
Dette indebærer, at instituttets aktiviteter vil kunne omfatte emner som kvinder og unge i politik, parlamentarisk arbejde, kapacitets- og organisationsopbygning, kampagnetræning, anti-korruption, politikudvikling og udveksling samt valg- og partilovgivning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at instituttet vil støtte uafhængige medier, tænketanke, og ikke-statslige politiske organisationer, som kan understøtte udviklingen af en demokratisk, politisk kultur og flerpartisystemer i udviklingslandene.
Instituttets støtte til disse aktører vil bidrage til instituttets opfyldelse af dets overordnede formål, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at instituttet vil indgå samarbejdsaftaler med lokale partnere i udviklingslandene.
Dette indebærer, at instituttet vil komme til at etablere et strategisk, bæredygtigt samarbejde med relevante lokale partnere i de udvalgte samarbejdslande både baseret på en efterspørgsel fra disse og de danske partiorganisationers erfaring og kapacitet.
Det forudses, at de tværpolitiske samarbejdspartnere i udviklingslandene udgøres af en gruppe af politiske partier, ikke-statslige organisationer, tænketanke, medier, m.v. og ikke kun individuelle politiske partier.
Til gengæld vil de lokale partnere i søsterpartistøtte projekterne være et eller flere politiske partier.
Instituttets støtte forudses at følge Paris-Erklæringen om styrket bistandseffektivitet, herunder international arbejdsdeling, og der bør sikres demokratisk ejerskab hos de lokale partnere.
Det forudsættes, at der er betydelig risikovillighed fra dansk side i støtten til politiske processer og partier, hvorfor der kræves et langsigtet og strategisk engagement.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at instituttet vil samarbejde med internationale flerpartistøtteinstitutioner og andre internationale partnere.
Instituttet forudses dermed at hente inspiration samt drage nytte af erfaringer fra allerede etablerede flerpartistøtteinstitutioner, som f.eks.
Netherlands Institute for Multiparty Democracy, National Democratic Institute i USA, International Institute for Democracy and Electoral Assistance i Sverige m. fl.
Instituttet kan endvidere søge vejledning fra disse til bl.a. at identificere relevante partnerpartier og andre samarbejdspartnere i instituttets modtagerlande.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at instituttet etableres som en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.
Dette indebærer, at instituttet vil være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, statsbyggeloven, og lov om ligestilling af kvinder og mænd efter reglerne for statslige forvaltningsmyndigheder.
Sidstnævnte indebærer f.eks., at bestyrelsen er omfattet af kravet om ligestilling.
Instituttets bestyrelse har det overordnede ansvar for forvaltning af tilskudsmidlerne, jf. lovforslagets § 5.
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at staten yder et årligt tilskud til instituttets drift og aktiviteter.
Instituttets drift og projekt- og programsamarbejde finansieres af midler fra bistandsrammen.
Udenrigsministeriet vil påse, at forvaltning af de udbetalte midler sker i overensstemmelse med gældende »Generelle retningslinjer for tilskudsforvaltning gennem danske NGO’er«, jf. http://amg.um.dk/en/menu/TechnicalGuidelines/NGO/GeneralGuidelines/.
Til § 4
Det foreslås, at instituttet kan modtage indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan udføre indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter i henhold til gældende bestemmelser i Finansministeriets Økonomisk Admininistrative Vejledning.
Der er i loven taget højde for, at instituttet også kan udføre konsulentopgaver, såfremt det er foreneligt med varetagelsen af instituttets kerneopgaver, som er nævnt i lovens § 2.
Aftaler om indtægtsgivende aktiviteter godkendes af bestyrelsen.
Kapitel 2
Instituttets ledelse
Til § 5
Instituttet foreslås ledet af en bestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning.
Det indebærer, at bestyrelsens opgaver først og fremmest vil bestå i den overordnede styring af instituttets aktiviteter til fremme af udvikling af politiske partier og flerpartisamarbejde i udviklingslandene og i at fastlægge instituttets virksomhed på længere sigt.
Det vil således være bestyrelsens opgave at godkende konkrete projektforslag inden for instituttets overordnede formål.
Bestyrelsen vil løbende føre tilsyn med instituttets aktiviteters gennemførelse.
Dette indebærer bl.a., at bestyrelsen skal tage højde for udviklingen på området, således at instituttet er i stand til at opstarte nye aktiviteter for at sikre dynamik og aktualitet i dets arbejde.
Prioriteringen inden for de til enhver tid gældende finansielle rammer, jf. de på finansloven årligt bevilgede beløb og andre indtægter, vil endvidere være bestyrelsens ansvar.
Bestyrelsen vil endvidere have til opgave at fastsætte retningslinjer for direktørens virksomhed.
Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen sammensættes af 15 medlemmer.
Bestyrelsens sammensætning reflekterer et ønske om dels at sikre bred forankring og ejerskab til initiativet hos alle Folketingets partier, dels at sikre repræsentation i bestyrelsen af uafhængig sagkundskab og kendskab til udviklingssamarbejde og til centrale demokratifremmende institutioner og aktører, herunder civilsamfundene i udviklingslandene.
Et medlem udpeges direkte af udviklingsministeren.
Dette medlem vil være en international anerkendt ekspert med særlig viden indenfor flerpartisystemer.
Ni medlemmer udpeges af de politiske partier, der på tidspunktet for udpegning er repræsenteret i Folketinget.
Dette indebærer, at de ni medlemmer udpeges af Folketingets partier i fællesskab.
Det foreslås, at Folketingets partier i forbindelse med udpegningen lader sig inspirere af modellen for fordeling af udvalgsposter i Folketingets udvalgspladser i Folketinget.
To medlemmer udpeges af Dansk Ungdomsfællesråd, 1 medlem udpeges af Rektorkollegiet, 1 medlem udpeges af NGO Forums medlemmer, og 1 medlem udpeges af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.
Bestyrelsen er omfattet af kravet om ligestilling af kvinder og mænd, jf. ligestillingsloven.
Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsens medlemmer beskikkes fire år ad gangen.
Genbeskikkelse ud over 2 perioder kan dog tidligst ske 4 år efter udløb af den seneste beskikkelsesperiode.
Bestemmelsen gælder også for formanden for bestyrelsen.
Vederlag til bestyrelsen gives efter reglerne fastsat i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen vælger sin formand blandt bestyrelsens egne medlemmer.
Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden.
Forretningsordenen vil kunne indeholde bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøder, indkaldelse af bestyrelsesmøder, dagsorden, bestyrelsesmødernes ledelse og beslutningsdygtighed, bestyrelsens ledelse, bestyrelsesmødereferat, budget, regnskab og revision samt tavshedspligt.
Det foreslås i stk. 3, at reglerne for instituttets virksomhed fastsættes af bestyrelsen i en vedtægt, der godkendes af udviklingsministeren.
Bestyrelsen har således til opgave at udarbejde en vedtægt for instituttet.
Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af institutionen.
Vedtægten vil indeholde bestemmelser om bl.a. instituttets formål og fokusområder, organisation, bestyrelsens sammensætning, og udpegning af bestyrelsen.
Vedtægten skal herudover tillige indeholde bestemmelser om en samarbejdsaftale mellem instituttet og Udenrigsministeriet, bestyrelsens ansvar over for Udenrigsministeriet, herunder forvaltning af statslige tilskud, regnskab og revision.
Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen efter behov kan nedsætte særlige udvalg.
Det overlades til bestyrelsen at nedsætte særlige udvalg og rådgivende fora, når disse forventes at kunne støtte bestyrelsen i at sikre kvalitet i arbejdet eller skabe en bred faglig og folkelig kontaktflade i udviklingslandene.
Til § 7
Bestemmelsen fastsætter, at instituttets daglige ledelse i faglige spørgsmål samt økonomi- og forvaltningsspørgsmål forestås af en direktør.
Dette indebærer, at den overordnede daglige ledelse af instituttet bliver varetaget af en direktør.
Opgavevaretagelsen skal ske inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.
Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.
Direktørstillingen besættes efter offentligt opslag.
Direktøren har ansvaret for den faglige ledelse af instituttet, overholdelse af det af bestyrelsen godkendte budget, og at instituttets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.
Direktøren varetager regnskabsmæssige og personaleadministrative opgaver.
Direktøren indstiller det årlige budget til bestyrelsens varetagelse.
Direktøren kan inden for de fastsatte retningslinjer efter de almindelige forvaltningsretlige regler delegere opgaver til andre ansatte i instituttet.
Direktøren forudses snarest efter sin tiltrædelse at foranledige, at der udarbejdes retningslinjer og standardformater, herunder budgetformater, for forberedelse og forelæggelse af projektforslag til bestyrelsens tiltrædelse.
Disse retningslinjer skal blandt andet anvise, hvilke nødvendige analyser, kapacitetsvurderinger og kriterier der bør lægges til grund for udarbejdelse af projektforslag og identifikation af samarbejdspartnere i partnerlandene, både for så vidt angår flerpartistøtten som søsterpartistøtten.
Der tages udgangspunkt i gældende retningslinjer for administration af dansk bistand til udviklingslandene, herunder retningslinjer og standardformater for udgifter til administration i Danmark, lønudgifter, rejseudgifter m.v.
Retningslinjerne skal godkendes af bestyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, at direktøren deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret.
Kapitel 3
Revision og nedlæggelse
Til § 8
Bestemmelsen fastsætter, at instituttets regnskabsår følger finansåret, idet den er optaget i finansloven.
Ved afslutning af hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab, der skal godkendes og underskrives af instituttets bestyrelse og direktør.
Det foreslås i stk. 2, at udviklingsministeren fastlægger retningslinjer for instituttets budgetlægning, regnskabsaflæggelse og revision.
Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte retningslinjer om, hvorledes instituttets budgetlægning, regnskaber og revision opstilles og aflægges.
Det foreslås i stk. 3, at Rigsrevisor forestår revisionen af instituttets regnskaber, jf. § 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m., som f.eks. ved Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, jf. § 10 i lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, skulle forestås af Rigsrevisor.
Til § 9
Hvis instituttet nedlægges vil dets formue overgå til staten.
Ved formue forstås bygninger, anlæg, inventar etc. Instituttet kan kun nedlægges ved lov.
Kapitel 4
Ikrafttræden
Til § 10
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Til § 11
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.