Legislator Case Law & Legislation
200912L00073 DK

Forslag til Lov om forhøjelse af hædersgaver

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om forhøjelse af hædersgaver

Bemærkninger til lovforslaget

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

§ 1.

De beløb, som oprindeligt er fastsat som hædersgaver i henhold til de love, der er anført under nr. 1-4, forhøjes til 16.100 kr. årligt

1)

Lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, som ændret ved lov nr. 384 af 9. august 1945 og lov nr. 67 af 3. marts 1948.

2)

Lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.

3)

Lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.

4)

Lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, som ændret ved lov nr. 1018 af 4. december 1996.

Stk. 2.

Tilsvarende forhøjelse foretages af hædersgaver til sårede og til efterladte efter faldne den 29. august 1943.

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

§ 2.

Hvis en modtager af hædersgave tillige har ret til pension efter § 14, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 2. oktober 2009, eller efter § 16 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009, forhøjes hædersgaven med yderligere 2.000 kr. til 18.100 kr. årligt.

Forhøjelsen tilkommer ikke en efterladt ægtefælle, til hvem en hædersgave er overgået ved ægtefællens død, medmindre pågældende selv har ret til pension efter de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.

En modtager af hædersgave, der har ret til forhøjelsen på 2.000 kr. årligt, bevarer denne ret efter overgang til at modtage folkepension.

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 2.

Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 1421 af 22. december 2004 om forhøjelse af hædersgaver.

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Formålet med lovforslaget, der udmønter en del af finansloven for 2010, er at forhøje de beløb, der udbetales til modstandsfolk og efterladte m.fl. som en anerkendelse af indsatsen under besættelsen.

2.

Gældende ret

De hædersgaver, der er nævnt i lovforslaget, er med få undtagelser oprindeligt fastsat til 800 kr. årligt.

Hædersgaverne er som udgangspunkt blevet forhøjet hvert 5. år i anledning af årsdage for Danmarks befrielse og i anledning af 25- og 50-årsdagen for den danske regerings brud med besættelsesmagten den 29. august 1943.

Hædersgavebeløbet blev senest forhøjet i anledning af 60-årsdagen for Danmarks befrielse ved lov nr. 1421 af 22. december 2004, hvor beløbet blev forhøjet med 2.000 kr. til 14.000 kr. årligt med virkning fra 1. januar 2005.

Desuden blev der i anledning af 50- og 60-året for Danmarks befrielse udbetalt en ekstraordinær hædersgave på hhv. 5.800 kr. og 6.000 kr.

Til hædersgavemodtagere, som tillige har ret til førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 2. oktober 2009, eller efter § 16 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009, ydes et ekstra tillæg til hædersgaven.

Tillægget skyldes ændringer i skattelovgivningen i forbindelse med indførelsen af kildeskatten.

3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås nu, at de beløb, som oprindeligt er fastsat som hædersgaver i de nævnte love, fra 1. januar 2010 forhøjes med 2.100 kr. til 16.100 kr. årligt til besættelsestidens ofre m.fl. (18.100 kr. for visse pensionister, jf. forslagets § 2).

Det foreslås endvidere, at en tilsvarende forhøjelse foretages af hædersgaver til sårede og efterladte efter faldne den 29. august 1943.

Hædersgaver er en anerkendelse for indsatsen under besættelsen til både modstandsfolk og deres efterladte.

Hædersgaver udbetales blandt andet til personer, der under Anden Verdenskrig har været tjenstgørende i allieret skibstjeneste, været deporteret til fængsel eller koncentrationslejr eller sejlet med færøske fiskeskibe i krigsfarvand m.fl.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om en forhøjelse af det årlige hædersgavebeløb til 16.100 kr. skønnes at medføre en samlet årlig merudgift for staten på 6,3 mio. kr. i 2010, 5,7 mio. kr. i 2011, 5,2 mio. kr. i 2012, 4,7 mio. kr. i 2013 og 4,1 mio. kr. i 2014.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen erhvervsmæssige konsekvenser.

6.

Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Stat

2010: 6,3 mio. kr.

2011: 5,7 mio. kr.

2012: 5,2 mio. kr.

2013: 4,7 mio. kr.

2014: 4,1 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

Til § 1

Det foreslås, at hædersgaverne forhøjes med 2.100 kr. til 16.100 kr. årligt.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til § 1 i lov nr. 1421 af 22. december 2004 om forhøjelse af hædersgaver, der ophæves ved § 3 i lovforslaget.

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

Til § 2

Bestemmelsen svarer til § 2 i lov nr. 1421 af 22. december 2004 om forhøjelse af hædersgaver, der ophæves ved § 3 i lovforslaget.

LSF L#LOKDOK24 2009 73 Valid

Til § 3

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2010, og i stk. 2 , at lov nr. 1421 af 22. december 2004 om forhøjelse af hædersgaver samtidig ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →